Afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Frederikssund Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme for en ejendom, der var blevet ombygget til en lavenergibygning. Ejendommen blev i 1985 pålagt forblivelsespligt til fjernvarmeforsyningen, som senere blev overtaget af E.ON Danmark A/S.

Ansøgning om dispensation og kommunens afslag

I juli 2012 ansøgte ejeren om dispensation fra forblivelsespligten med den begrundelse, at ejendommen var blevet en lavenergibygning med et årligt energiforbrug på 23,8 kWh/m². Dette skyldtes omfattende energiforbedringer, herunder installation af varmepumpeanlæg, ventilationsanlæg med varmegenvinding, isolering af loft samt udskiftning af døre og vinduer til lavenergivinduer.

Frederikssund Kommune sendte ansøgningen i høring hos E.ON, som modsatte sig dispensationen. E.ON argumenterede for, at et bortfald af varmegrundlaget ville medføre prisstigninger for de øvrige kunder, og at der ikke forelå en "særlig grund" til dispensation i henhold til gældende regler. Kommunen traf herefter afgørelse den 16. oktober 2012 og gav afslag på fritagelse fra den kollektive varmeforsyning. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var "særlige forhold" ved ejendommen, der kunne berettige en dispensation. Kommunen henviste til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16, som fastslår, at ejere af ejendomme med tilslutningspligt ikke senere kan kræve sig fritaget med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.

Sagsbehandlingsfejl og kompetencefordeling

Kommunen erkendte, at der var begået en sagsbehandlingsfejl i en lignende sag vedrørende ejendommen Midgård 8, hvor der var givet dispensation uden partshøring af E.ON og på baggrund af en fejlfortolkning af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3. Kommunen oplyste, at denne fejl ikke skabte præcedens for den foreliggende sag.

Energiklagenævnet anmodede om kommunens kompetencefordelingsplan. Det fremgik, at Teknik- og Miljøudvalget i 2007 havde delegeret afgørelseskompetencen i sager om fritagelse for tilslutningspligt til den administrative afdeling "Natur, teknik og miljø" (nu "Bygge og Natur") med hjemmel i Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17.

Klagerens og kommunens synspunkter

Klageren fastholdt, at dispensation skulle gives, da ejendommens energiforbrug var halveret, og der var bedre muligheder for udnyttelse af alternativ energi. Klageren påpegede også, at forsyningsselskabet ikke længere var kommunalt ejet, og at de oprindelige intentioner om udnyttelse af overskudsvarme ikke var realiseret.

Frederikssund Kommune fastholdt afslaget og argumenterede for, at det reducerede varmebehov alene ikke udgjorde en "særlig grund" til dispensation. Kommunen understregede, at sagen om Midgård 8 ikke skabte præcedens på grund af de begåede sagsbehandlingsfejl.

Energiklagenævnet stadfæstede Frederikssund Kommunes afgørelse af 16. oktober 2012 om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme.

Kommunens sagsbehandling og delegation

Energiklagenævnet vurderede, at Frederikssund Kommunes administration havde kompetence til at træffe afgørelsen, da kommunalbestyrelsen lovligt havde delegeret denne kompetence i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler. Nævnet fandt dog, at kommunen burde have partshørt klager over E.ON's bemærkninger, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Denne sagsbehandlingsfejl blev dog anset for repareret, da klager blev gjort bekendt med bemærkningerne under klagesagsbehandlingen hos Energiklagenævnet. Derfor fandt nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at ophæve afgørelsen på dette grundlag.

Vurdering af dispensationsansøgningen

Energiklagenævnet gennemgik retsgrundlaget for dispensation fra tilslutningspligt:

• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 fastlægger, hvilke typer bebyggelse der ikke kan pålægges tilslutningspligt (f.eks. lavenergibygninger).
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16 fastslår, at ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, ikke senere kan kræve sig fritaget med henvisning til § 15.
• Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for i "særlige tilfælde" at meddele dispensation. Dette er et skønsmæssigt område, hvor ansøger ikke har et retskrav.

Nævnet præciserede, at Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 kun angår ny bebyggelse, der opføres som lavenergibygninger, og ikke eksisterende bygninger, der ombygges til lavenergibygninger. Selvom ombygning af en eksisterende bygning til en lavenergibygning kan være et "særligt tilfælde" i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, har kommunen et vidt skøn. Kommunen kan inddrage saglige hensyn som tilslutningsgrad og brugerøkonomi for de tilbageværende forbrugere.

Energiklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde inddraget usaglige eller ulovlige kriterier i sin skønsudøvelse. Nævnet bemærkede desuden, at forblivelsespligt alene indebærer en pligt til at betale den faste afgift, ikke en pligt til at aftage varme.

Midgård 8-sagen og lighedsgrundsætninger

Vedrørende Frederikssund Kommunes afgørelse i Midgård 8-sagen bemærkede Energiklagenævnet, at dispensationen alene blev meddelt på grund af en fejlagtig forståelse af hjemmelsgrundlaget (Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3). Derfor kunne forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger ikke føre til, at klager skulle tildeles dispensation på samme grundlag.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.