Afvisning af dækning for vandskade efter oversvømmelse af afvandingsgrøft

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod Thisted Forsikring A/S vedrørende en vandskade på klagerens ejendom, der er dækket af en villaforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Natten mellem den 1. og 2. januar 2024 oversvømmede en afvandingsgrøft, der er beliggende udenfor klagerens grund og tilhører Banedanmark. Dette medførte, at vand trængte ind i huset og ødelagde underetagen. Ifølge beredskabets udrykningsrapport skyldtes den forhøjede vandstand en defekt brøndpumpebrønd på banelegemet, hvilket førte til, at vand trængte ind i atelier og hus. Beredskabet indsatte dykpumper for at begrænse skaden.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren ønsker, at forsikringsselskabet anerkender skaden og yder erstatning for det nødvendige genopretningsarbejde samt nødforanstaltninger. Klageren fastholder, at oversvømmelsen og kollapset af kloakanlægget skete pludseligt, da der ikke tidligere har været oversvømmelser ved skybrud, og er uenig i selskabets påstand om, at skaden skyldes opstemning af vand over en længere periode.

Selskabets påstand og argumenter

Thisted Forsikring A/S afviste oprindeligt skaden den 21. februar 2024 med den begrundelse, at der var tale om opstigning af grundvand over en længere periode, og dermed ikke en pludselig skade. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, der undtager dækning for opstigning af grundvand eller kloakvand samt vand fra tagrender og nedløbsrør, medmindre der er tale om voldsomt sky- eller tøbrud, eller hvis det er en umiddelbar følge af en dækket bygningsskade.

Efter klagerens henvendelse til Ankenævnet genoptog selskabet sagsbehandlingen og rekvirerede en taksator. Taksatorrapporten bekræftede, at vand oversvømmede forsikringsstedet som følge af regnvejr, vandmættet grøft og kollapset kloakanlæg. Rapporten konstaterede dog ikke skybrud på skadesdatoen. Selskabet fastholdt sin afvisning den 6. juni 2024 med henvisning til, at både skadens årsag og virkning skal være pludselig i henhold til policen og forsikringsbetingelserne. Selskabet påpegede desuden, at policen kun dækker den oprindelige beboelse (116 m2), og at tilbygningen (atelier/anneks/værksted på ca. 250 m2) ikke er omfattet af dækningen. Selskabet anførte, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om en dækningsberettiget vejrskade eller en pludselig opstået skade.

Nævnet bemærker, at det er klageren, der skal bevise, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at skaderne på ejendommen kan henføres til en af forsikringsbetingelsernes dækningsberettigende situationer. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der ikke er vejrdata for forsikringsstedet, der understøtter, at der har været voldsomt skybrud i forbindelse med, at vandskaderne på ejendommen sker.

Nævnet har også lagt vægt på, at skadesårsagen efter det oplyste vurderes at være en tilstoppet brønd, hvilket efter nævnets vurdering ikke udgør en pludselig skadesårsag, og at det – uanset om skadens virkning er pludselig – således ikke kan føre til dækning i henhold til dækningen for "anden bygningsbeskadigelse", da det fremgår af forsikringsbetingelserne, at både skadens årsag og skadens virkning skal være pludselig. Nævnet har også lagt vægt på, at forsikringen undtager dækning for såvel "Nedbør som trænger igennem utætheder og åbninger, der ikke er en umiddelbar følge af bygningsskade, som i øvrigt er dækket af forsikringen", som "Opstigning af grundvand eller kloakvand samt vand fra tagrender og nedløbsrør, med mindre der er tale om voldsomt sky- eller tøbrud".

Nævnet bemærker, at der ikke er tegnet "udvidet vandskade", der dækker "vandskade efter nedbør, der trænger ind i bygningen".

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.