Aros Forsikring: Afvisning af dækning for brandskade grundet ukendt brandårsag og mistanke om forsikringssvig

Selskabet gør gældende, at det påhviler klageren at bevise kravets rigtighed og størrelse. Selskabet mener, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde, og at branden ikke er dækningsberettigende. Selskabet henviser til følgende forhold:

• Manglende medvirken: Klageren har ikke fremlagt tele- og masteoplysninger som anmodet, hvilket i henhold til Forsikringsaftaleloven § 22, stk. 1 og Forsikringsaftaleloven § 21 kan tillægges processuel skadevirkning og føre til afståelse fra dækning.
• Brandårsagen: Brandvæsenet og sikringsfirmaet har ikke kunnet påvise en brandårsag. Der blev ikke fundet brændbare væsker, faste elektriske installationer eller andre destruktive fejl som årsag. En varmeblæser, der stod på stedet, udelukkes som brandårsag.
• Mistænkelige omstændigheder: En flerhed af faktiske forhold taler imod en dækningsberettigende brand:
  • Klagerens forklaringer: Klagerens forklaringer om flytning af indbo, tilstedeværelse af varmeblæser og låste døre er inkonsistente med vidneudsagn og billeder af et halvtomt hus.
  • Anonyme vidner: To anonyme vidner har forklaret, at klageren flyttede ting ud af huset inden branden, og at der er en historik med husbrande i klagerens nære familie.
  • Ejendommens stand: Huset fremstod ufærdigt og i dårlig stand med fugtskader og understøttelse af gulvet.
  • Økonomisk motivation: Klageren havde et ønske om at sælge huset (vurderet til 1,9 mio. kr., mens et nyt hus ville koste 3,2-3,3 mio. kr.) og betalte et indskud til en lejebolig 5 dage før branden. Klagerens hund var flyttet fra adressen kort tid før branden.
  • Anmeldelsesform: Brandskaden blev anmeldt online, hvilket er usædvanligt for husbrande, der normalt anmeldes telefonisk.
  • Skadeshistorik: Klageren har haft flere tidligere forsikringssager, herunder en brand på samme matrikel i 2008, tyveri af veterankøretøj i 2019 (erstatning på 200.000 kr.) og indbrud i 2016. En aktuar har beregnet sandsynligheden for en sådan skadeshistorik til 0,0000000005 %.

Nævnet bemærker, at klagerens ejendom er brændt, hvilket som udgangspunkt udgør en dækningsberettigende skade. Det er derfor selskabet, der via sin bevisførelse skal fremkomme med oplysninger, som måtte give nævnet fornødent grundlag for at statuere, at der ikke foreligger en dækningsberettigende begivenhed.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at selskabet har været berettiget til at afvise at dække den anmeldte brandskade på klagerens ejendom med henvisning til, at der ikke er indtruffet en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Nævnet har blandt andet lagt vægt på følgende forhold:

• Brandårsag: Ifølge brandvæsenets og sikringsfirmaets undersøgelser er brandårsagen ukendt, og elektriske installationer er udelukket som årsag.
• Ejendommens stand og indbo: Huset fremstod sparsomt møbleret med næsten tomme tøjskabe på fotografierne. Nævnet har henset til, at klageren ifølge flere vidner flyttede eller solgte forskelligt indbo i tiden op til branden.
• Økonomiske motiver og flytteplaner: Ejendommens ringe stand med udtalte fugtproblemer, klagerens ønske om at sælge ejendommen, og at klageren 5 dage før branden indbetalte et indskud til en lejebolig.
• Skadeshistorik: Der har tidligere været brand på samme ejendom, og der er en historik med bygningsbrande i klagerens nære familie.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Klagerens advokat anførte, at Tryg Forsikring havde bevisbyrden for, at skaden ikke var omfattet af forsikringen, og at de fremlagte fakta objektivt konstaterede den indtrådte skade. Advokaten henviste til retspraksis, der fastslår, at forsikringsselskabet har bevisbyrden, når de nægter at udbetale erstatning med henvisning til, at forsikringstageren forsætligt har påkaldt branden.

Tryg Forsikring fastholdt, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde, og at de oplysninger, der var kommet frem under straffesagen, ikke var imødegået i relation til de bevisbyrderegler, der gælder i civile sager. Selskabet henviste til en artikel om mistænkelige forsikringssager og anførte, at selskaberne er berettigede til at afvise dækning, hvis det efter en helhedsvurdering virker overvejende sandsynligt, at der er tale om svig.