Klage over flytning af pensionspolice til anden rentegruppe uden information

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AP Pension vedrørende flytning af en pensionspolice til en ny rentegruppe og den tilhørende informationspligt.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren oprettede i 2017 en traditionel pensionsordning med ydelsesgaranti hos AP Pension, en såkaldt § 53A-ordning under Pensionsbeskatningsloven § 53a, som er skattefri. Policen blev hvilende i 2020. Ultimo 2021 flyttede AP Pension klagerens police fra rentegruppe 1-2 % til rentegruppe 0-1 %. Selskabet begrundede flytningen med en ny bekendtgørelse fra Finanstilsynet om maksimal grundlagsrente, som medførte, at den gennemsnitlige grundlagsrente for klagerens police faldt til under 1 % ved bonustilskrivning. I februar 2024 genkøbte klageren ordningen for at indbetale på en anden pensionspolice og betalte i den forbindelse et kursværn på 1,29 %.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande:

• AP Pension havde ikke ret til at flytte policen til en anden rentegruppe, da dette ikke fremgår af forsikringsbetingelserne eller anden information.
• Selskabet burde have informeret klageren om ændringen, da den udgjorde en væsentlig forringelse af policen, idet depotrenten faldt fra 2,5 % til 0 %.
• Klageren ønsker flytningen rullet tilbage, at policen tilskrives rente for rentegruppe 1-2 % fra 2022 og frem, og at det betalte kursværn erstattes.
• Klageren kritiserer selskabets klagehåndtering og henvisning til et 345 siders teknisk grundlag som utilstrækkelig information.

AP Pensions påstande:

• Selskabet fastholder, at klageren ikke har lidt et tab, og at ingen rettigheder er frataget.
• Flytningen af rentegruppen skete i overensstemmelse med regler udstukket af Finanstilsynet (kontributionsbekendtgørelsen) og selskabets bonusregler, som fremgår af forsikringsbetingelsernes § 8.
• Kunder er ikke garanteret en bestemt rentegruppe, og rentegrupperne opdateres årligt.
• Information om rentegrupper og depotrenter har været frit tilgængelig for klageren på selskabets onlineportal, Min Pension, og i årlige informationsbreve.
• Kursværn er en standardomkostning ved genkøb af ordningen før den pensionsgivende alder (67 år).
• Ændringen i rentegruppe har alene betydning for fremtidige bonustilskrivninger og ikke for den garanterede ydelse.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at selskabet i slutningen af 2021 flyttede klagerens police fra rentegruppe 1-2 % til rentegruppe 0-1 %. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at forrente klagerens ordning med depotrenten for rentegruppe 1-2 % fra 2022 og frem, eller at erstatte klageren kursværnet på 1,29 %, som klageren betalte ved genkøbet af policen i februar 2024.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at klagerens gennemsnitlige grundlagsrente faldt til under 1 % ved bonustilskrivning. Da bonustilskrivning forøger policens værdi og sker på samme rentegrundlag som nytegninger, som fra slutningen af 2021 var -1 %, var der på den baggrund grundlag for at flytte policen til en lavere rentegruppe. Dette er i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om kontributionsprincippet, som indeholder regler for inddeling af policer i rentegrupper og tilskrivning af bonus separat i hver rentegruppe, hvor spændet i grundlagsrente for policerne i den enkelte rentegruppe højst må være 1 %-point. Finanstilsynet er tilsynsmyndighed på dette område.

Vedrørende informationspligten finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabets information om rentegrupper og depotrenter har været behæftet med fejl og mangler, der medfører erstatningsansvar. Klageren har på netpension kunnet se information om sin aktuelle rentegruppe, og selskabet har i 2021-2023 udsendt årlige informationsbreve, der oplyste om rentegrupperne. Det følger af Bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler § 5, stk. 4, at selskabet – i stedet for årligt skriftligt at oplyse forsikringstageren om bonussituationen – kan give forsikringstageren adgang til oplysninger herom på en passwordbeskyttet hjemmeside. Endvidere fremgik klagerens rentegruppe 0-1 % (R1) af blanketten fra februar 2024, som klageren underskrev ved genkøbet af ordningen, hvor det også fremgik, at klageren skulle betale kursværn.

Nævnet bemærker desuden, at klageren ikke er garanteret bonus, og at bonus tilskrives efter det til enhver tid værende bonusregulativ, jf. forsikringsbetingelsernes § 8. Bonustilskrivning kommer for klagerens police til udtryk ved, at klageren får tilskrevet en depotrente, der overstiger policens grundlagsrente.