Sag om afvist dækning efter indbrud grundet tvist om overholdelse af klausul om tyverialarm

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Alka Forsikring vedrørende dækning efter et indbrud i forsikringstagerens lejlighed den 4. december 2022.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren tegnede en familie-/indboforsikring hos Alka Forsikring medio 2018. I oktober 2018 oplyste forsikringstageren, at han ejede værdifulde ure og smykker til en samlet værdi af ca. 324.000 kr. Alka Forsikring krævede herefter, at der blev installeret en tyverialarm med abonnementsordning som forudsætning for dækning af disse værdier.

I januar 2019 oplyste forsikringstageren, at han havde solgt de to dyre ure til et familiemedlem. Efter fremsendelse af en købskontrakt fjernede Alka Forsikring klausulen om tyverialarm fra policen den 17. januar 2019. Den 4. december 2022 anmeldte forsikringstageren et indbrud, hvor værdifulde genstande, herunder smykker, designertøj og parfumer, til en værdi af ca. 480.000 kr. blev stjålet. Alka Forsikring afviste dækning den 7. marts 2023.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstand og argumenter: Forsikringstageren påstår, at Alka Forsikring skal anerkende, at der er sket et dækningsberettiget indbrud, og udbetale erstatning for de stjålne genstande. Han anfører, at salget af urene til familiemedlemmet var reelt, og at Alka Forsikring accepterede dette ved at fjerne tyverialarmklausulen. Han gør gældende, at Alka Forsikring har bevisbyrden for, at han har overtrådt sikkerhedsforholdsreglen, og at en eventuel overtrædelse af en sikkerhedsforholdsregel skal bedømmes efter en kausalitetsregel, jf. Forsikringsaftaleloven § 51. Han argumenterer for, at tyverialarmer ikke har en dokumenteret effekt på indbrud, og at skaden ville være sket uanset en alarm. Desuden mener han, at Alka Forsikring har givet afkald på at påberåbe sig overtrædelsen af sikkerhedsforholdsreglen ved passivitet og ved at fjerne klausulen. Han har fremlagt dokumentation for sin likviditet til at erhverve de stjålne genstande, herunder salg af ure, kasinogevinst og lån.

Alka Forsikrings påstand og argumenter: Alka Forsikring fastholder, at tyverialarmklausulen var gældende på indbrudstidspunktet, og at salget af urene var et pro forma-salg, foretaget på svigagtigt grundlag for at få fjernet klausulen. Selskabet anfører, at forsikringstageren fortsat var i besiddelse af urene og ikke har kunnet dokumentere betalingen for dem eller deres videresalg. Alka Forsikring betragter tyverialarmkravet som en objektiv dækningsbetingelse, ikke en sikkerhedsforskrift under Forsikringsaftaleloven § 51. Selskabet stiller også spørgsmålstegn ved forsikringstagerens likviditet til at anskaffe de stjålne mærkevarer, især da han ifølge egne oplysninger var arbejdsløs i den periode, hvor de fleste køb blev foretaget. Alka Forsikring afviser at have vildledt forsikringstageren og mener, at de handlede i tillid til de oplysninger, han gav.

Nævnet finder, at det ikke er muligt at vurdere, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. En afgørelse ville kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet, herunder afgivelse af partsforklaringer og afhøring af vidner. Det følger herefter af Vedtægterne § 4, stk. 1, at nævnet må afvise at afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.