Afgørelse om klage over pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme

En klager indbragte to sager for Energiklagenævnet vedrørende Silkeborg Kommunes pålæg om tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S for klagers ejendom. Den første klage omhandlede kommunens afgørelse af 30. april 2013, som pålagde tilslutningspligt for både eksisterende og ny bebyggelse på ejendommen. Kommunen havde vurderet, at den eksisterende bebyggelse ikke kunne fritages fra tilslutningspligten.

Den anden klage vedrørte kommunens afgørelse af 10. september 2013, hvor Silkeborg Kommune afslog at fritage klagers ejendom fra tilslutningspligt, selvom klager agtede at købe biogascertifikater. Begge sager blev behandlet samlet af Energiklagenævnet.

Sagens Forløb og Kommunens Vurderinger

Silkeborg Kommune godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme om tilslutningspligt for flere områder, herunder klagers ejendom. Den 15. marts 2012 pålagde kommunen klagers ejendom tilslutningspligt og afslog fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2, da klagers solvarmeanlæg ikke dækkede over 50% af energiforbruget.

Klager klagede den 12. april 2012 til Energiklagenævnet og anførte, at ejendommen burde fritages på grund af et træfyr (brændeovn) og status som lavenergihus, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 6. Klager mente også, at kommunen burde have vurderet sagen efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 om dispensation.

Den 27. september 2012 traf kommunen ny afgørelse og afslog igen fritagelse, idet solcelleanlægget ikke var tilstrækkeligt, brændeovnen ikke var tilsluttet centralvarmeanlægget, og ejendommen ikke var et lavenergihus. Kommunen vurderede desuden, at omstilling til fjernvarme ikke ville være uforholdsmæssigt bekosteligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1.

Den 30. april 2013 traf Silkeborg Kommune fornyet afgørelse og pålagde tilslutningspligt for både eksisterende og ny bebyggelse. Kommunen afslog fritagelse for solvarmeanlæg, brændeovn og lavenergihus, og afviste dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Klager ansøgte den 16. juli 2013 om fritagelse fra tilslutningspligten med henvisning til, at klager ønskede at købe biogascertifikater. Silkeborg Kommune afslog dette den 10. september 2013, idet de ikke fandt, at dette forhold var omfattet af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2 eller kunne begrunde dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Klagerens og Værkets Synspunkter

Klager anførte en række indsigelser mod projektforslaget, herunder inhabilitet i kommunen, manglende hjemmel i Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 3 jf. stk. 4, mangelfulde brugerøkonomiske beregninger, tilsidesættelse af vejledningspligten efter Forvaltningsloven § 7, ulovlig igangsættelse af høringsrunde og et ugyldigt investeringsbidrag, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 18, stk. 1.

Vedrørende fritagelse fastholdt klager, at omstilling ville være uforholdsmæssigt bekosteligt (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1), at solvarmeanlægget dækkede over 50% af energiforbruget (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2), og at ejendommen var et lavenergihus (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 6). Klager gjorde også gældende, at en intern e-mail fra kommunen, der indikerede fritagelse, var en begunstigende forvaltningsakt, der ikke kunne tilbagekaldes. Endelig mente klager, at køb af biogascertifikater burde medføre fritagelse.

Silkeborg Varme og Silkeborg Kommune fastholdt deres vurderinger og afslag på fritagelse, men kommunen var indstillet på at genvurdere spørgsmålet om uforholdsmæssigt bekosteligt.

Sagen blev behandlet efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 31 af 29. januar 2008 grundet overgangsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 4.

Energiklagenævnet traf følgende afgørelse i sagen:

Projektforslag og Tilslutningspligt for Ny Bebyggelse

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt og pålægget om tilslutningspligt for ny bebyggelse på klagers ejendom. Nævnet henviste til tidligere afgørelser, der havde behandlet lignende indsigelser mod projektforslaget, og fandt, at kommunens behandling var i overensstemmelse med reglerne i tilslutningsbekendtgørelsen.

Fritagelse fra Tilslutningspligt for Eksisterende Bebyggelse

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 30. april 2013 for så vidt angår pålæg af tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling vedrørende to specifikke klagepunkter:

• Uforholdsmæssigt bekosteligt: Vurderingen af, om omstilling til fjernvarme er uforholdsmæssigt bekosteligt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1, skal alene baseres på omkostninger til den fysiske omstilling. Da kommunen ikke havde taget stilling til dette i den påklagede afgørelse, og for at sikre klager to-instans-prøvelse, blev dette punkt hjemvist.
• Vedvarende energianlæg (solvarmeanlæg): Kommunens vurdering af solvarmeanlæggets kapacitet var ikke korrekt, da den kun tog udgangspunkt i klagers faktiske naturgasforbrug og ikke bygningens dimensionerede varmetab eller andre varmekilder. Vurderingen skal tage udgangspunkt i bygningens energiforbrug i forhold til VE-anlæggets kapacitet, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2. Dette punkt blev også hjemvist til fornyet behandling.

Brændeovn

Energiklagenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at klagers brændeovn ikke opfyldte betingelserne for at være et træfyr i tilslutningsbekendtgørelsens forstand, da den ikke var tilkoblet centralvarmeanlægget. Ejendommen kunne derfor ikke fritages efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2.

Lavenergihus

Energiklagenævnet tiltrådte Silkeborg Kommunes vurdering af, at klagers ejendom ikke opfyldte betingelserne for at være et lavenergihus, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 6 jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1, nr. 2, litra a og b. Nævnet fandt desuden, at en intern e-mail fra kommunen ikke var en forvaltningsretlig afgørelse og derfor ikke kunne skabe en berettiget forventning om fritagelse.

Biogascertifikater

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 10. september 2013 vedrørende biogascertifikater. Nævnet fastslog, at kommunen var afskåret fra at behandle sagen, da klagen over den oprindelige tilslutningspligt allerede var videresendt til Energiklagenævnet. Nævnet vurderede, at en naturgaskedel ikke er et vedvarende energianlæg i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2, og at køb af biogascertifikater ikke ændrer dette. Nævnet vejledte dog klager om muligheden for at ansøge kommunen om dispensation i særlige tilfælde, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.

Energiklagenævnets afgørelse blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1 jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.