Sag om afvist dækning af vandskade på betondæk grundet tæring og kondens

Sagen omhandler en tvist mellem forsikringstageren og Codan Forsikring A/S vedrørende dækning af en vandskade på et betondæk i en funkisvilla fra 1936. Codan har anerkendt og dækket skaden på gipsloftet, men har afvist dækning for skaden på det overliggende betondæk. Klageren kræver 109.116,90 kr. til udbedring af betondækket samt omkostninger til sagkyndige.

Sagens faktiske omstændigheder

I februar 2020 konstaterede klageren fugtskjolder på loftspladerne i stuen, hvilket skyldtes vandindtrængning gennem taget. Tagpappen blev udskiftet, og skjolderne udviklede sig ikke yderligere. I april 2022, ved udskiftning af gipspladerne, blev det opdaget, at isoleringen var fugtig, betondækket porøst, og armeringsjernet rustent. Skaden blev anmeldt til Codan den 5. maj 2022.

Codans skiftende afvisningsbegrundelser

Codan afviste skaden på betondækket med flere forskellige begrundelser:

• Konstruktionsfejl: Den første afvisning den 28. juni 2022 var baseret på en taksators vurdering om, at skaden skyldtes en konstruktionsfejl.
• Kondensering: Efter klagerens indsigelser og fremlæggelse af en ingeniørvurdering, der afviste konstruktionsfejl, skiftede Codan begrundelse den 5. juli 2022 til kondensering.
• Aldersbetinget tæring: Den 14. september 2022 afviste Codan skaden for tredje gang, nu med den begrundelse, at der var tale om forventelige skader grundet betondækkets alder og uundgåelig tæring.

Klagers modargumenter og sagkyndige vurderinger

Klageren har systematisk tilbagevist Codans begrundelser med sagkyndige erklæringer og argumenter:

• Mod konstruktionsfejl: En ingeniør, som Codan selv havde henvist til, bekræftede, at skaden skyldtes korrosion, potentielt fra vandindtrængning eller kondensering, men ikke en konstruktionsfejl.
• Mod kondensering: To uafhængige bygningskonstruktørrapporter (bilag 13 og 14) konkluderede, at skaden skyldtes vandindtrængning ovenfra og ikke kondens. De fremhævede, at skaden var lokaliseret til det område, hvor vandskaden på loftet var sket, hvilket modsagde en ensartet skade, som ville forventes ved kondens.
• Mod aldersbetinget tæring: Klageren argumenterede, at beton har en lang levetid, hvis den ikke udsættes for fugt, og at den lokaliserede skade ikke stemte overens med en generel aldersbetinget tæring.

Klageren kritiserede desuden Codans sagsbehandling for at skifte begrundelse gentagne gange og for at indhente en rapport fra Teknologisk Institut sent i forløbet, som klageren mente var ensidig og baseret på en forkert forudsætning om skadens opståen før klagerens ejertid.

Codans fastholdelse og Teknologisk Institut rapport

Codan fastholdt sin afvisning og henviste til en udtalelse fra Teknologisk Institut (bilag C), som ifølge Codan konkluderede, at den anmeldte vandskade ikke var årsag til tæringen i armeringsjernet, men at tæringen var sket over mange år og var udbredt.

Klagers supplerende bemærkninger

Klageren bestred Teknologisk Instituts rapportens bevismæssige værdi, da den var indhentet ensidigt, uden fysisk besigtigelse af betondækket, og baseret på en forudindtaget antagelse fra Codan om skadens alder. Klageren fastholdt, at den lokaliserede skade tydeligt indikerede vandindtrængning som årsag, og at Codans skiftende afvisningsgrunde var utroværdige.

Ankenævnet finder, at der består en sådan usikkerhed om bedømmelsen af oplysningerne i sagen, at sagen ikke skønnes egnet til afgørelse i nævnet på skriftligt grundlag. Klagegebyret tilbagebetales.

Ankenævnets afgørelse er begrundet i den manglende enighed mellem de sagkyndige rapporter, som parterne har indhentet. Klagerens rapporter konkluderer, at skaden primært skyldes det utætte tag fra 2020, og at overfladekondens ikke kan medføre den observerede korrosion. Derimod vurderer Teknologisk Instituts udtalelse, indhentet af selskabet, at den anmeldte vandskade ikke var årsag til tæringen i armeringsjernene, men at tæringen er foregået over lang tid.

Nævnet har lagt vægt på, at klagerens rapporter fremhæver skadens lokale omfang, hvilket indikerer direkte vandpåvirkning, mens selskabets bygningskonsulent ikke er enig heri. På grund af denne uenighed og behovet for en mere dybdegående undersøgelse, finder nævnet, at der er behov for, at der i sagen gives mulighed for, at der dels kan foretages syn og skøn efter retsplejelovens regler, dels at den udmeldte syns- og skønsmand i tilfælde af fortsat uenighed mellem parterne vil kunne afgive supplerende mundtlig forklaring, hvilket ikke kan ske for nævnet. Dette følger af Ankenævnets Vedtægterne § 4, stk. 3, nr. 3.