Klage over afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

Sagen omhandler en klage fra Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk A.m.b.a. (herefter "værket") over Randers Kommunes afgørelse af 11. februar 2010. Kommunen havde godkendt en ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til værket for en ejendom beliggende i et nyt boligområde, der var pålagt tilslutningspligt ifølge lokalplan nr. 181 fra juni 2005 og et godkendt projektforslag af 12. august 2005.

Ejendommen, et enfamiliehus, blev opført på en ubebygget grund købt af ejerne i februar 2008. Byggeriet blev taget i brug den 6. februar 2009. Oprindeligt var huset et standardhus med jordvarme, men efter en ny energimærkning i juni 2009 blev det påpeget, at ejendommen med få ændringer (udskiftning af vinduer) kunne opnå status som lavenergihus.

Randers Kommune modtog den 26. august 2009 en skriftlig ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt baseret på de foreslåede ændringer. Kommunen gav dispensationen på vilkår af, at ændringerne blev gennemført og dokumenteret som et klasse A2 hus senest ved udgangen af september 2010. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøgningen var indsendt, inden byggesagen var afsluttet, og byggeriet derfor stadig var at betragte som nybyggeri i henhold til en udtalelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Byggesagen blev dog afsluttet og byggeriet færdigmeldt den 30. juni 2009, altså før dispensationsansøgningen blev modtaget.

Randers Kommune partshørte værket over Erhvervs- og Byggestyrelsens udtalelse, men undlod at partshøre ejerne.

Værkets synspunkter

Værket anførte, at kommunens afgørelse skulle ophæves, da:

• Sagen drejede sig om en eksisterende standardejendom, som ikke kunne fritages for tilslutningspligt, blot fordi den senere blev ændret til en lavenergiejendom.
• Afgørelsen ikke fremmede den varmeplan, kommunen var forpligtet til at følge.
• Huset havde været i brug længe, og færdigmeldingen kunne være sket tidligere.
• Ejerne havde bestilt husindføringsmuffer, hvilket indikerede kendskab til tilslutningspligten.
• Dispensationer havde negative konsekvenser for værkets øvrige forbrugere, der allerede havde betalt for ledningsnettet i området.
• Kommunen var partshaver i området, hvilket rejste spørgsmål om uvildighed i sagsbehandlingen.

Randers Kommunes og Ejernes synspunkter

Randers Kommune fastholdt afgørelsen og henviste til definitionen af nybyggeri og tidspunktet for ansøgningen. Kommunen betragtede en tidligere telefonisk henvendelse fra ejerne som en mundtlig ansøgning, hvor den skriftlige ansøgning af 26. august 2009 var en opfølgning. Ejerne støttede kommunens afgørelse og anførte, at misvisende rådgivning var årsagen til, at bygningen ikke fra starten var opført som et lavenergihus.

Energiklagenævnet ophævede Randers Kommunes afgørelse af 11. februar 2010 og hjemviste sagen til ny behandling i kommunen.

Retsgrundlag og fortolkning

Nævnet fastslog, at varmeforsyningslovens bestemmelser fandt anvendelse for tilslutningspligten, og at Energiklagenævnet var rette klagemyndighed i sagen i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1, stk. 1, nr. 3, har ejere et retskrav på dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger. Dette kræver, at byggeriet på opførelsestidspunktet opfylder de gældende klassificeringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet.

Sagsbehandlingsfejl og dens reparation

Energiklagenævnet fandt, at Randers Kommune burde have partshørt ejerne over Erhvervs- og Byggestyrelsens udtalelse i henhold til god forvaltningsskik, da udtalelsen vedrørte et centralt juridisk spørgsmål afgørende for sagens udfald, og da værket var blevet hørt. Selvom Forvaltningsloven § 19, stk. 1 kun omhandler faktiske omstændigheder, var det en fejl, at ejerne ikke blev hørt. Denne fejl blev dog anset for repareret, da ejerne blev partshørt under klagesagens behandling ved Energiklagenævnet.

Vurdering af dispensationens gyldighed

Nævnet konkluderede, at den skriftlige ansøgning om dispensation blev modtaget den 26. august 2009. Byggesagen blev afsluttet og byggeriet færdigmeldt den 30. juni 2009, baseret på en energimærkning af et standardhus. Da ejendommen på opførelsestidspunktet (færdigmeldingen) ikke opfyldte kravene til et lavenergihus, havde kommunen ikke hjemmel til at meddele dispensation i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3. Afgørelsen var derfor ugyldig.

Hjemvisning til ny behandling

Sagen blev hjemvist til Randers Kommune, så kommunen kunne foretage en konkret vurdering af, om der kunne meddeles dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Denne bestemmelse giver kommunen et vidt skøn til at give dispensation i særlige tilfælde, men der er ikke et retskrav på dispensation. Energiklagenævnet understregede, at hjemvisningen indebar, at kommunen skulle behandle sagen på ny og ikke blot reparere manglerne ved den tidligere afgørelse. Nævnet tog ikke stilling til, om dispensation burde gives efter denne bestemmelse.