Sag om proratarisk erstatning efter bilulykke: Tvist om fast bruger af bil

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af en totalskadet bil efter et færdselsuheld. Forsikringsselskabet har udbetalt en proratarisk erstatning med henvisning til, at bilens primære bruger ikke var korrekt oplyst ved tegning af forsikringen.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens søn var den 13. januar 2024 involveret i et færdselsuheld, hvor bilen blev totalskadet. Forsikringen var tegnet med klageren som ejer og bruger. Selskabet opgjorde erstatningen proratarisk, da de mente, at klagerens søn var den faste bruger af bilen, og at dette ikke var oplyst ved forsikringens tegning. Dette ville have medført en højere præmie.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at hendes søn kun benyttede bilen sporadisk, primært i forbindelse med skolestart. Hun fastholder, at sønnen ikke var den primære og regelmæssige bruger. Klageren påpeger, at bilens høje kilometertal (ca. 13.000 km på 8 måneder) skyldes flere lange ture til udlandet med hende og hendes andre børn/venner, og ikke daglig brug af sønnen. Klageren har selv intet kørekort. Hun mener, at selskabets konklusion er baseret på fejlagtige oplysninger, herunder en forveksling af hendes sønner i kommunikationen med taksatoren. Klageren ønsker fuld erstatning eller reparation af bilen.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholder, at klagerens søn var den faste bruger af bilen. De henviser til, at sønnen var fører af bilen ved uheldet, anmeldte skaden sammen med klageren, og ønskede erstatningen overført til sin egen konto. Selskabet påpeger, at klageren ikke har kørekort, og at bilens kilometertal på 13.000 km på 8 måneder (svarende til ca. 54 km/dag) indikerer en betydelig brug, som ikke stemmer overens med klagerens forklaring om sporadisk brug. Selskabet anfører, at forsikringsbetingelserne (punkt 54) kræver, at selskabet får besked, hvis bilen får en anden fast bruger, flere brugere eller flere ejere, og at manglende oplysning kan medføre tab af erstatningsret. De har beregnet den proratariske erstatning ud fra forskellen mellem den betalte præmie (3.515,82 kr. årligt) og den præmie, der skulle have været betalt, hvis sønnen var oplyst som fast bruger (23.002,74 kr. årligt), hvilket resulterer i en dækning på 15,28% af skadeudgiften.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at forsikringsselskabets proratariske erstatning er berettiget.

Ankenævnet begrunder afgørelsen med, at det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger. Klageren burde derfor have oplyst, at hendes søn var den faste bruger af bilen. Undladelsen af at give disse oplysninger kan tilregnes klageren som groft uagtsomt. Dette betyder, at selskabet er berettiget til at opgøre erstatningen forholdsmæssigt, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 og Forsikringsaftaleloven § 7.

Nævnet har lagt vægt på flere faktorer, der understøtter, at sønnen var den faste bruger:

• Klageren havde ikke kørekort og kunne derfor ikke selv have kørt bilen.
• Bilen blev købt i maj 2023, og sønnen fik kørekort i sensommeren 2023.
• Klagerens øvrige børn havde egne biler.
• Bilen havde kørt 13.000 km på 8 måneder, hvilket indikerer en betydelig brug, som må være foretaget af andre end klageren.
• Sønnen førte bilen ved færdselsuheldet i januar 2024.
• Selskabet ville have tegnet forsikringen med en højere præmie, hvis de korrekte brugerforhold var oplyst ved tegningen, jf. også Registreringsbekendtgørelsen § 1, stk. 3.

Ankenævnet bemærker desuden, at udbedringsudgiften for klagerens bil på 63.157 kr. overstiger 75 % af bilens anslåede handelsværdi på 63.500 kr., hvilket retfærdiggør, at bilen blev erklæret totalskadet. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.