Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Finland, Danmark, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Arabadjiev
Denne sag udspringer af en præjudiciel anmodning fra Korkein hallinto-oikeus (Øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Finland) vedrørende fortolkningen af Habitatdirektivet (92/43/EØF) i relation til ulveforvaltning. Ulven (Canis lupus) er en strengt beskyttet art i henhold til direktivets bilag IV.
Sagen blev anlagt af miljøorganisationen Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola Pohjois-Savo – Kainuu ry (Tapiola), der anfægtede afgørelser fra Suomen riistakeskus (den finske vildtmyndighed). Myndigheden havde i jagtsæsonen 2015-2016 givet dispensationer til Risto Mustonen og Kai Ruhanen om at nedlægge i alt syv ulve.
Myndigheden begrundede fravigelsen i henhold til Artikel 16, stk. 1, litra e) (selektiv og begrænset indsamling), med henvisning til en national forvaltningsplan. Formålet var at øge den lokale befolknings accept af ulven og derved reducere ulovligt krybskytteri – en handling, som ifølge retten var hovedårsagen til de betydelige svingninger i den finske ulvebestand.
De centrale spørgsmål kredsede om, hvorvidt jagt på en strengt beskyttet art kunne retfærdiggøres alene ud fra et ønske om at bekæmpe krybskytteri, og hvordan man skulle fortolke direktivets kumulative betingelser: mangel på en anden brugbar løsning, og sikring af artens gunstige bevaringsstatus. Specifikt spurgte den forelæggende ret:
Domstolen understregede, at fravigelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende, og at myndighederne skal bære bevisbyrden for, at alle de strenge lovmæssige krav er opfyldt.
Domstolen fastslog, at Habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), er til hinder for vedtagelse af afgørelser om dispensation til bestandsplejende jagt på ulve med det formål at bekæmpe krybskytteri, medmindre samtlige strenge og kumulative betingelser for fravigelse er opfyldt.
Domstolen accepterede, at bekæmpelse af krybskytteri kan påberåbes som et formål, der bidrager til at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus (præmis 43). Men dette kræver, at det godtgøres, at jagten faktisk har en positiv nettovirkning på ulvebestandens bevaringsstatus.
| Betingelse | Domstolens Fortolkning | Implikation for finske dispensationer |
|---|
| Klart underbygget formål og egnethed | Skal være klart defineret og underbygget af strengt videnskabelige data, der viser, at fravigelsen er egnet til at opfylde formålet (f.eks. ved at reducere krybskytteri). | Der herskede tvivl, da jagten på 15% af bestanden potentielt havde en negativ nettovirkning (præmis 64). |
| Ingen anden brugbar løsning | Kræver præcis og egnet begrundelse. Eksistensen af ulovlig aktivitet (krybskytteri) eller vanskeligheder ved kontrol fritager ikke MS for at prioritere andre beskyttelsesforanstaltninger. | Myndigheden havde tilsyneladende ikke bevist, at jagt var den eneste brugbare løsning. |
| Opretholdelse af bevaringsstatus | Må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands gunstige status i dens naturlige udbredelsesområde. Hvis arten allerede har ugunstig status, skal fravigelsen være neutral for genopretningsmålet. | Skal vurderes lokalt, nationalt og biogeografisk. Den høje andel af nedlagte ulve skabte tvivl om neutraliteten. |
Domstolen fremhævede, at betingelserne om selektivitet og omhyggeligt kontrollerede betingelser skal være opfyldt. De finske dispensationer indeholdt blot anbefalinger om at rette jagten mod unge individer eller individer, der forårsagede gener, men forpligtede ikke jægerne. Domstolen fandt, at dette var utilstrækkeligt til at sikre den nødvendige omhyggelige kontrol, især da data tydede på, at vigtige ynglende individer (alfahanner) var blevet nedlagt i stort omfang (præmis 78).
Ministeriet for Grøn Trepart offentliggør nu en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven både i byerne og ved angreb bag ulvesikrede hegn.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en rumænsk domstol vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om den strenge beskyttelsesordning for vilde dyrearter, herunder ulven (Canis lupus).
Tvisten opstod i Rumænien, da foreningen Alianța pentru combaterea abuzurilor anlagde sag mod ansatte fra en dyrevelfærdsforening (DMPA) for forsætlig indfangning og transport af en ulv under ringe forhold i landsbyen Șimon, der ligger tæt på to Natura 2000-lokaliteter. Indfangningen skete, efter ulven var kommet ind i det beboede område og havde interageret med husdyr. Det centrale spørgsmål var, om det strenge beskyttelsesregime for ulven ophører med at gælde, når dyret forlader sit sædvanlige levested og trænger ind i befolkede områder, og om en formel dispensation i henhold til direktivets artikel 16 var påkrævet for indgrebet, selv af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus, tager nu et markant skridt for at styrke beskyttelsen af husdyr. Husdyrholdere og jægere får bedre muligheder for hurtigt at handle, når ulve angriber eller truer deres dyr. Nye regler i vildtskadebekendtgørelsen betyder, at ulve i flere situationer kan reguleres uden forudgående tilladelse.
En supplerende undersøgelse fra Kammeradvokaten dokumenterer mangler i miljøvurderinger af danske olie- og gasanlæg i perioden 1988 til 2022.
Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt en restriktiv fortolkning af direktivets beskyttelsesområde ville stride mod EU-rettens mål om at opretholde den biologiske diversitet.
Dette udkast til en ændringsbekendtgørelse har til formål at opdatere bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelse...
Læs mereDette lovforslag har til formål at etablere de nødvendige retlige og økonomiske rammer for udbygningen og driften af Fly...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnets afgørelse om vindmøller ved Knuthenborg
