Sag om afvisning af dækning for skade på betondæk under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for skader på et betondæk i en ejendom opført i 1961.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog ejendommen den 11. september 2020. I forbindelse med planlagt udskiftning af lofter og gulvbelægninger blev det synligt, at ejendommens betondæk fremstod med skader og svækkelse. En bygningskonstruktør vurderede, at betondækket over stueplan var så svækket, at der var risiko for sammenbrud på grund af korroderet armering, der formodentlig skyldtes opfugtning fra utætheder i det oprindelige built-up tag. Korrosionen havde medført afskalninger og reduceret bæreevne.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden til DBF den 15. oktober 2020 og krævede dækning for udbedring af betondækket samt følgeudgifter. Klageren argumenterede for, at skaden var dækningsberettiget, da den opfyldte ejerskifteforsikringens skadebegreb, som definerer en skade som et fysisk forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, eller giver nærliggende risiko for skade. Klageren henviste til, at der var en reel risiko for sammenbrud, og at skaden var opstået inden overtagelsen. Klageren havde afholdt udgifter til midlertidig afstivning, genhusning (14.500 kr. pr. måned), bygge- og forsikringsteknisk bistand (3.300 kr.), samt en ingeniørrapport (4.500 kr.) og stabilitetsberegninger. Klageren afviste selskabets påstand om, at skaden skyldtes indefra kommende kondens, og fastholdt, at årsagen var indtrængende vand fra utætheder i tagpaptaget.

Selskabets påstande og argumenter

DBF afviste dækning den 10. december 2020 med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade i forsikringens forstand. Selskabet anførte, at korrosion i armeringen af gasbetonelementer fra 1960'erne ikke var usædvanlig, og at konstruktionen ikke afveg fra tilsvarende ejendomme af samme alder. Selskabets taksator vurderede, at årsagen var en kondensproblematik betinget af husets oprindelige konstruktion og varmeanlæg. Taksatoren skønnede, at de registrerede tæringer og afskalninger hovedsageligt var sket tidligere end 1996, hvor tagkonstruktionen blev ændret, og at risikoen for yderligere tæring var elimineret. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 4.7, som undtager forhold, der alene består i udløb af bygningsdelens, konstruktionens eller materialets sædvanlige levetid. Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret korrosion eller svækkelser i en sådan grad, at det medførte nærliggende risiko for skade på overtagelsestidspunktet.

Nævnet bemærker, at klageren har bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettigende skade. Efter en gennemgang af sagen, herunder fotos, finder nævnet, at klageren har antageliggjort, at de anmeldte forhold vedrørende gasbetonelementerne i husets loftskonstruktion kan indebære, at der er nærliggende risiko for skade som følge af svigt. Selskabet skal derfor bekoste, at der indhentes en sagkyndig erklæring vedrørende konstruktionen, herunder med belysning af gasbetonelementernes pilhøjde og mulige nedbøjning. Den sagkyndige skal udpeges af parterne i fællesskab. Når den sagkyndige erklæring foreligger, skal selskabet genbehandle sagen og træffe en ny afgørelse. Klagegebyret tilbagebetales.