Afvisning af opsættende virkning i sag om udbud af helikopterydelser

Sagen omhandler en klage fra Heli Service International GmbH (Heli Service) over Ørsted Wind Power A/S' (Ørsted) tildeling af en kontrakt om helikopterydelser til havvindmølleparker. Klagen vedrørte specifikt "Lot 1: Heli-Hoist Operations". Heli Service anmodede om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning.

Klagesagens centrale påstande

Heli Service hævdede, at Ørsted havde handlet i strid med udbudsreglerne ved evalueringen af tilbud. De centrale påstande var, at Ørsted havde lagt vægt på elementer, som ikke var beskrevet i udbudsmaterialet, hvilket var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i Udbudsloven § 160 og Forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv 2014/25/EU).

Klagen fokuserede på, at Ørsted uberettiget havde tillagt det betydning:

• At reservehelikoptere var placeret i en bestemt lufthavn (Norden-Norddeich).
• Om besætningen var "umiddelbart tilgængelig".
• At en større helikoptertype kunne medføre flere passagerer.
• At den tilbudte helikopterflåde kunne have haft en endnu højere ydeevne.
• At ekstra servicekapacitet var let tilgængelig i Norden-Norddeich lufthavn.

Heli Service påstod desuden, at Ørsted havde overskredet sit skøn ved evalueringen, at evalueringsmodellen var uigennemsigtig, og at tildelingsbeslutningen derfor skulle annulleres. Endelig mente Heli Service, at begrundelsen for tildelingen var utilstrækkelig i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 2, stk. 2.

Klagenævnet for Udbud tillagde ikke klagen opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en vurdering af, om betingelserne i Lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2 var opfyldt.

Vurdering af "fumus boni juris"

Klagenævnet fandt, at den første betingelse, "fumus boni juris" (at klagen umiddelbart har noget på sig), ikke var opfyldt. Nævnet vurderede, at de elementer, Ørsted havde lagt vægt på i evalueringen, kunne udledes af udbudsmaterialet af en almindeligt oplyst og påpasselig tilbudsgiver.

De pågældende elementer blev anvendt til at differentiere mellem en "excellent" (9 ud af 10 point) og en "superior" (10 ud af 10 point) bedømmelse. Klagenævnet fandt ikke, at Ørsted havde inddraget forhold, der lå uden for rammerne af de beskrevne tildelingskriterier.

Ordregivers skønsmargin