Energiklagenævnets afgørelse om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

Silkeborg Kommune godkendte den 27. februar 2012 et projektforslag fra Silkeborg Varme A/S om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme for ejendomme i Funder, Lysbro og Funder Kirkeby. Som følge heraf pålagde kommunen den 6. marts 2012 klagerens ejendom tilslutningspligt. Klageren indsendte en klage til Silkeborg Kommune den 4. april 2012, som blev videresendt til Energiklagenævnet. Klagen omhandlede både den generelle godkendelse af projektforslaget og et ønske om fritagelse fra tilslutningspligten for klagerens specifikke ejendom.

Sagens baggrund og kommunens begrundelse

Silkeborg Varme A/S anmodede den 18. januar 2011 om godkendelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning i et område, der tidligere var udlagt til individuel naturgasforsyning. Projektforslaget forudsatte anvendelse af lovgivningens muligheder for pålæg af tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse. Kommunen sendte ansøgningen i høring den 9. juni 2011, hvoraf det fremgik, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år. Projektforslaget var ikke vedlagt høringsbrevet, men kunne rekvireres.

Kommunen begrundede sin indstilling om at pålægge tilslutningspligt med, at det ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad. Beregninger viste, at fjernvarme var mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end individuel naturgasforsyning, og at den gennemsnitlige forbruger ikke ville få større udgifter. Kommunen lagde vægt på, at fjernvarme produceres som kraftvarme, hvilket giver en bedre energiudnyttelse. Den påklagede afgørelse af 6. marts 2012 henviste til Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Projektbekendtgørelsen som lovgrundlag.

Klagerens synspunkter

Klageren anførte flere punkter til støtte for sin klage:

• Manglende hjemmel: Klagerens ejendom var allerede tilsluttet et naturgasnet, som ifølge Varmeforsyningsloven § 2, stk. 3 er et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der var derfor ikke hjemmel til at pålægge tilslutningspligt til et nyt kollektivt anlæg.
• Sagsbehandlingsfejl: Kommunen havde ikke overholdt kravet i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 om skriftlig underretning af grundejere om projektet før den endelige beslutning. Klageren mente at være blevet hørt for sent, og at projektets godkendelse var af afgørende betydning, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20.
• Forkert bekendtgørelse: Kommunen burde have anvendt den nyere bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 i stedet for bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008.
• Utilstrækkelige beregninger: Kommunens beregninger for brugerøkonomi var uklare og inddrog ikke tilstrækkelige forhold. Klageren mente, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 6 krævede belysning af økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer, ikke kun gennemsnitsbetragtninger.
• Energiforlig: Det eksisterende gasnet burde bevares i lyset af Folketingets energiforlig om biogas.
• Formelle mangler: Afgørelsen var ikke underskrevet.
• Fritagelsesmulighed: Kommunen havde ikke forholdt sig til muligheden for fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 1, da omstillingen til fjernvarme ville være uforholdsmæssig bekostelig for klagerens ejendom (behov for ny veksler, trykproblemer, udskiftning af gasblus).

Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Energiklagenævnets vurdering af sagsbehandlingen

Nævnet konstaterede, at Silkeborg Kommune havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012 i sin afgørelse, som ikke var inkluderet i det materiale, de berørte grundejere blev hørt over i 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 om partshøring. Dog fandt Energiklagenævnet, at fejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling ved nævnet fik mulighed for at kommentere på de nye oplysninger. Nævnet vurderede desuden, at de opdaterede beregninger ikke ændrede projektforslagets karakter i en sådan grad, at kommunens fremgangsmåde var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 eller Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Vurdering af projektforslaget om tilslutningspligt

Energiklagenævnet fastslog, at Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt, og at dette kan ske selv i områder, der tidligere var udlagt til en anden form for kollektiv forsyning, som f.eks. naturgas. Kommunens beslutning skal baseres på saglige hensyn, såsom miljøhensyn, varmepriser eller beskyttelse af investeringer. Nævnet fandt, at Silkeborg Kommunes afgørelse var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af værkets investeringer.

Projektforslaget blev vurderet til at indeholde de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, nr. 1-10. De anvendte standardberegningseksempler for brugerøkonomi blev anset for egnede til en generel illustration af de økonomiske konsekvenser, og der er ikke krav om positiv brugerøkonomi for at pålægge tilslutningspligt. Kommunens høringsprocedure, hvor projektforslaget blev gjort tilgængeligt, og der blev givet fire ugers frist for bemærkninger, blev fundet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5 og 20, stk. 1.

Fritagelse fra tilslutningspligten

Klageren havde anført, at omstillingen til fjernvarme ville være uforholdsmæssig bekostelig, hvilket kunne begrunde fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1. Da dette forhold ikke var blevet gjort gældende over for Silkeborg Kommune i første instans, fandt Energiklagenævnet det uhensigtsmæssigt selv at tage stilling hertil. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen, så den som første instans kunne indhente yderligere oplysninger og foretage en konkret vurdering af spørgsmålet om uforholdsmæssig bekostning. Kommunens afgørelse herom vil kunne påklages til Energiklagenævnet.

Nævnet vejledte desuden klageren om muligheden for at søge dispensation fra tilslutningspligten i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, hvis omkostningerne medfører en økonomisk urimelig situation. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.