Ophævelse og hjemvisning af Svendborg Kommunes afgørelse om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning grundet sagsbehandlingsfejl

Sagen omhandler Naturgas Fyn Distribution A/S' (klager) klage over Svendborg Kommunes afgørelse af 7. juli 2010. Kommunen havde godkendt Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a.'s projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningen til Hundtofte by og dele af Stenstrup by, hvilket indebar en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyningen. Klager mente, at kommunens afgørelse var ugyldig på grund af flere sagsbehandlingsfejl.

Sagens forløb

Stenstrup Fjernvarme A.m.b.a. ansøgte i september 2009 Svendborg Kommune om godkendelse af et projektforslag for udvidelse af fjernvarmeforsyningen. Projektforslaget medførte en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyningen. Svendborg Kommune sendte projektforslaget i høring hos Naturgas Fyn Distribution A/S. Efter klagers høringssvar blev projektforslagets samfundsøkonomi revideret, og kommunen godkendte det reviderede forslag den 29. juni 2010.

Klager anmodede om forlængelse af klagefristen til Energiklagenævnet, hvilket kommunen imødekom. Klagen blev indgivet den 11. august 2010. Kommunen forsinkede dog fremsendelsen af klagen til Energiklagenævnet med cirka seks måneder efter anmodning fra fjernvarmeselskabet om at sætte sagen i bero.

Kommunens begrundelse for godkendelse

Svendborg Kommune godkendte projektforslaget med den begrundelse, at de samfundsøkonomiske beregninger, der var revideret efter klagers bemærkninger, stadig viste en fordel ved fjernvarme frem for individuel naturgas- eller oliefyr. Kommunen vurderede, at Naturgas Fyns økonomiske forhold ikke ville blive væsentligt forrykket af ændringen i områdeafgrænsningen. Kommunen bemærkede også, at Stenstrup Fjernvarme var indstillet på at betale faktiske frakoblingsomkostninger, men ikke kompensation eller frameldelsesgebyr for installationer over 15 år.

Klagerens anbringender

Naturgas Fyn Distribution A/S påklagede kommunens afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Mangelfuld begrundelse: Kommunens afgørelse opfyldte ikke kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, da den ikke angav, hvilke retsregler afgørelsen var truffet i henhold til, eller hvilke hovedhensyn der var lagt vægt på.
• Utilstrækkelig sagsoplysning (officialprincippet): Kommunen havde ikke de fornødne oplysninger til at vurdere, om klagers økonomiske forhold ville blive væsentligt forrykket, som krævet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Klager anførte, at projektet ville medføre mistede distributionsindtægter og påvirke selskabsøkonomien, og at den samfundsøkonomiske fordel var usikker.
• Manglende partshøring: Kommunen burde have sendt det reviderede projektforslag i høring hos klager, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1, før afgørelsen blev truffet.
• Ulovlig godkendelse af halmfyret kedel i 2006: Klager anførte, at Egebjerg Kommunes godkendelse af en halmfyret kedel i 2006 var i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 2 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4, da biomasse kun kan godkendes ved fremtidigt øget varmebehov og kun til at dække dette behov. Den øgede kapacitet burde ikke kunne bruges som grundlag for udvidelse på naturgassens bekostning.

Energiklagenævnet ophævede Svendborg Kommunes afgørelse af 7. juli 2010 og hjemviste sagen til fornyet behandling på grund af alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Klagefristen og kommunens sagsbehandling

Energiklagenævnet bemærkede, at Svendborg Kommune ikke havde kompetence til at forlænge klagefristen, som fastsat i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2. Klagen var derfor formelt indgivet for sent. Dog valgte nævnet at se bort fra fristoverskridelsen, da kommunen fejlagtigt havde oplyst klager om forlængelsen, og klager var i god tro. Nævnet fandt det beklageligt, at kommunen havde sat sagen i bero og først fremsendte klagen seks måneder efter modtagelsen, da kommunen ikke er klageinstans og skal fremsende klager snarest.

Mangelfuld begrundelse

Kommunens afgørelse led af en væsentlig mangel i form af mangelfuld begrundelse. Afgørelsen indeholdt ikke en henvisning til de retsregler, den var truffet i henhold til, og den var ikke ledsaget af en redegørelse for, hvad kommunen konkret havde lagt vægt på ved godkendelsen. Dette var i strid med Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. En mangelfuld begrundelse har karakter af en garantiforskrift og medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed.

Utilstrækkelig sagsoplysning (officialprincippet)

Energiklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde været i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at vurdere, hvorvidt ændringen af områdeafgrænsningen ville forrykke klagers økonomiske forhold væsentligt, som krævet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Kommunens afgørelse var derfor truffet på et ufuldstændigt grundlag, hvilket er en overtrædelse af officialprincippet, der er en garantiforskrift og kan medføre ugyldighed.

Manglende partshøring

Kommunen burde have sendt det reviderede projektforslag, herunder de reviderede samfundsøkonomiske beregninger, i høring hos klager, før afgørelsen blev truffet. Dette var en væsentlig del af projektforslaget og dannede grundlag for kommunens vurdering. Manglende partshøring er i strid med Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Konklusion og hjemvisning

Samlet set led Svendborg Kommunes afgørelse af flere alvorlige sagsbehandlingsfejl: manglende begrundelse, manglende partshøring og utilstrækkelig sagsoplysning. Disse fejl medførte, at afgørelsen var ugyldig, og Energiklagenævnet ophævede den og hjemviste sagen til fornyet behandling. Hjemvisningen indebærer, at kommunen skal behandle sagen igen og ikke blot rette op på manglerne.

Bemærkninger om godkendelse af halmkedel i 2006

Energiklagenævnet henledte Svendborg Kommunes opmærksomhed på, at Egebjerg Kommunes godkendelse af en halmfyret kedel i 2006 potentielt var i strid med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 4 og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, da projektansøgningen var mangelfuld og ikke indeholdt en samfundsøkonomisk analyse, og projektforslaget ikke var sendt i høring som foreskrevet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 23. Nævnet mindede kommunen om dens tilsynsforpligtelse i henhold til Varmeforsyningsloven § 25, stk. 1.