Aktivering af egne lønudgifter ved udsat byggeprojekt

Selvom projektet er udskudt, ligger det ikke passivt, og de forventede anvendelsesmuligheder for grundene er stadig: opførelse af nye produktionsfaciliteter, salg eller udlejning til erhvervsformål. Selskabet forventer, at der kan gå flere år, før der træffes en endelig beslutning.

Det stillede spørgsmål

Selskabet ønskede at få bekræftet:

Kan Skatterådet bekræfte, at aktiverede løntimer for egne medarbejdere vedrørende et byggeprojekt kan anses for en fradragsberettiget lønudgift?

Spørger argumenterede, at da byggeprojektet ikke blev effektueret, kunne lønudgifterne ikke henføres til et konkret, afskrivningsberettiget anlægsaktiv. Derfor burde udgifterne, jf. formålet med Ligningslovens § 8 N, anses som fradragsberettigede forgæves afholdte udgifter til udvidelse af virksomheden, i modsætning til det eksempel i lovforarbejderne, hvor en lagerhal faktisk opføres.

Skatterådet besvarede spørgsmålet med et 'Nej. Se dog sagsfremstilling og begrundelse,' og tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Skatterådet baserede sin afgørelse på den præmis, at byggeprojektet på tidspunktet for anmodningen om bindende svar ikke kunne anses for endeligt opgivet.

Skatterådets begrundelse

1. Aktivering for et potentielt aktiv: Hvis byggeprojektet senere realiseres, skal de aktiverede lønudgifter, ifølge gældende praksis, indgå som en del af anskaffelsessummen for den opførte bygning. I dette tilfælde ville lønudgifterne ikke kunne fratrækkes direkte, men skulle eventuelt afskrives sammen med bygningens øvrige anskaffelsessum.
2. Ingen dobbeltfradrag: Forarbejderne til Ligningslovens § 8 N fastslår, at bestemmelsen ikke ændrer på den praksis, der gælder for aktivering af lønudgifter, og det er ikke hensigten, at der skal opnås dobbeltfradrag.

   I tilfælde, hvor lønudgifterne skal aktiveres, vil der således fortsat ikke være fradragsret for selve lønudgifterne, uanset om det erhvervede aktiv er afskrivningsberettiget eller ej.

3. Fradrag ved endelig opgivelse: Fradrag kan dog opnås, hvis projektet endeligt opgives (skrinlægges). I så fald vil udgifterne blive betragtet som forgæves afholdte anlægsudgifter.
   • Ifølge forarbejderne til Ligningslovens § 8 N er erhvervsmæssige lønudgifter omfattet af fradragsretten i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af en virksomhed ikke effektueres (forgæves afholdte lønudgifter).
   • Fra og med det tidspunkt, hvor det endeligt besluttes at opgive byggeprojektet, vil de aktiverede lønudgifter kunne bringes til fradrag.

Selskabet gjorde gældende, at en betydelig del af udgifterne vedrørte det danske selskabs egen etablering, drift og udvikling, og at der derfor skulle anerkendes fradrag for disse. Selskabet foreslog en skønsmæssig fordeling af lønomkostninger (60 % til det danske selskab) og advokatomkostninger (45 % til det danske selskab). Desuden argumenterede selskabet for, at advokatudgifterne var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J som etableringsudgifter.

SKAT fastholdt, at det bulgarske selskab var den egentlige projektejer og bygherre, og at udgifterne derfor skulle henføres hertil. Fradrag blev nægtet både efter Statsskatteloven § 6 a for driftsomkostninger og efter Ligningsloven § 8 J for etableringsudgifter, da virksomheden blev anset for at blive drevet i det bulgarske selskab, og udgifter til svigsagen blev anset som formueudgifter.