PFA Pension: Klage over fastsættelse af livrenteydelser

Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension vedrørende udbetalingen fra hans livsvarige livrentepension. Klageren, der har en markedsrenteordning med 100 % aktieplacering, påbegyndte udbetaling fra sin livrente den 1. juli 2019.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren er utilfreds med størrelsen af sine livrenteydelser og anfører, at opsparingen efter næsten fem års udbetalinger har stort set samme værdi som ved udbetalingens start. Han mener, at PFA fastsætter ydelserne for lavt, hvilket vil forhindre ham i at få hele sin opsparing udbetalt, før han dør. Klagerens hovedargumenter er:

• Forventet levealder: PFA justerer løbende hans forventede levealder opad, hvilket reducerer de årlige udbetalinger. Han mener, PFA bør anvende ATP's forventede levealder (ca. 86 år) eller fastlåse den.
• Udbetalingsrente: PFA's udbetalingsrente på 4,5 % er for lav i forhold til det faktiske afkast på hans aktiebaserede ordning (f.eks. 16,12 % i 2023). Han henviser til Rådet for afkastforventninger, som forventer et langsigtet afkast på 7-9 % for aktier, og mener, at PFA bør anvende en udbetalingsrente på mindst 6 %.
• Afkastperiode: PFA's beregning af pensionsydelsen for det kommende år baseres på afkastet i perioden 1. november til 31. oktober. Klageren mener, at dette udelukker de seneste måneders afkast og ønsker en efterregulering i januar, når det reelle årsafkast er kendt.

Klageren har fremlagt en oversigt over sin opsparing i livrente på udvalgte datoer, der viser en relativt stabil værdi over tid:

PFA's påstande og argumenter

PFA Pension fastholder, at klagerens ydelser fastsættes i henhold til de til enhver tid gældende udbetalingsprincipper, som er anmeldt til Finanstilsynet. Selskabet fremhæver følgende:

• Tilsyn: Finanstilsynet er tilsynsmyndighed og fører tilsyn med, at pensionsselskabernes tekniske grundlag er rimeligt og betryggende over for kunderne.
• Dødelighedsgrundlag: Dødelighedsgrundlaget for PFA Plus er ugaranteret og reguleres årligt baseret på erfaringer fra PFA's bestand af forsikrede og Finanstilsynets levetidsbenchmark. PFA's kunder, primært funktionærer, har en lavere dødelighed og dermed længere levealder end den generelle befolkning, som ATP repræsenterer.
• Udbetalingsrente: Udbetalingsrenten er fastsat ud fra klagerens valg af investeringsprofil. Den nuværende rente på 4,5 % er den højeste, PFA tilbyder, og ligger tæt på det maksimalt tilladte ifølge Pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 2. PFA kan af administrative årsager kun håndtere et begrænset antal udbetalingsrenter.
• Afkastperiode: Pensionsydelserne for det kommende år fastsættes primo november baseret på policens status pr. 1. november. Dette skyldes behovet for at kommunikere de nye ydelser til kunderne i god tid inden årsskiftet. Afkast i november og december indgår derfor først i beregningen for det efterfølgende år.
• Overlevelsesgevinst: Livspensioner indeholder en overlevelsesgevinst, der sikrer, at opsparingen forbliver tilstrækkelig til livsvarige udbetalinger, og at kunder, der lever længere end forventet, kan 'vinde' over selskabet.

Ankenævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage over PFA Pensions fastsættelse af livrenteydelserne. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets beregningsmetoder.

Ankenævnet har lagt vægt på, at PFA Pensions beregninger er i overensstemmelse med selskabets forsikringsbetingelser og tekniske grundlag. Finanstilsynet er den tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med, at pensionsselskabernes tekniske grundlag, herunder principperne for anvendelse af levetidsforudsætninger og beregning af livrenteydelser, er rimeligt og betryggende for kunderne.

Selskabet har oplyst, at dødelighedsgrundlaget for PFA Plus er ugaranteret og reguleres årligt i takt med erfaringerne i PFA's bestand af forsikrede og i overensstemmelse med Finanstilsynets levetidsbenchmarks. Det er bemærket, at forsikrede i PFA overvejende er funktionærer, som har en lavere dødelighed (og dermed længere levealder) end den generelle befolkning, som ATP repræsenterer.

Vedrørende udbetalingsrenten har nævnet lagt vægt på, at Pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 2, er til hinder for, at selskabet for tiden kan anvende en højere udbetalingsrente end 4,6585 %. Den af PFA tilbudte rente på 4,5 % ligger meget tæt på det maksimalt tilladte. Nævnet har derfor ikke grundlag for at pålægge selskabet at beregne klagerens ydelser med en marginalt højere udbetalingsrente.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at selskabets fastsættelse af livrenteydelserne for et kommende kalenderår tager udgangspunkt i opsparingen pr. 1. november. Dette er sagligt begrundet i hensynet til, at kunderne kan gives et varsel om størrelsen på deres livrenteydelser, før disse træder i kraft ved årsskiftet. Afkast i november og december får først betydning for det efterfølgende års ydelser.