Afgørelse vedrørende erstatning for stjålet RADO-ur og beskadiget persienne

Klageren havde en hjemforsikring hos Nykredit Forsikring A/S og anmeldte et indbrud den 31. december 2009, hvorunder et RADO-ur var blevet stjålet. Klageren klagede over størrelsen af den tilbudte erstatning for uret samt over, at selskabet ikke havde udbetalt erstatning for en ødelagt persienne. Derudover klagede klageren over sagsbehandlingstiden.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at uret var købt i udlandet til 25.000 kr. og at hun havde sendt billeder af uret til forsikringsagenten som dokumentation. Hun mente, at selskabets afvisning af at stole på hendes ord var det samme som at beskylde hende for bedrageri. Hun ønskede at få erstattet både uret og persiennen.

Selskabets svar

Selskabet beklagede, hvis klageren følte sig behandlet som en bedrager, men henviste til forsikringsbetingelsernes krav om dokumentation. Selskabet havde skønsmæssigt vurderet urets værdi til 3.000 kr., da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for urets værdi. Selskabet oplyste, at persiennen ved en fejl ikke var medtaget i erstatningsopgørelsen, men at den ville blive dækket med 2.000 kr. Selskabet havde desuden anerkendt at dække reparation af et fjernsyn og indkøb af vægbeslag. Selskabet beklagede, hvis de ikke altid havde vendt hurtigt nok tilbage til klageren.

Dokumentation

Klageren fremsendte billeder af uret samt et kontoudskrift, der viste en betaling på 14.391,07 kr. til NCL M/S Norwegian SU. Selskabet mente ikke, at dette var tilstrækkelig dokumentation for køb af uret eller urets værdi.

Forsikringsbetingelser

Ifølge forsikringsbetingelserne skal forsikringstageren kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriser er som anført i skadeanmeldelsen. Dette kan gøres ved at indsende kvitteringer, købekontrakter, fyldestgørende beskrivelser eller fotos.

Ankenævnet kunne ikke give klageren medhold. Nævnet fandt, at forsikringsselskabet var berettiget til at udbetale en skønsmæssig erstatning for uret på grund af mangelfuld dokumentation.

Nævnet udtalte, at det er forsikringstagerens ansvar at sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af et erstatningskrav. Da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for urets værdi, var der ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige vurdering.

Vedrørende persiennen konstaterede nævnet, at selskabet allerede havde givet tilsagn om at dække skaden og havde opgjort erstatningen til 2.000 kr. Derfor fandtes der ikke grundlag for at kritisere selskabet på dette punkt.

Endelig fandt nævnet det kritisabelt, at selskabets medarbejder havde undladt at ringe tilbage til klageren, hvilket selskabet også havde beklaget.