EU-direktiv om ansvarsforsikring er ikke til hinder for national udelukkelse af dækning for skader på tilkoblet sættevogn forvoldt af trækkende køretøj

Denne præjudicielle forelæggelse fra Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF (Motorkøretøjsforsikringsdirektivet). Sagen drejede sig om, hvorvidt den lovpligtige ansvarsforsikring for en motorforvogn (det trækkende køretøj) skulle dække tingsskader på dens tilkoblede sættevogn, når motorforvognen var skyld i en trafikulykke.

Motorforvognen tilhørte et portugisisk selskab og var forsikret af Açoreana (repræsenteret ved Van Ameyde). Sættevognen tilhørte et andet selskab og var forsikret af GES Seguros. Efter at GES Seguros udbetalte erstatning for sættevognens skader, anlagde de sag mod Van Ameyde for at få beløbet refunderet, idet de mente, at motorforvognens forsikring skulle dække skaden.

Konflikten i spansk ret

Den spanske lov om motorkøretøjsforsikring (artikel 5, stk. 2) undtager dækning af tingsskade på det forsikrede køretøj eller på de ting, der bliver transporteret deri. Den spanske domstol var i tvivl om, hvorvidt sættevognen – når den var tilkoblet – enten skulle sidestilles med 'transportede ting' eller udgjorde et 'enkelt køretøj' sammen med motorforvognen, hvilket i begge tilfælde ville udelukke dækning fra motorforvognens ansvarsforsikring.

Det centrale spørgsmål var derfor, om en sådan national fortolkning strider mod artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/103/EF, som pålægger dækning af tingsskade under den lovpligtige forsikring.

Domstolens afgørelse om dækningsomfanget

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2009/103/EF, sammenholdt med artikel 1, nr. 1) og 2), ikke er til hinder for en national lovgivningsfortolkning, der udelukker dækning af og erstatning for tingsskader forvoldt af en motorforvogn på en tilkoblet sættevogn i henhold til motorforvognens lovpligtige ansvarsforsikring.

Begrundelse

• Separate Køretøjer: Domstolen understregede, at både motorforvognen og sættevognen individuelt betragtes som et »køretøj« i henhold til direktivets artikel 1, nr. 1), uanset om de er tilkoblede. Hver enhed skal derfor have sin egen lovpligtige ansvarsforsikring.

• Harmonisering vs. National Ansvar: Direktivet har til formål at harmonisere forpligtelsen til at tegne forsikring og fastsætte minimumsrammer for dækningen. Det harmoniserer derimod ikke medlemsstaternes nationale erstatningsansvarsordninger (præmis 37).

• Dækningsomfang: Selv om artikel 3, stk. 4, kræver, at tingsskade dækkes, overlades det i vidt omfang til national ret at fastsætte omfanget af erstatningspligten for skader forvoldt af motorkøretøjer. Den nationale lovgivning kan frit fastsætte, hvilke skader der skal betales erstatning for, og til hvilke personer.