Afvisning af sag om indbrudsdækning grundet uenighed om aflåsning af dør

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af et indbrudstyveri i forsikringstagerens lejlighed.

Sagens faktiske omstændigheder

Onsdag den 10. august 2022 blev der begået indbrud i forsikringstagerens lejlighed. Hoveddøren til lejlighedskomplekset var opbrudt med koben, og lejlighedens hoveddør var sparket ind. Der blev stjålet adskillige smykker, ure, tasker, guld og udenlandsk valuta. Ifølge politirapporten fremgik det, at låsene på lejlighedsdøren ikke havde været påvirket, og at døren ikke havde været låst. Klageren havde oplyst til politiet, at hun ikke havde rørt ved låsene, inden patruljen ankom.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande og argumenter: Klageren kræver fuld dækning for tyveriet som et indbrudstyveri og har fremsat et krav på over 1.000.000 kr. Klageren fastholder, at den nederste lås på lejlighedsdøren var låst, da de forlod hjemmet. De anfører, at de synlige skader på døren og dørkarmen (sparket dør, kobenmærker) modsiger politiets konklusion om en ulåst dør. Klageren mener, at gerningsmanden kan have trykket låsepalen ind for at forsinke opdagelsestidspunktet. De påpeger mulige sproglige misforståelser med politiet og stiller spørgsmålstegn ved politibetjentens tekniske kyndighed vedrørende låsesystemer. Klageren har fremlagt dokumentation, der angiveligt viser, at en låsepal kan skubbes tilbage uden brug af nøgle.

Tryg Forsikring A/S' påstande og argumenter: Selskabet har afvist fuld dækning for de stjålne "tyvetækkelige ting" (guld, sølv, smykker, penge) med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 5.3.1. Selskabet har udbetalt 75.772,10 kr. for andre stjålne genstande. Selskabets vurdering er baseret på politirapporten, som angiver, at døren ikke var "forsvarligt aflåst" på skadetidspunktet. Politiet har mundtligt bekræftet over for selskabet, at døren ikke var låst. Selskabet argumenterer for, at skaderne på døren ville have været betydeligt større, hvis døren havde været låst, og at klagerens undladelse af at låse døren udgør mindst simpel uagtsomhed. Selskabet henviser til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring vedrørende vinduer i ventilationsposition med tegn på vold, hvor princippet om manglende forsvarlig aflåsning stadig gjaldt. Selskabet fastholder, at der er årsagssammenhæng mellem den manglende aflåsning og tyveriet.

Nævnet finder, at det ikke er muligt på skriftligt grundlag at afgøre, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Det vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved domstolene, hvor der kan afgives partsforklaring og afhøres vidner. Det følger herefter af Ankenævnet for Forsikrings vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet må afvise at afgøre sagen. Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen, og klagegebyret tilbagebetales.