Afgørelse om forholdsmæssig erstatning efter bilskade grundet uenighed om brugerforhold

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende udbetaling af erstatning efter en totalskade på en bil. Forsikringstageren, der er registreret som ejer og bruger af bilen, kræver fuld erstatning på 53.000 kr., mens selskabet kun har udbetalt en forholdsmæssig erstatning på 19.553,76 kr. med henvisning til, at forsikringstagerens barn var den reelle primære bruger af køretøjet.

Sagens baggrund

Klagerens bil blev totalskadet i et færdselsuheld den 22. september 2023, hvor klagerens barn var fører. Selskabet tilbød oprindeligt fuld erstatning, men ændrede dette til en forholdsmæssig udbetaling, da de mente, at der var givet urigtige oplysninger om bilens primære bruger. Klageren fastholder, at hun er den primære ejer og bruger, og at barnet kun lejlighedsvist har lånt bilen og fungeret som tolk i kommunikationen med forsikringsselskabet.

Selskabets argumentation

Selskabet anfører, at klagerens barn gentagne gange omtalte bilen som "min bil" og ønskede erstatningen udbetalt til sin egen konto for at købe en ny bil. Det fremgår desuden, at barnet tidligere har været fører i andre skader på husstandens køretøjer, og at barnet kørte den totalskadede bil til værkstedet. Selskabet finder klagerens dokumentation for køb af bilen (en håndskrevet "slutseddel" på 50.000 kr. kontant) utilstrækkelig og bemærkelsesværdig. Selskabet henviser til, at de i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 er berettiget til at opgøre skaden forholdsmæssigt, da klageren burde have været vidende om de urigtige oplysninger om ejer/brugerforholdet. Dette understøttes af tidligere ankenævnssager (92.696 og 96.214), hvor selskaber har fået medhold i lignende sager.

Klagerens argumentation

Klageren forklarer, at barnets udtalelser om "min bil" skyldes, at barnet fungerede som tolk og uforvarende brugte "jeg-form". Hun understreger, at hun er den primære ejer og bruger, og at barnet kun har lånt bilen lejlighedsvist. Klageren har fremlagt dokumentation for køb af bilen, registreringsattest og bevis for bilforsikring, der viser, at pengene trækkes fra hendes konto. Årsagen til, at erstatningen skulle overføres til barnets konto, skyldes klagerens økonomiske situation og frygt for at miste pengene, samt at barnet var villig til at administrere midlerne til køb af en ny bil. Klageren fastholder, at det kun var anden gang, barnet kørte bilen.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets begrundelse

Ankenævnet finder, efter en gennemgang af sagens oplysninger, at klagerens barn må anses for at være den reelle bruger af bilen. Det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, og klageren burde derfor have oplyst selskabet om, at barnet var den primære bruger af bilen. Undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsom. På den baggrund kan Ankenævnet ikke kritisere selskabets beslutning om at opgøre erstatningen ud fra pro rata beregninger.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Taksatorens oplysninger om, at barnet oplyste at køre i bilen på arbejde, havde skiftet flere ting på bilen og omtalte bilen som "min bil".
• Barnet kom kørende i bilen ved taksatorens besigtigelse.
• Erstatningen skulle udbetales til barnets konto, og barnet rykkede taksatoren for udbetaling, da barnet skulle købe en ny bil.
• Barnet var fører af bilen på skadetidspunktet.
• Barnet købte en bil og fik den forsikret i eget navn få uger efter, at sagens bil blev totalskadet.
• Klageren er kommet med skiftende forklaringer på årsagen til, at pengene skulle gå ind på barnets konto.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.