Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandler klageren, Mr. Akbulut, en tyrkisk statsborger, der i 2005 blev idømt 14 års fængsel for alvorlig narkotikakriminalitet (heroin). Klageren, der var indrejst i Storbritannien som 32-årig, havde på tidspunktet for dommen haft lovligt ophold i landet i cirka 25 år og havde stiftet familie. Han forsøgte at appellere sin efterfølgende udvisningskendelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
Klageren var gift med en britisk statsborger (med oprindelse i Cypern) og havde fire børn, som alle var britiske statsborgere. Et af børnene var stadig mindreårigt, da sagen blev behandlet. Klageren hævdede, at udvisningen udgjorde en uforholdsmæssig indgriben i hans og familiens rettigheder og dermed krænkede Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv.
De nationale britiske domstole havde fundet udvisningen berettiget i lyset af kriminalitetens alvor. Det blev anerkendt, at klageren havde en betydelig familietilknytning i Storbritannien, men domstolene mente, at den offentlige interesse i at bekæmpe alvorlig kriminalitet og opretholde effektiv indvandringskontrol vejede tungere.
Klageren var født og opvokset i Tyrkiet, havde modtaget sin skolegang der og havde stadig sproglige og familiemæssige bånd til sit oprindelsesland, hvilket indikerede, at han ville kunne reintegrere sig der.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afviste klagen som værende åbenbart grundløs (manifestly ill-founded). EMD foretog en proportionalitetsvurdering af udvisningskendelsen i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8.
EMD lagde vægt på, at de nationale domstole grundigt havde inddraget alle relevante elementer, herunder hensynet til klagers kone og mindreårige barn. Retten noterede især:
Retten konkluderede, at balancen mellem hensynet til klagerens familieliv og hensynet til den offentlige orden, især i sager om alvorlig narkotikakriminalitet, tipper i retning af udvisning. Den idømte straf på 14 år for alvorlig narkotikakriminalitet overskyggede fuldstændig hensynet til klager og hans familie. EMD fandt derfor, at indgrebet i familielivet var proportionalt og nødvendigt i et demokratisk samfund.

Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.


Denne sag omhandler omfattende kriminalitet begået af tre tiltalte, primært inden for narkotika, våben og personfarlig kriminalitet. Sagen blev behandlet over 14 retsdage i Retten i Roskilde.
Anklagemyndigheden rejste tiltale mod Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 for en række alvorlige forhold, der strakte sig over perioden april 2020 til november 2020. Sigtelserne omfattede:
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
Dommen i Paposhvili-sagen fastlægger kriterier for alvorligt syge udlændinges ret til ophold i EU-lande og kan føre til genoptagelse af sager i Udlændingenævnet.
Sagen blev hovedforhandlet over 14 retsdage fra maj til december 2023. Bevisførelsen omfattede i høj grad krypteret kommunikation fra platformene EncroChat og SKY ECC, herunder fotos, screenshots og detaljerede oplysninger om pris, mængde, kvalitet og levering af narkotika og våben. Der blev også fremlagt kriminaltekniske erklæringer, observationsrapporter og vidneforklaringer fra bl.a. politi, våbenteknikere og it-ingeniører.
Retten lagde til grund, at Tiltalte 1 benyttede profilnavnene "Profilnavn 1" og "Konto 1", Tiltalte 3 benyttede "Profilnavn 3", Vidne 1 benyttede "Profilnavn 2", og Vidne 2 benyttede "Profilnavn 4" på de krypterede netværk. Tiltalte 1's forklaringer om, at han ikke brugte "Profilnavn 1" i visse tilfælde, blev fundet utroværdige.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om udvisning af Tiltalte 3 med indrejseforbud for bestandig. Udlændingestyrelsen støttede denne påstand, idet de forventede en straf på ikke under 15 års fængsel. Retten foretog en proportionalitetsvurdering i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og fandt, at en permanent udvisning ville være uproportional givet Tiltalte 3's stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Iran. Derfor blev der i stedet idømt et indrejseforbud på 6 år.

Sagen omhandlede tre tiltalte, T, T2 og T3, der i forening var tiltalt for overtrædelse af [Straffeloven § 191, stk. 2](...
Læs mereDette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet har to hovedformål: at skærpe reglerne for udvisning af krim...
Læs mere