Ejerskifteforsikring: Tvist om fugt- og skimmelskade, konkurrerende årsager og genhusning

Sagen omhandler en klage over Domus Forsikring A/S' afslag på dækning under en ejerskifteforsikring, tegnet i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Klageren overtog ejendommen den 1. februar 2023 og anmeldte en række skader, herunder fugt og skimmel i drengeværelset/soveværelset samt overisolering i køkkengulvet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren bestrider forsikringsselskabets afslag på dækning for skaderne i drengeværelset/soveværelset. Hovedpunkterne i klagerens argumentation er:

• Dækning af skader: Klageren hævder, at skaderne i drengeværelset/soveværelset skyldes en gammel, ikke-udbedret vandskade, der har medført massiv skimmelsvamp. Klageren afviser selskabets påstand om, at skaden skyldes anmærkninger i tilstandsrapporten (mangelfuld vedhæftning af gulvklinker og revner i hjørnefuger i brusenichen). Tæthedstest og uvildige fagfolk har ifølge klageren bekræftet, at der ikke er fugtudtræk fra brusenichen.
• Genhusningsudgifter: Klageren kræver dækning for genhusningsudgifter på ca. 37.419 kr. (ekstra kost, brændstof, trailerleje) samt udbedring og sanering på ca. 79.496 kr., hvilket giver et samlet erstatningskrav på 116.865 kr. Klageren anfører, at huset er erklæret ubeboeligt på grund af skaderne, og at genhusning derfor er nødvendig.
• Dokumentation og sagsbehandling: Klageren kritiserer selskabets manglende aktindsigt i taksatorrapporter og billeddokumentation. Klageren mener desuden, at selskabet inddrager udokumenterede og modbeviste "konkurrerende skadeårsager" (opstigende grundfugt og rørbrud i badeværelset) som grundlag for afslag.

Selskabets påstande og argumenter

Domus Forsikring A/S fastholder sit afslag på dækning for skaderne i drengeværelset/soveværelset med følgende argumenter:

• Årsag til skade: Selskabet mener, at årsagen til fugt og skimmel i drengeværelset er anmærkninger i tilstandsrapporten. Selskabet anfører, at et rørbrud, som klagerens husforsikring har dækket, kan have medført opfugtning af tilstødende konstruktioner. Hvis klageren har modtaget dækning fra husforsikringen for dette, kan klageren ikke samtidig opnå erstatning fra Domus Forsikring.
• Massivt skimmelangreb: Selskabet bestrider, at der på overtagelsestidspunktet forelå et massivt skimmelangreb, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt.
• Genhusning: Selskabet bemærker, at en eventuel genhusningsudgift skal relateres til den dækningsberettigede overisolering af køkkengulvet, som allerede er løst forligsmæssigt via en kontanterstatning. Selskabet anser sig ikke for pligtig til at udbetale yderligere beløb, da den tidligere erstatning dækker "alle forhold". Selskabet påpeger desuden manglende dokumentation for de opregnede genhusningsudgifter.
• Klageforhold: Selskabet ønsker, at Ankenævnet forholder sig til konkrete klageforhold og ikke afgiver responsa på principielle spørgsmål om "konkurrerende skadeårsager".

Sagen er præget af en omfattende korrespondance og uenighed om de faktiske omstændigheder og den fremlagte dokumentation.

Nævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse: Nævnet finder, at klageren efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler at bevise, at der foreligger en dækningsberettiget skade. Dette bevis er ikke ført i sagen.

Sagen vedrører komplekse byggetekniske forhold, og der er en betydelig usikkerhed omkring bedømmelsen af de fremlagte oplysninger. Sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance er af en særdeles omfattende karakter, hvilket gør det vanskeligt at skabe et klart overblik.

Nævnet finder, at der er behov for, at der i sagen gives mulighed for, at der dels kan foretages syn og skøn efter retsplejelovens regler, dels at den udmeldte syns- og skønsmand vil kunne afgive supplerende mundtlig forklaring. Dette er ikke muligt inden for Ankenævnets rammer. Det er desuden usikkert at fastsætte, hvilken udgift der er påkrævet for at afdække eventuelle dækningsberettigede forhold på det foreliggende grundlag.

Det følger herefter af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen, når tvisten må afgøres ved domstolene.