Dækning af skimmelskade og manglende ventilation i krybekælder under ejerskifteforsikring

Klagerne tegnede en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S (Selskabet) i forbindelse med køb af en ejendom med overtagelse den 1. marts 2022. Efter indflytning oplevede klagerne lugtgener, træthed, kløende næse og øjne samt opbuling af gulvene, hvilket de tilskrev indeklimaproblemer og skimmel i krybekælderen.

Sagens forløb

Klagerne anmeldte forholdet til forsikringen den 8. august 2022. Selskabet anerkendte indledningsvist dækning for etablering af tilstrækkelig ventilation i krybekælderen, men afviste dækning for de opbulede gulve. Klagerne fik herefter udarbejdet en rapport af en arkitekt den 16. januar 2023, som konstaterede skimmellugt, opfugtede trækonstruktioner i krybekælderen og utilstrækkelig ventilation, hvilket blev betegnet som 'water damage syndrome'. En efterfølgende mycometertest den 31. marts 2023 viste en meget høj forekomst af skimmelsvamp.

Selskabet fastholdt sit afslag på yderligere dækning, hvorefter parterne enedes om en undersøgelse udført af OBH-Gruppen den 6. november 2023. Denne rapport konkluderede, at der var et lettere forhøjet niveau af skimmelsvamp i boligen og en væsentligt forhøjet forekomst i krybekælderen, som afveg fra det forventelige for lignende konstruktioner med tilsvarende alder. Selskabet afviste dog fortsat dækning den 10. januar 2024.

Parternes påstande og argumenter

Klagerne påstod:

• Selskabet skulle dække udgifter til udbedring af skimmelforekomst, herunder sanering, genhusning, udskiftning af gulve samt udgifter til advokat og byggesagkyndig bistand (OBH-rapport og arkitektrapport).
• De argumenterede for, at skimmelsvampen var en dækningsberettiget følgeskade af manglende ventilation, eller at der var tale om et massivt skimmelangreb, der nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed væsentligt. De fremhævede, at huset var ubeboeligt på grund af sundhedsskadelige forhold.

Selskabet påstod:

• De havde allerede dækket ventilation af den høje krybekælder under stuen, men afviste dækning for den lave krybekælder og gulvskaderne.
• De anførte, at skimmelsvamp i en krybekælder fra 1966 ikke i sig selv udgjorde et dækningsberettiget forhold, og at der ikke var objektivt konstateret fugt eller skimmel, der normalt ville give anledning til symptomer. De bestred sammenhængen mellem skimmelarterne i krybekælderen og beboelsen og henviste til, at tilstandsrapporten allerede havde anmærket gulvproblemerne som en alvorlig skade, hvilket klagerne burde have taget højde for ved købet.
• Selskabet afviste dækning af udgifter til sagkyndig bistand og advokat, da rådgivningen ifølge dem ikke havde afdækket yderligere dækningsberettigede skader.

Ankenævnet for Forsikring traf følgende afgørelse:

Skimmelsvamp i høj krybekælder: Nævnet fandt, at skimmelvæksten i den høje krybekælder udgjorde en dækningsberettiget følgeskade af den manglende ventilation. Selskabet skal derfor dække en skimmelsanering af den høje krybekælder nedefra, da det ikke er godtgjort, at sanering kræver optagelse af trægulve eller bjælker. Nævnet lagde vægt på OBH-rapporten af 6. november 2023, som viste Mycometer kategori C (vækst af skimmelsvampe) og middel til meget høj forekomst af spiringsdygtige skimmelsvampesporer (bl.a. Aspergillus og Acremonium) i den høje krybekælder. Desuden blev der lagt vægt på arkitektrapporten af 16. januar 2023, der konkluderede, at skimmelsvampen stammede fra krybekælderen på grund af fugt og kondens som følge af manglende ventilation.

Skimmelsvamp i lav krybekælder: Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække en skimmelafrensning af den lave krybekælder. Det blev ikke godtgjort, at der forelå en dækningsberettiget skadesårsag, eller at der var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv nedsatte værdien eller brugbarheden af særlige beboelsesrum nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Skader på gulvene: Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning for forholdet vedrørende gulvene. Klagerne havde ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvene, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, når der tages hensyn til oplysningerne i tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten af 8. juni 2021 anførte under punkt 7, at "trægulv knirker og er partielt let fjedrende" med "risiko for udvikling" (vurderet som "gult hus" – en alvorlig skade). Punkt 13 nævnte "trægulve har partielt revner/åbninger mellem gulvbrædder" (vurderet som "gråt hus" – en mindre alvorlig skade). Nævnet vurderede, at klagerne på baggrund af tilstandsrapporten havde haft mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter, omfang og betydning, og at forholdet ikke var klart forkert beskrevet.

Genhusningsomkostninger: Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække genhusningsomkostninger, da det ikke var godtgjort, at etablering af ventilation og efterfølgende skimmelafrensning nødvendiggjorde genhusning.

Udgifter til sagkyndig bistand: Selskabet skal dække klagernes udgifter til sagkyndig bistand skønsmæssigt med 25.000,00 kr. inkl. moms, mod fremlæggelse af dokumentation for afholdt udgift. Nævnet lagde vægt på sagens udfald og forløb.

Advokatomkostninger: Selskabet skal dække klagernes advokatudgifter med 7.500,00 kr. inkl. moms, mod fremlæggelse af dokumentation for afholdt udgift. Dette er i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, som tillader den sikrede at kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket i forbindelse med udenretlig fremsættelse af krav. Nævnet bemærkede desuden, at udgangspunktet ifølge Nævnets vedtægter § 23, stk. 3 er, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part, men at der i denne sag var grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Forrentning: En eventuel kontanterstatning skal forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Øvrigt: Klageren får i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.