Sag om afvisning af dækning for skader på facade grundet afskalninger og fugtindtrængning

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstagerne (klagerne) og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en 5-årig ejerskifteforsikring med basisdækning.

Sagens baggrund

Klagerne overtog ejendommen, opført i 2002, den 15. juni 2018. Ejendommen var dækket af en ejerskifteforsikring baseret på en tilstandsrapport fra maj 2018. Rapporten noterede afskalninger på facaderne, især ved kviste, og tildelte disse en K2-karakter med risiko for yderligere skadesudvikling. Forsikringsselskabet tog et specifikt forbehold i policen, der undtog skader, som konstateres i eller udbreder sig fra ejendommens afskalninger på facader og kviste samt de bagvedliggende konstruktioner som følge af fugt.

Klagerne havde selv forsøgt at udbedre facadeskaderne tre gange siden overtagelsen, senest i 2022, men problemerne fortsatte.

Anmeldelse og parternes påstande

Den 22. marts 2023, kort før policens udløb, anmeldte klagerne skader, efter at en fugttekniker havde konstateret vand på murtoppen og mistanke om skjulte fejl. Klagerne påstod, at skaderne skyldtes skjulte konstruktionsfejl ved tagrender, inddækninger og undertag, som førte til vandindtrængning og opfugtning af hulmur og formur. De anførte, at skaden var omfattende (over 1 million kroner) og ikke relateret til manglende vedligeholdelse, men derimod skjulte fejl, der ikke var oplyst ved købet. Klagerne accepterede, at opfugtning nedefra gennem murstenene ikke var dækket, men fastholdt krav om dækning af opfugtning "oppefra" gennem taget.

Dansk Boligforsikring A/S afviste dækning. Selskabet argumenterede for, at afskalningerne ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand, og at de var anmærket i tilstandsrapporten og undtaget i policen. Selskabet anførte, at afskalningerne skyldtes naturlig ekstra vandbelastning fra zinkbeklædte kviste, uhensigtsmæssig konstruktion, almindeligt slid og ælde. Selskabet mente, at utætheder i loddede samlinger ved kvistene ikke var til stede ved overtagelsestidspunktet, og at håndværksmæssige fejl eller konstruktioner, der ikke er udført i overensstemmelse med vejledninger, ikke i sig selv udgør en dækningsberettiget skade.

Dokumentation

En bygningsrapport indhentet af klagerne i marts 2024 konkluderede, at afskalningerne skyldtes for højt fugtindhold i det inderste vedhæftningsplan mellem teglsten og den oprindeligt udførte vandskuring. Rapporten pegede på skjulte, indbyggede fejl i undertagets tilslutninger til kviste samt utætte, uventilerede og ikke trykudlignede tag- og 'flunk-'-konstruktioner på zinkinddækkede buekviste, som bevirkede vandtilgang og opfugtning af facadernes formur. En mail fra et VVS-firma understøttede, at kanter/overgange ikke havde tilstrækkeligt udlæg, hvilket førte til opfugtning af murværket udefra, og at uheldige løsninger ved overgange på undertag/inddækninger ledte vand ind i hulmuren. Selskabets egne besigtigelsesnotater tilskrev årsagen til afskalningerne uhensigtsmæssig konstruktion og nedsivende vand fra de overliggende zinkbeklædte kviste, og vurderede, at skaden var opstået før overtagelsestidspunktet, men havde udviklet sig yderligere siden da.

Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal bekoste udgiften til, at selskabet og klagerne i fællesskab indhenter en uvildig sagkyndig undersøgelse, der kan be- eller afkræfte antagelsen om, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagrender, inddækninger, undertag og mulig opfugtning af hulmur og ydermur, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Undersøgelsen skal også beskrive, hvad der eventuelt kan gøres for at udbedre forholdene. Selskabet skal inddrage informationerne ved den videre sagsbehandling. Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet har lagt vægt på, at klagerne har antageliggjort, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved tagrender, inddækninger, undertag og mulig opfugtning af hulmur og ydermur oppefra, som udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Dette understøttes af den af klagerne indhentede bygningsrapport af 29. marts 2024, som vurderer, at afskalningerne skyldes et for højt fugtniveau i det inderste vedhæftningsplan mellem teglsten og den oprindeligt udførte vandskuring. Rapporten konkluderer, at der er skjulte, indbyggede fejl i undertagets tilslutninger til kviste, hvilke forhold sammen med utætte, uventilerede og ikke trykudlignede tag- og 'flunk-'-konstruktioner på zinkinddækkede buekviste, bevirker tilgang af tagvand til- og opfugtning af facadernes formur. Det konkluderes endvidere, at vandtilgang til underliggende ydervægskonstruktioner med opfugtende konsekvenser kan bekræftes.

Afskalningerne af vandtætningslaget/vandskuringslaget på facaderne er en direkte følgeskade fra vandtilgang til hulmur og formur fra overliggende konstaterede forhold omkring buekvistenes tag, inddækninger og undertag. Størstedelen af afskalningerne på facaden ses direkte under kvistenes flunker og op mod tagfoden, hvor undertaget mangler helt ind mod kviste og således ikke i en vurdering overholder Bygningsreglementets bestemmelser om vandtæthed og sikring mod skader hidrørende fra regn/nedbør, fugt og kondens.

Nævnet bemærker, at de ovennævnte forhold vedrørende kvistene, tagrender, inddækninger og undertag ikke er anført i tilstandsrapporten eller er omfattet af policeklausulen. Selskabets øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.