Afvisning af dækning for skimmelsvamp i gulvkonstruktion under ejerskifteforsikring trods skønserklæring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring med udvidet dækning. Klageren anmelder skader i form af fugt og skimmelsvamp i ejendommens gulvkonstruktioner og kræver dækning for udbedringsomkostninger samt følgeskader, herunder genhusning og udgifter til teknisk og juridisk bistand.

Sagens baggrund

Overtagelse og indledende mistanke

Klagerne overtog ejendommen den 1. december 2020. Kort efter opstod mistanke om fugt og skimmelsvamp i boligen, primært grundet lugt. Dette førte til en række undersøgelser og anmeldelser til forsikringsselskabet.

Indledende undersøgelser og afvisninger

I januar 2021 rekvirerede klagerne [rådgivningsfirma 1], som konstaterede diverse skader og anbefalede yderligere fugtteknisk vurdering af gulvene samt undersøgelse af kloakrør. Skaderne blev anmeldt til Topdanmark den 26. januar 2021. Efter kloakinspektioner i januar og juli 2021, hvor der ikke blev konstateret rørbrud eller lækager, afviste Topdanmark i marts 2021 dækning med henvisning til normale fugtværdier.

Klagerne rekvirerede herefter [rådgivningsfirma 2] i juli 2021, som fandt forhøjet fugt og skimmelsvamp i strøgulvkonstruktionerne samt fejlkonstruktioner. Topdanmark rekvirerede et [skimmelfirma], der i august 2021 konkluderede, at der var en sædvanlig mængde skimmelmateriale uden betydning for indeklimaet, hvorefter Topdanmark igen afviste dækning. Klagerens husforsikring afviste ligeledes dækning efter trykprøvning af skjulte rør ikke påviste skader.

Isoleret bevisoptagelse

Grundet uenigheden iværksatte klagerne isoleret bevisoptagelse, hvilket resulterede i to skønserklæringer. Skønsmanden oplyste, at gulvenes opbygning var ændret siden husets opførelse og ikke udført efter gængs byggeskik eller dagældende normer. Overisolering (200 mm mod normalt 50-75 mm) i strøgulvkonstruktionen blev identificeret som en medvirkende årsag til kondens og skimmelsvamp. Den primære årsag til opfugtning og skimmelsvamp blev vurderet til at være opstigende grundfugt i terrændækket og sideværts indtrængende fugt i ydervægsfundamenterne. Skønsmanden konkluderede, at indeklimaet var negativt påvirket på overtagelsestidspunktet som følge af konstruktionsmæssige forhold.

Skønsmanden vurderede, at udbedring af forholdene ville kræve demontering af gulvkonstruktionerne, skimmelsanering af terrændæk og sokkel, rengøring af boligen og genopbygning af gulvkonstruktionen. De samlede udbedringsomkostninger blev estimeret til 250.500 kr. ekskl. moms (317.500 kr. inkl. moms).

Retten afsagde en sagsomkostningsafgørelse den 8. november 2022, hvor Topdanmark blev pålagt at betale 158.701,36 kr. til klageren, heraf 35.000 kr. til dækning af advokatudgifter.

Parternes anbringender

Klagerens påstande

Klageren anfører, at den konstaterede skimmelsvamp udgør en dækningsberettiget skade, da den ikke fremgik af tilstandsrapporten, og klagerne ikke var advaret om problemstillingen. Det er dokumenteret, at der er kraftig skimmelvækst, som påvirker indeklimaet negativt. Klageren hævder, at forholdene var til stede inden overtagelsen og er konstruktionsbetingede, ikke forårsaget af klagerne. Klageren henviser til Betænkning 1520 om Huseftersynsordningen side 128, der angiver skimmelsvamp som en dækningsberettiget skade. Klageren ønsker dækning for udbedring, følgeskader, rengøring, fjernlager og genhusning samt teknisk og juridisk bistand.

Selskabets argumenter

Topdanmark fastholder, at den anmeldte skimmelsvamp ikke opfylder forsikringens vilkår for dækning (punkt 15 C, 14 A, 8 B). Selskabet anfører, at ejendommen er opført i 1972 med en traditionel gulvkonstruktion, hvor fugt og skimmelforekomst på betonklaplaget er forventeligt og ikke udgør en skade i forsikringens forstand. Der er ikke konstateret trænedbrydende råd eller svamp, og indeklimaet er ikke nævneværdigt påvirket. Selskabet har tidligere tilbudt at dække udgifter til fjernelse af overisolering (bilag 19) og 15.000 kr. til juridisk bistand. Selskabet henviser til Bygningsreglementet 1966 og Ankenævnets praksis (kendelse 97007), der understøtter, at lignende forhold ikke er dækningsberettigede. Selskabet bestrider, at juridisk bistand uden for den isolerede bevisoptagelse har bidraget til at afdække dækningsberettigende skader eller ændre erstatningens størrelse. Selskabet påpeger, at klageren ikke har fulgt selskabets tilbud om yderligere undersøgelser.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettiget skade. Det faktum, at en bygningsdel ikke er udført håndværksmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med lovgivningen, fører ikke i sig selv til, at et forhold udgør en skade. Afgørende er derimod, om forsikringens skadebegreb er opfyldt.

Ankenævnets vurdering

Strøgulvskonstruktionen

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse vedrørende strøgulvskonstruktionen. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har tilbudt at dække udgifterne forbundet med udbedring af forholdet vedrørende 200 mm isolering under gulvet i walk-in skabet i værelse 1 og i værelse 2 uden afskrivning.

Nævnet har også lagt vægt på, at opstigende grundfugt i et vist omfang kan forekomme i terrændækskonstruktioner af den pågældende alder som følge af, at fugtsikringen ikke er helt effektiv. Det må påregnes, at en terrændækskonstruktion af den pågældende alder er fugtig og angrebet af skimmel. Skønserklæringen bekræfter, at det er normalt forekommende, at et terrændæk/betongulvskonstruktion som den eksisterende i ejendommen har et forhøjet fugtniveau. Den primære årsag til skimmelsvampevæksten skyldes opstigende grundfugt og sideværts indtrængende fugt i ydervægsfundamenterne. Vestgavlens fundament belastes yderligere af overfladevand.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er konstateret skadelig opfugtning af gulve og vægge. Der er således ikke konstateret skade på andre bygningsdele som følge af det opfugtede betondæk, ligesom der ikke er konstateret trænedbrydende svamp og/eller råd. Det er heller ikke sandsynliggjort, at der er nærliggende risiko for sådan skade henset til strøgulvkonstruktionens alder.

Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det efter praksis i Ankenævnet en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadeårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en dækningsberettiget skadeårsag til den konstaterede skimmelsvamp, hvorfor forekomsten heraf ikke kan dækkes som en følgeskade. Klageren har heller ikke bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv havde en intensitet og et omfang, der nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmelforekomsten udgør derfor ikke i sig selv en dækningsberettiget skade.

Forhold ved grunden

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at der er forhold ved grunden, der medfører en væsentlig skade på bebølsesejendommen. Selskabet kan derfor ikke pålægges at afholde udgifterne til at sænke terrænet ved vestgavlen.

Genhusning og opbevaring af indbo

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at betale for genhusning og opbevaring af indbo. Klageren har ikke godtgjort, at udbedring af gulvet i værelse 1 og 2, som selskabet har anerkendt at dække, nødvendiggør genhusning og opbevaring af indbo, og klageren har ikke påvist dækningsberettigende forhold ved gulvene i øvrigt.

Udgifter til advokat og teknisk bistand

Nævnet bemærker med henvisning til Nævnets vedtægter § 23, stk. 3, at udgangspunktet er, at ingen af parterne betaler omkostninger ved tvistløsningsbehandlingen til den anden part. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag.

Ifølge Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 kan den sikrede i forbindelse med udenretlig fremsættelse af krav mod selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket af selskabet. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at dække yderligere udgifter til advokatbistand. Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har tilbudt at dække 15.000 kr. til advokatbistand, at korrespondancen mellem advokaten og selskabet forud for og efter de foretagende syn og skøn ved isoleret bevisoptagelse har været beskeden, og at selskabet ved rettens sagsomkostningsafgørelse af 8/11 2022 er blevet pålagt at betale 35.000 kr. til dækning af klagerens advokatudgifter.

Nævnet finder dog, at selskabet skal dække klagerens udgifter til byggeteknisk notat af 14/1 2021 fra rådgivningsfirma 1, rapport af 27/1 2021 fra kloakrens, rapport af 5/7 2021 fra en kloakmester og fugt og mikrobiologisk undersøgelse af 7/7 2021 fra rådgivningsfirma 2 mod fremlæggelse af fakturaer. Nævnet har lagt vægt på, at rapporterne har bidraget til at afdække eksistensen og omfanget af dækningsberettigende skader. Beløbene forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Afgørelse

Klageren får i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.