Command Palette

Search for a command to run...

Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013, der pålagde klagers ubebyggede ejendom tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse samt forblivelsespligt til Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Randers Kommunes afgørelse og begrundelse

Randers Kommune godkendte den 17. juni 2013 et projektforslag om tilslutnings- og forblivelsespligt til varmeforsyningsværket. Dette projektforslag havde forinden været i høring hos de berørte grundejere. Kommunen begrundede pålægget med et ønske om at sikre værkets økonomiske råderum, muliggøre fremtidige investeringer i vedvarende energi og opnå lavere varmepriser gennem øget tilslutning. Desuden blev det anført, at pålægget var en forudsætning for en eventuel fusion med Verdo, hvilket kunne føre til ensartede varmepriser i hele Randers Kommune. Kommunen henviste også til Klimaplan 2030 og vigtigheden af fjernvarmeudbygning for at reducere CO2-udledning og sikre fleksibilitet i energiforsyningen.

Kommunens afgørelse var truffet med hjemmel i Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12 samt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.

Retsvirkninger af pålæggene

Kommunen oplyste om retsvirkningerne af pålæggene:

Tilslutningspligten medfører pligt til at betale tilslutningsafgift og faste årlige afgifter, selvom der ikke aftages varme.

Fritagelser og dispensationer

Kommunen opregnede kategorier af eksisterende bebyggelse, der kan fritages fra tilslutnings- eller forblivelsespligt, herunder bygninger med uforholdsmæssigt bekostelig omstilling, vedvarende energianlæg, overskudsvarme, nedrivningsplaner, ikke-konstant opvarmede bygninger og eksisterende lavenergibyggeri. Derudover kunne folkepensionister under visse betingelser få dispensation fra tilslutningspligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kunne også i særlige tilfælde fritage ny eller eksisterende bebyggelse eller forlænge tilslutningsfristen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Klagers og parternes synspunkter

Klager ønskede ikke at blive pålagt pligterne og anførte, at ejendommen tidligere var fritaget, og at den ville blive usælgelig med tinglyst tilslutningspligt. Randers Kommune bemærkede, at grunden var ubebygget, og at tilslutning ikke skulle ske for ubebyggede grunde. Fremtidigt lavenergibyggeri ville være undtaget. Værket støttede kommunens afgørelse.

Retsgrundlaget for Energiklagenævnet

Energiklagenævnet henviste til Varmeforsyningsloven § 11, stk. 2 og Varmeforsyningsloven § 12, stk. 2 samt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 som det relevante retsgrundlag.

Energiklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013 for så vidt angår godkendelse af projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt samt pålæg af tilslutningspligt for ny bebyggelse. Derimod ophævede nævnet Randers Kommunes afgørelse for så vidt angår pålæg om tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og forblivelsespligt.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet henviste til en tidligere afgørelse (j.nr. 1021-13-105), hvor nævnet havde stadfæstet Randers Kommunes generelle godkendelse af projektforslaget om tilslutnings- og forblivelsespligt. Nævnet fandt, at kommunens behandling og godkendelse af projektforslaget var sket i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Det blev dog lagt til grund, at klagers ejendom var en ubebygget grund, hvilket også fremgik af BBR-registret. Da der ikke var en eksisterende bebyggelse på grunden, kunne der ikke pålægges tilslutnings- eller forblivelsespligt for eksisterende bebyggelse. Klagerens ejendom blev derfor alene pålagt tilslutningspligt for så vidt angår ny bebyggelse på ejendommen.

Nævnet beklagede, at Randers Kommunes afgørelse var formuleret på en måde, der ikke klart fremgik, hvilken retsvirkning den havde for klageren. Energiklagenævnet beklagede desuden den lange sagsbehandlingstid, som skyldtes et stort antal nye sager og medarbejderskift i sekretariatet.

Hjemmel og klageadgang

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 5, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Lignende afgørelser