Afgørelse om afvisning af dækning for personskade efter trafikulykke grundet grov uagtsomhed

Denne sag omhandler en klage over Alka Forsikrings afslag på dækning under en ulykkesforsikring som følge af en trafikulykke, hvor klageren var passager i en bil ført af en spirituspåvirket person. Alka Forsikring har afvist dækning med henvisning til grov uagtsomhed fra klagerens side.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren var den 7. april 2020 passager i et motorkøretøj, der forulykkede voldsomt. Klageren pådrog sig svære mén, herunder følger efter svær hjerneskade, kraniebrud og tab af syn. Føreren af bilen havde en alkoholpromille på mindst 2,07 (målt ca. en time efter ulykken). Klageren selv havde en promille på 3,0 ved ankomst til traumecentret. Politirapporter og vidneforklaringer beskriver, at kørslen forud for ulykken var sket med høj fart, slingrende og usikkert. Føreren af bilen blev senere dømt for spirituskørsel og uagtsom tilføjelse af betydelig skade på klagerens legeme eller helbred.

Alka Forsikrings afslag

Alka Forsikring har afvist dækning under henvisning til, at ulykkestilfældet er fremkaldt ved grov uagtsomhed. Selskabet har anført, at det at sætte sig ind i en bil med en person, der var påvirket af alkohol i et sådant omfang, at det måtte være åbenlyst, at vedkommende ikke kunne føre køretøjet forsvarligt, i forsikringsmæssig forstand betragtes som groft uagtsomt. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes afsnit 6.6.1 og 7.7.1, der undtager dækning ved grov uagtsomhed, forsæt, selvforskyldt påvirkning af alkohol m.v.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren bestrider, at Alka Forsikring har godtgjort, at ulykken er fremkaldt af grov uagtsomhed fra klagerens side. Klageren anfører, at der ikke foreligger dokumentation for, at klageren vidste eller burde have vidst, at føreren havde indtaget alkohol i et sådant omfang, at der var en indlysende fare for personskade. Det bestrides, at der var tale om "samdruk", og hverken klageren eller føreren husker noget fra dagene op til ulykken. Klageren fremhæver, at førerens høje promille i sig selv ikke medfører, at klageren har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed, og at føreren trods promillen var i stand til at betjene køretøjet og forsøgte at rette bilen op inden ulykken. Klageren henviser desuden til tidligere kendelser fra Ankenævnet for Forsikring (bl.a. 72.587 og 100325), hvor lignende omstændigheder ikke førte til afslag på dækning.

Alka Forsikrings bemærkninger

Alka Forsikring fastholder, at klagerens tilskadekomst er en følge af grov uagtsomhed, idet klageren indlod sig på at køre med den berusede fører, hvilket var forbundet med en indlysende fare. Selskabet anfører, at førerens alkoholpåvirkning var af en karakter og et omfang, så udtalte forgiftningssymptomer og manglende selvkontrol må have været til stede. Klagerens egen sindstilstand eller beruselse er ikke diskulperende i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet henviser til Ankenævnets kendelse 88007, hvor en passager på en knallert med en beruset fører blev anset for at have udvist grov uagtsomhed.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnet finder, at klageren – inden han satte sig ind i bilen – må have indset, at føreren af bilen var så kraftigt påvirket af alkohol, at kørsel med denne fører indebar en indlysende fare for, at der kunne opstå personskade. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning.

Begrundelse

Nævnet har lagt vægt på flere forhold:

• Førerens alkoholpromille: Føreren af bilen havde en promille på mindst 2,07 en time efter uheldet. Klageren selv havde en promille på 3,0 ved ankomst til sygehuset. Nævnet vurderer, at en promille over 2 i udpræget grad vil medføre mangel på selvkontrol, og at førerens beruselse må have været åbenlys for klageren.

• Vidnebeskrivelse af kørslen: Et vidne beskrev førerens kørsel forud for ulykken som ubetryggende, herunder at bilen slingrede gevaldigt, ramte cykelstien med begge hjulpar, og at føreren mislykkedes med at overhale vidnet tre gange. Dette understøtter, at førerens manglende selvkontrol var evident.

• Forsikringsbetingelserne: Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 7.7.1, at forsikringen ikke dækker ulykkestilfælde, som den sikrede har fremkaldt ved grov uagtsomhed. Dette gælder uanset forsikredes sindstilstand eller tilregnelighed på ulykkestidspunktet.

• Byretsdommen: Det fremgår af byretsdommen mod føreren, at "forurettede valgte at køre med i bilen som passager, selvom han måtte være klar over, at tiltalte var beruset". Føreren blev dømt for spirituskørsel efter færdselslovens § 117 og færdselslovens § 53, samt for uagtsom tilføjelse af betydelig skade på klagerens legeme eller helbred i medfør af straffelovens § 249. Straffen blev fastsat under henvisning til færdselslovens § 118 og færdselslovens § 3.

Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.