Energiklagenævnets afgørelse om afslag på forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning

Sagen omhandler Hydria Elektronik ApS' klage over Aalborg Kommunes afslag på forlængelse af en dispensation fra forbuddet mod direkte elopvarmning for en lagerpavillon på Følfodvej 36, Vodskov. Pavillonen, der er 20 m² stor, blev opstillet i 1997 og fik dengang en 5-årig dispensation, som blev forlænget frem til 1. juli 2007. Klager ansøgte om yderligere forlængelse i februar 2008.

Baggrund for forbuddet

Forbuddet mod direkte elopvarmning i Aalborg Kommune blev oprindeligt nedlagt af byrådet i 1986 for nybyggeri. I 1994 pålagde Energiministeren kommunerne at udvide forbuddet til både eksisterende og ny bebyggelse i områder udlagt til kollektiv varmeforsyning, hvilket Aalborg Kommune implementerede i juni 1994.

Tidligere afgørelse og hjemvisning

Aalborg Kommune afslog klagers ansøgning den 12. marts 2008. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som den 11. juli 2008 hjemviste sagen til fornyet behandling. Hjemvisningen skyldtes, at kommunens afgørelse ikke overholdt Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24 om begrundelse, da den manglede henvisning til det overordnede retsgrundlag og en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder af væsentlig betydning.

Den påklagede afgørelse

Den 5. november 2008 traf Aalborg Kommune en fornyet afgørelse, hvor de fastholdt afslaget på forlængelse af dispensationen. Afgørelsen henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 som retsgrundlag. Kommunen vurderede, at pavillonen ikke længere kunne betragtes som midlertidig, da den var opstillet i 1997 og havde permanent byggetilladelse. De fandt heller ikke, at pavillonen var en bygning, der ikke var beregnet til konstant opvarmning, da den opvarmes ca. 8 timer om dagen, 5 dage om ugen i fyringssæsonen. Endvidere vurderede kommunen, at omkostningen på ca. 20.000 kr. til omstilling til fjernvarme ikke var uforholdsmæssig bekostelig.

Klagers synspunkter

Klager anmodede om, at afgørelsen ændres, og dispensationen forlænges, med følgende argumenter:

• Elforbruget til opvarmning af pavillonen er minimalt (ca. 850 kWh/år) sammenlignet med virksomhedens samlede forbrug.
• Installering af fjernvarme vil medføre kostbare opbrækninger af gulve.
• Klager mener, at pavillonen er omfattet af undtagelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 3, da overskudsvarme fra kalibrering af kW-målere i værkstedet kan opvarme pavillonen, hvilket et forsøg har vist. Alternativt vil elradiatoren blive fjernet permanent.

Aalborg Kommunes bemærkninger

Aalborg Kommune fastholdt deres afgørelse og anførte, at en yderligere forlængelse ville give pavillonen karakter af permanent byggeri. De afviste desuden, at værkstedet var omfattet af undtagelsen for overskudsvarme fra produktionsvirksomhed.

Energiklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 5. november 2008 om afslag på forlængelse af dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet bemærkede, at kommunalbestyrelsen har et vidt skøn til at meddele dispensation fra forbuddet mod elopvarmning i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 19, stk. 4, 1. pkt.. Ved vurderingen kan kommunen lægge vægt på hensynene bag Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Vurdering af pavillonens status

Energiklagenævnet fandt, at pavillonen, der blev opført for over 10 år siden og nu har permanent byggetilladelse, ikke længere kan betragtes som en midlertidig bygning. Derfor var hensynene bag Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 4 ikke opfyldt. Ligeledes fandt nævnet, at pavillonen, som opvarmes fem dage om ugen i 30 uger af fyringssæsonen, ikke opfyldte hensynene bag Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 5 om bygninger, der ikke er beregnet til konstant opvarmning.

Omkostninger og overskudsvarme

Omkostningerne ved omstilling til fjernvarme på ca. 20.000 kr. blev ikke anset for uforholdsmæssigt bekostelige, især da klager er en erhvervsdrivende virksomhed. Dermed var hensynene bag Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1 heller ikke opfyldt.

Vedrørende klagers argument om overskudsvarme fra produktion, præciserede nævnet, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 3 vedrører procesvarme. Varmeafledninger fra anvendelse af elektrisk energi sidestilles med varmeafledninger fra elinstallationer og giver ikke mulighed for fritagelse. Nævnet tiltrådte derfor kommunens vurdering af, at denne undtagelse ikke var opfyldt.

Begrundelsesmangel

Energiklagenævnet bemærkede, at kommunens afgørelse ikke fuldt ud overholdt Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da den manglede en specifik henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 19, stk. 4, 1. pkt.. Dog fandt nævnet, at den generelle henvisning til tilslutningsbekendtgørelsen betød, at manglen ikke var så væsentlig, at den skulle medføre hjemvisning.

Samlet set stadfæstede Energiklagenævnet Aalborg Kommunes afgørelse af 5. november 2008.