Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en professionel sportsudøvers krav på udbetaling fra en karrierestopforsikring hos Tryg Forsikring. Tvisten drejer sig om, hvorvidt klagerens karrierestop i 2019 skyldes følgerne af en specifik ulykke i 2013, eller om det skyldes andre årsager som forudbestående lidelser og generel slidgigt.
Den 20. maj 2013 pådrog klageren sig et brud på højre skinneben og et vrid i knæet under sportsudøvelse. Den oprindelige skadesanmeldelse den 11. oktober 2013 omhandlede kun skinnebensbruddet. Først efter gipsen blev fjernet, og genoptræningen startede, opstod der gener fra knæet, og en MR-scanning i december 2013 påviste en bruskskade.
Klageren fortsatte sin karriere, men den 14. januar 2019 meddelte hans repræsentant selskabet, at han måtte stoppe karrieren på grund af knægenerne. Selskabet afviste dækning den 10. juni 2022 med den begrundelse, at der ikke var tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem ulykken i 2013 og karrierestoppet i 2019.
Klageren fastholder, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem traumet i 2013 og de knæproblemer, der tvang ham til at stoppe karrieren. Han argumenterer for:
Tryg Forsikring afviser kravet og anfører, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at ulykken alene og uafhængigt af nogen anden årsag har medført karrierestoppet, som det kræves i forsikringsbetingelserne. Selskabets centrale argumenter er:
Klageren får ikke medhold.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at ulykken den 20. maj 2013 alene og uafhængigt af nogen anden årsag medførte, at han måtte stoppe sin sportskarriere i starten af 2019. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.
Nævnet lægger vægt på, at klagerens slidgigt vurderes at være hovedårsagen til karrierestoppet. Slidgigten er udviklet over en årrække, og det faktum, at klageren fortsatte sin professionelle karriere i næsten seks år efter ulykken, taler imod, at ulykkestilfældet alene kan anses som årsag til den livsvarige totale invaliditet, som forsikringsbetingelserne kræver.
Nævnets afgørelse er baseret på flere centrale punkter:
Samlet set finder nævnet, at bevisbyrden for, at karrierestoppet udelukkende skyldes ulykken i 2013, ikke er løftet.
Som følge af en principmeddelelse fra Ankestyrelsen (PM 33-22) kan en række ulykkessager om PTSD genoptages. Det gælder, hvis en sag er blevet afvist, fordi der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD.


Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning for varigt mén efter en knæskade, med fokus på spørgsmålet om årsagssammenhæng og forudbestående lidelser.
Forsikringstageren vred om på sit venstre knæ under en løbetur i marts 2019. Han anmeldte skaden til Tryg Forsikring, som indledningsvist anerkendte hændelsen som dækket af forsikringen og udbetalte strakserstatning. Selskabet afviste dog dækning for varigt mén med henvisning til, at méngraden var under 5% på grund af forudbestående degenerative forandringer i knæet. Dette blev baseret på vurderinger fra selskabets lægeteam og en speciallægeerklæring.
Klageren er utilfreds med selskabets afgørelse og har klaget til Ankenævnet for Forsikring. Han anfører, at hverken selskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vurderinger korrekt har fastslået méngraden, da de har konkluderet, at han havde slidgigt i knæet, hvilket han bestrider. Klageren har aldrig tidligere haft smerter eller modtaget behandling for knæet. Han ønsker, at sagen bliver vurderet igen, og at en speciallæge foretager en selvstændig vurdering af scanningsbillederne for at fastslå den korrekte méngrad. Han henviser til en anden speciallæge, der udtaler, at det er usandsynligt, at slidgigt i et ungt knæ ikke er en følge af et traume.
D. 11. oktober 2023 blev Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) frifundet i en principiel sag om, hvorvidt følgerne efter en besvimelse skulle anerkendes som en arbejdsskade.
Et hospital får kritik for manglende undersøgelse af en 10-årig med knæsmerter, hvilket betød at en alvorlig hoftetilstand (SCFE) blev overset.
Selskabet fastholder sin afgørelse og anfører, at klagerens aktuelle gener i venstre knæ ikke alene er en følge af ulykkestilfældet, men også skyldes forudbestående forhold. Selskabet har lagt vægt på, at menisken var degenereret, og der var bruskforandringer forud for vridtraumet. Selskabet har indhentet en vejledende udtalelse fra AES, som har foretaget en uvildig vurdering af sagen. AES har vurderet klagerens méngrad til 8% med fratræk for forudbestående gener, således at det samlede varige mén svarer til mindre end 5%. AES's lægefaglige vurdering er, at de forudbestående gener i form af slidgigt har bidraget til klagerens aktuelle gener, og at en isoleret vurdering af de skadesrelaterede gener, der kan henføres til den anmeldte hændelse, vurderes til mindre end 5%. Selskabet henviser til, at det er klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav i henhold til almindelige forsikringsretlige principper.
Sagen er baseret på en række dokumenter, herunder:

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning af en knæskade under...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring...
Læs mere