Annullation af tildelingsbeslutning for renoveringsprojekt på grund af ukonditionsmæssigt tilbud og fejl i evalueringsmodel
Myndighed
Klagenævnet for Udbud
Dato
10. august 2007
Emner
Materielle kendelser
Tilknyttede dokumenter
Lejerbo Herning udbød en hovedentreprise om renovering og ombygning af boliger som et begrænset udbud efter direktiv 2004/18/EF. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige bud, og der var fastsat en økonomisk ramme på 68 mio. kr. ekskl. moms.
Udbuddets evalueringsmodel
For at sikre overholdelse af den økonomiske ramme, anvendte Lejerbo en model med en "reduktionsliste". Hvis et tilbud oversteg 68 mio. kr., skulle ydelser fjernes fra projektet i en prioriteret rækkefølge fra listen, indtil prisen kom under rammen. Pointtildelingen var baseret på en kombination af den endelige pris og antallet af ydelser, der kunne bibeholdes.
Klagen og centrale påstande
M.T. Højgaard A/S klagede over Lejerbos beslutning om at tildele kontrakten til Pihl & Søn A/S. Klageren anførte flere centrale punkter:
Ukonditionsmæssigt tilbud: Pihl & Søns tilbud var ukonditionsmæssigt, da det indeholdt et forbehold vedrørende "spilddage grundet vejrlig", som afveg fra udbudsbetingelserne. Desuden manglede tilbuddet de krævede referencer og CV'er for underentreprenører.
Fejl i evalueringen: Lejerbo havde sammenlignet Pihl & Søns tilbud med klagerens på et ulige grundlag. For at komme under den økonomiske ramme måtte Pihl & Søn fjerne 35 ydelser fra reduktionslisten, mens klageren kun fjernede 34. Alligevel blev Pihl & Søn tildelt point for laveste pris, selvom tilbuddene dækkede forskellige ydelser og dermed ikke var sammenlignelige.
Uklare kriterier: Tildelingskriterierne var uklare, især skelnen mellem "projektoptimering" og "produktoptimering", hvilket skabte usikkerhed om, hvad der ville blive vægtet i evalueringen.
Ulovlig brug af udvælgelseskriterier: Lejerbo havde lagt vægt på underentreprenørers tekniske kompetencer og egne generelle erfaringer med dem. Klageren mente, at dette var udvælgelseskriterier, som ikke lovligt kunne anvendes som tildelingskriterier til at vurdere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Klagenævnet for Udbud gav M.T. Højgaard A/S medhold og annullerede Lejerbo Hernings beslutning om at tildele kontrakten til Pihl & Søn A/S.
Vinderende tilbuds ukonditionsmæssighed
Nævnet fandt, at Pihl & Søns tilbud var ukonditionsmæssigt og skulle have været afvist. Dette skyldtes to forhold:
Pihl & Søns formulering om, at "spilddage grundet vejrlig forudsættes tillagt tidsplanen", udgjorde et forbehold i strid med udbudsbetingelserne.
Tilbuddet levede ikke op til kravene om at vedlægge referencer og CV'er for de valgte underentreprenører.
At tage et ukonditionsmæssigt tilbud i betragtning var i strid med ligebehandlingsprincippet i .
Udbudsdirektivets artikel 2
Fejl i evalueringsmodellen
Klagenævnet fastslog, at Lejerbo havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved evalueringen af pris. Ved at sammenligne Pihl & Søns tilbud (med 35 reducerede ydelser) med klagerens tilbud (med 34 reducerede ydelser) vurderede Lejerbo priserne på et forskelligt ydelsesomfang. Modellen sikrede dermed ikke en sammenlignelig og fair vurdering.
Uklare kriterier og ulovlig brug af udvælgelseskriterier
Nævnet fandt desuden, at udbudsmaterialet var uklart formuleret med hensyn til tildelingskriterierne, hvilket var i strid med gennemsigtighedsprincippet. Endvidere var det i strid med Udbudsdirektivets artikel 53, stk. 1, litra a, at Lejerbo i sin vurdering lagde vægt på underentreprenørers tekniske kompetencer og egne erfaringer med disse, da sådanne forhold er udvælgelseskriterier og ikke tildelingskriterier.
På baggrund af disse overtrædelser blev tildelingsbeslutningen annulleret.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Hovedpunkter i lovforslaget
Styrket indsats mod regelbrud og skatteunddragelse
Der indføres en ny obligatorisk udelukkelsesgrund (§ 134 a i udbudsloven), som forpligter ordregivere til at udelukke tilbudsgivere, der er etableret i lande på EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Vinder af rammeaftale om økonomisk granskning er fundet
Bygningsstyrelsen har tildelt kontrakt til KOSMOS DK ApS om økonomisk granskning af byggeprojekter. Det er tredje gang, at rammeaftalen udbydes, og aftalen bidrager derfor til at sikre større budgetsikkerhed på Bygningsstyrelsens byggeprojekter.
Udelukkelse fra skattely:
Forlængede udelukkelsesperioder: Udelukkelsesperioden for de alvorligste lovovertrædelser (f.eks. bestikkelse) forlænges fra 4 til 5 år. For andre udelukkelsesgrunde, såsom alvorlige faglige forsømmelser, forlænges perioden fra 2 til 3 år.
Alvorlige forsømmelser: "Alvorlige forsømmelser" gøres til en obligatorisk udelukkelsesgrund, hvilket fjerner ordregivers skøn på dette område.
Ophævelse af kontrakter: Det bliver lettere at ophæve en igangværende kontrakt, hvis leverandøren i løbet af kontraktperioden bliver omfattet af en udelukkelsesgrund og ikke kan dokumentere sin pålidelighed (self-cleaning).
Krav om anvendelse af personer under oplæring
Lærlingekrav: For at understøtte uddannelsen af fremtidens arbejdskraft indføres et krav om, at leverandører skal anvende personer under oplæring (f.eks. lærlinge eller elever) ved udførelsen af visse offentlige kontrakter.
Anvendelsesområde: Kravet implementeres i både udbudsloven og tilbudsloven. For tilbudsloven gælder det bygge- og anlægskontrakter i Danmark med en varighed på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 5 mio. kr. For udbudsloven vil erhvervsministeren fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
Undtagelser: Pligten gælder ikke, hvis det medfører en sikkerhedsrisiko, er uegnet til den konkrete opgave eller strider mod anden lovgivning.
Øget fleksibilitet og lavere transaktionsomkostninger
Central pålidelighedsvurdering: Der oprettes en ordning, hvor ordregivere skal indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, når en virksomhed forsøger at dokumentere sin pålidelighed efter at have været omfattet af en udelukkelsesgrund. Dette skal sikre ensartethed og spare ressourcer hos de enkelte ordregivere.
Fleksible udbudsprocedurer: Adgangen til at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog udvides, især efter mislykkede udbud, for at give ordregivere bedre mulighed for dialog med markedet.
Begrænset aktindsigt: For at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder begrænses adgangen til aktindsigt i andre tilbud end det vindende. Der vil dog fortsat være adgang, hvis det er nødvendigt for at varetage hensynet til effektiv kontrol af udbudsprocessen.
Andre væsentlige ændringer
Område
Nuværende/Gammel Regel
Foreslået Ændring
Formål
Sanktion ved manglende opdeling
Ingen specifik sanktion.
Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter.
At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter.
Omsætningskrav
Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium.
Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten.
At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder.
Åbning af tilbud (Tilbudsloven)
Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation.
Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav.
At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse.
Ikrafttrædelse
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Bygningsstyrelsen
