Afgørelse vedrørende erstatning for stjålet Omega Seamaster ur

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Prosam for EIR Försäkring AB vedrørende erstatning for et stjålet Omega Seamaster ur under en indboforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte et indbrud den 21. december 2023, hvor et Omega Seamaster ur med en oplyst værdi på 40.000 kr. blev stjålet. Selskabet udbetalte skønsmæssigt 2.500 kr. i erstatning for uret som del af en samlet erstatningsopgørelse på 18.531,71 kr. Klageren har fremlagt billeder af uret på sin arm og af den originale urkasse, men ingen købskvittering, certifikat, kontoudtog eller købskontrakt.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker at få dækket urets fulde værdi på ca. 30.000 kr. ud over de allerede udbetalte 2.500 kr. Han argumenterer for, at selskabet ved at udbetale 2.500 kr. har anerkendt, at uret er stjålet, og derfor bør dække den fulde værdi. Klageren mener, at den fremlagte dokumentation (fotos af ur og urkasse) er tilstrækkelig, og henviser til tidligere sager, hvor hans oplysninger om stjålne genstande er blevet bekræftet af forhandlere og revisorer.

Selskabets påstande: Selskabet fastholder, at klageren ikke er berettiget til yderligere erstatning, da han ikke har kunnet dokumentere urets stand, ægthed og værdi. Selskabet har gentagne gange anmodet om yderligere dokumentation som købskvittering, certifikater eller kontoudtog. Selskabet fremhæver, at fotos alene ikke er tilstrækkelig dokumentation for særligt værdifulde genstande, og at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at den, der rejser et krav, skal bevise kravets rigtighed og størrelse. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 13 om krav til dokumentation, som angiver, at manglende dokumentation kan føre til afvisning eller skønsmæssig fastsættelse af erstatningen. Selskabet bemærker desuden, at klageren har gemt urkassen i fem år, men ikke dokumentation for købet af uret.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist urets ægthed og værdi. Selskabet kan derfor ikke kritiseres for skønsmæssigt at have udbetalt 2.500 kr., svarende til et stålur. Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for urets ægthed i form af certifikat eller ægthedsbevis. Fotografier alene dokumenterer ikke værdi eller ægthed, især når der er tale om genstande af større værdi. Nævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav, og at kravene til beviset skærpes, når der er tale om genstande af større værdi. Klageren har heller ikke redegjort nærmere for erhvervelsen af uret, herunder fremlagt dokumentation for erhvervelsen i form af kvittering eller bankoverførsel. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.