Fradrag for løn- og advokatudgifter nægtet: Udgifter relateret til kuldsejlet ejendomsprojekt i Bulgarien

Sagen omhandler et dansk selskab, [virksomhed1] A/S, og dets bulgarske datterselskab, [virksomhed2], som blev stiftet med det formål at opføre og sælge ferieboliger i Bulgarien. Projektet blev dog aldrig gennemført på grund af svig i forbindelse med grundkøbet.

SKAT havde nægtet fradrag for en række udgifter, herunder løn- og advokatudgifter, afholdt af det danske selskab. SKATs begrundelse var, at disse udgifter vedrørte services ydet til det bulgarske datterselskab, som burde have været viderefaktureret med en skønsmæssig avance på 5 %. SKAT henviste til armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2 og manglende transfer pricing-dokumentation i henhold til Skattekontrolloven § 3 B, stk. 8.

Selskabet gjorde gældende, at en betydelig del af udgifterne vedrørte det danske selskabs egen etablering, drift og udvikling, og at der derfor skulle anerkendes fradrag for disse. Selskabet foreslog en skønsmæssig fordeling af lønomkostninger (60 % til det danske selskab) og advokatomkostninger (45 % til det danske selskab). Desuden argumenterede selskabet for, at advokatudgifterne var fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J som etableringsudgifter.

SKAT fastholdt, at det bulgarske selskab var den egentlige projektejer og bygherre, og at udgifterne derfor skulle henføres hertil. Fradrag blev nægtet både efter Statsskatteloven § 6 a for driftsomkostninger og efter Ligningsloven § 8 J for etableringsudgifter, da virksomheden blev anset for at blive drevet i det bulgarske selskab, og udgifter til svigsagen blev anset som formueudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at udgifter relateret til køb af grunden i Bulgarien, herunder udgifter i forbindelse med svigsagen, skulle henføres til det bulgarske datterselskab, [virksomhed2]. Derfor kunne der ikke opnås fradrag for disse udgifter i det danske selskab, [virksomhed1] A/S, jf. Statsskatteloven § 6 a.

Udgifter vedrørende projektudvikling og lignende blev derimod anset for at skulle henføres til [virksomhed1] A/S som den egentlige projektejer. Dette skyldtes, at det danske selskab forhandlede og indgik alle aftaler relateret til projektet. Disse udgifter blev dog betragtet som etableringsudgifter og ikke som udgifter til den løbende drift, hvorfor de heller ikke var fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6 a.

Advokatudgifter

Advokatudgifterne blev ikke anset for fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J, stk. 2, da projektet blev afviklet, før det kom i gang, og fradrag efter denne bestemmelse først indtræder i det indkomstår, hvor etableringen finder sted.

Lønudgifter

For så vidt angår lønudgifterne, fandt Landsskatteretten, at det danske selskab ikke havde godtgjort, at en del af lønudgifterne kunne fradrages som sædvanlige lønudgifter. Der var ikke ført bevis for, at tilbageførsel af løn for 2007 og 2008 ikke skulle være sket, og det var ikke muligt at skønne over en fradragsberettiget andel. Der blev også henset til, at ulønnede personer havde udført arbejde for selskabet.

Avance på serviceydelser

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at beskatte en skønsmæssig avance på 5 % af serviceydelserne, da fradrag for de underliggende udgifter blev nægtet. Skatteansættelserne blev derfor nedsat med de forhøjelser, der vedrørte denne avance.

SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i følgende: