Domus Forsikring A/S: Afvisning af dækning for fugt- og skimmelskade under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Domus Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for fugt- og skimmelskader i en ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Ejendommen, et fritliggende enfamiliehus på 166 m², blev opført i 2018 som selvbyg og overtaget af klagerne den 1. maj 2019. I forbindelse med købet tegnede klagerne en ejerskifteforsikring med basisdækning i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Skaden blev anmeldt den 25. juni 2023.

Klagerne har konstateret fugt og synlig skimmelvækst bag fodpaneler og i gulvkonstruktionen. Dette skyldes ifølge klagerne byggefejl fra sælgers opførelse, herunder utilstrækkelig kontrol med byggefugt, manglende/utæt fugtspærre og gab i samlinger, der tillader fugt og skimmel at trænge op i beboelsen. Klagerne har måttet genhuses på grund af skimmelsituationen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande og argumenter

Klagerne gør gældende, at der er tale om en dækningsberettiget ejerskifteskade, idet årsagen til skaden var til stede ved overtagelsen, selvom den først manifesterede sig senere. De henviser til, at resterende byggefugt og fejlkonstruktioner i gulvopbygningen har forårsaget skimmelvækst og negativ påvirkning af indeklimaet. Klagerne mener, at kriterierne for dækning i henhold til Bekendtgørelse om ejerskifteforsikringers dækningsomfang og forsikringsbetingelserne er opfyldt, og at Domus's afvisning er forkert.

Klagerne kræver dækning for:

• Udbedring af fejlkonstruktioner i gulvkonstruktionen, herunder tætning af fugtspærre, udtørring, udbedring af skadet inventar og bygningskonstruktioner samt skimmelsanering.
• Udgifter til genhusning, indtil udbedring er udført.
• Udgifter til sagkyndig bistand fra et firma med speciale i skimmelsvamp, klagernes rådgivende ingeniør og klagernes repræsentant.

Klagerne påpeger, at et så nyt hus (opført 2018) ikke bør fremstå med omfattende fejlkonstruktioner, og at en næsten anmærkningsfri tilstandsrapport inden købet ikke gav anledning til at forudse skaderne. De henviser til Ankenævnets praksis, der understøtter, at skader kan dækkes, selvom de manifesterer sig senere.

Domus Forsikrings påstande og argumenter

Domus Forsikring afviser dækning. De anfører, at klagerne ikke har fremlagt nye oplysninger, der kan ændre den oprindelige afvisning. Selskabet lægger vægt på resultaterne af tre skimmelundersøgelser, der ifølge dem ikke viser aktiv skimmelvækst, nævneværdig påvirkning af indeklimaet, eller fugt i andre bygningsdele. De fremhæver, at skaden blev anmeldt ca. 4 år efter overtagelsen, hvilket sandsynliggør, at der ikke var en retlig relevant skade på overtagelsesdagen.

Domus argumenterer, at ejerskifteforsikringen med basisdækning kun dækker forhold, der udgjorde en aktuel skade eller nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4.A-4.B. De bestrider, at der er dokumentation for mangler ved fugtspærren, og anfører, at det ikke er et krav, at fugtspærren afsluttes bag fodpaneler, men at fugt ikke må suge op fra undergrunden. De mener, at de målte fugtniveauer ikke indikerer en skade.

Relevante forhold og dokumentation

Klagerne har fremlagt en række rapporter og dokumentation, herunder:

• DNA-test fra et firma med speciale i skimmelsvamp (september 2023), der indikerer et meget forhøjet niveau af skimmelsvampe (kategori E).
• Rapport fra klagernes rådgivende ingeniør (januar 2024), baseret på destruktive indgreb, der konkluderer fejlkonstruktioner i gulvkonstruktionen, forhøjet fugt (op til 105 digits) og synlig skimmelvækst.
• Fotoserie, der dokumenterer udførelsesfejl og skimmelvækst.

Domus har fremlagt en "Indikationsundersøgelse" fra deres rådgivende ingeniør (oktober 2023), der konkluderer et "lettere forhøjet" niveau af skimmelsvampe (kategori D) og at det ikke er muligt at afklare om det skyldes byggefugt. Domus's ingeniør har foretaget luftprøver og en støvprøve (DNA-metode).

Der er uenighed om fortolkningen af de forskellige prøveresultater og målinger:

Klagerne henviser til Bygningsreglement 2015 (BR15) og SBI-vejledninger om håndtering af fugt i byggeri, der indikerer, at huset falder under en høj fugtrisikoklasse. De påpeger, at Domus's egen rapport erkender, at undersøgelsen er utilstrækkelig til at afklare skaden korrekt. Domus erkender også, at der kan have været manglende rengøring af byggestøv på betondækket, hvilket sammen med resterende byggefugt kan have bidraget til skimmelsvamp.

Sagen er indbragt for Ankenævnet for Forsikring, da Domus fastholder sin afvisning af dækning.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klagerne ikke får medhold i deres krav mod Domus Forsikring A/S.

Ankenævnets begrundelse for afgørelsen er baseret på følgende:

• Bevisbyrde: Det påhviler klagerne at bevise, at der forelå en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand på overtagelsestidspunktet (1. maj 2019). Nævnet finder, at klagerne ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der godtgør dette.

• Tidsforløb: Skadeanmeldelsen skete den 25. juni 2023, ca. 4 år efter overtagelsen af ejendommen (og 5,5 år efter bygningens opførelse). Dette tidsforløb sandsynliggør, ifølge nævnet, at der ikke var en retlig relevant skade til stede på overtagelsesdagen, som hævdet af klagerne.

• Fugtspærre og gulvkonstruktion: Nævnet finder ikke, at de fremlagte fotografier i sig selv godtgør en dækningsberettiget skade. Der er ikke fremlagt dokumentation for mangler ved fugtspærren, der skulle have medført skader. Det er ikke et krav, at fugtspærren afsluttes bag fodpaneler eller går under vægkonstruktionerne, men at fugt ikke må suge op fra undergrunden. Da der ikke er målt skadelig fugt i overliggende konstruktioner eller betondækket, antages det, at fugtspærren har opfyldt sin funktion, og at dens etablering ikke har medført skader eller nærliggende risiko for skade på overtagelsesdagen.

• Skimmelsvamp: For at skimmelsvamp skal være dækningsberettiget, skal den enten (1) udgøre en følgeskade af en dækningsberettiget skadeårsag, der medfører opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygninger af samme alder og byggemåde, eller (2) være et massivt skimmelangreb på overtagelsestidspunktet, der nedsatte værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt. Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at skimmelforekomsten er en følgeskade til en dækningsberettiget skadeårsag, eller at der var tale om et massivt skimmelangreb, der nedsatte brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt på overtagelsestidspunktet.

• Genhusning og sagkyndig bistand: Da der ikke er godtgjort en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagernes genhusningsomkostninger eller udgifter til teknisk bistand og repræsentant.