Energi Klagenævnet stadfæster afgørelse om blokvarme centraler

Sagen omhandler en klage fra E.ON Produktion Danmark A/S (herefter klager) over Energitilsynets afgørelse af 11. marts 2013. Energitilsynet havde afgjort, at en række af klagers kraftvarmeanlæg ikke var omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens § 2, og dermed ikke var undtaget fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser i kapitel 4. Klager var repræsenteret af advokat Eigil Worm, mens de berørte bebyggelser (Ege-, Mølle-, Lyng- og Stengårdsparken, Hjortekær, Fortunen Midt og Vejlesøparken) var repræsenteret af henholdsvis advokat Asger Janfelt og advokat Marlene Hannibal. Energitilsynet havde tidligere betragtet klagers anlæg som omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Klagen drejede sig om fortolkningen af begreberne "egen blokvarmecentral" og "eget forbrug" i undtagelsesbekendtgørelsen. Energitilsynet havde udtaget spørgsmålet til særskilt behandling i forbindelse med en større sag om klagers koncerninterne samarbejdsaftaler. Klager erhvervede kraftvarmeanlæggene i 2005 fra NESA og installerede dem i allerede etablerede varmecentraler, hvor kedlerne typisk blev stående til spids- og reservelast. Varmen fra klagers anlæg leveres til forbrugerne i de nævnte bebyggelser, og anlæggene har enkeltvis en eleffekt på under 25 MW.

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 11. marts 2013. Nævnet fandt, at klagers kraftvarmeanlæg var at betragte som blokvarmecentraler og dermed kollektive varmeforsyningsanlæg i medfør af Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 4. Dette blev begrundet med, at anlæggene forsyner en lukket kreds af brugere, og at det ikke er et ufravigeligt krav, at blokvarmecentraler skal etableres samtidig med opførelsen af de bygninger, de forsyner, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter om kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. § 2, stk. 1, nr. 3 og forarbejderne til den oprindelige varmeforsyningslov.

Fortolkning af Undtagelsesbekendtgørelsen

Energiklagenævnet bemærkede, at det ikke er alle blokvarmecentraler, der er undtaget fra prisreguleringen, men kun dem, hvor en boligbloks m.v. eget anlæg udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkens m.v. eget forbrug, jf. Bekendtgørelse om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning § 2. Nævnet lagde vægt på en naturlig sproglig forståelse af udtrykkene "egen blokvarmecentral" og "eget forbrug", som indebærer, at anlægget direkte eller indirekte skal have samme ejer som den boligblok m.v., det forsyner. Da klager ejer kraftvarmeanlæggene, men ikke de bebyggelser, som varmen leveres til, fandt nævnet, at der ikke var det påkrævede ejersammenfald. Derfor var klagers anlæg ikke omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens § 2 og dermed ikke undtaget fra prisreguleringen i varmeforsyningslovens kapitel 4.

Afgørelsens Hjemmel

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.