Skattepligt af hævninger i Slovakiet – manglende dokumentation og grov uagtsomhed

Sagen omhandlede, hvorvidt hævninger foretaget i en bank i Slovakiet i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 skulle anses for skattepligtige indtægter for klageren. Skatteankenævnet havde forhøjet klagerens personlige indkomst med henholdsvis 459.950 kr. (2001), 449.000 kr. (2002) og 133.000 kr. (2003), i alt 1.041.950 kr.

Klageren var ansat i et dansk selskab, der var ejet af udenlandske selskaber. SKAT havde via Tax Directorate of The Slovak Republic indhentet oplysninger om en bankkonto i Slovakiet, hvorfra der var foretaget omfattende kontanthævninger i Danmark med kreditkort, som klageren havde modtaget og underskrevet for. Bankkontoudtogene var sendt til klagerens bopælsadresse, som også var firmaets c/o-adresse.

Klageren anførte, at hævningerne ikke var til privat forbrug, men derimod til køb af en pakkemaskine til det udenlandske firma, han repræsenterede. Han fremlagde erklæringer og kontoudtog, der skulle dokumentere, at 740.000 kr. var afleveret kontant til en agent for maskinkøbet. Klageren hævdede desuden, at han ikke var den eneste med adgang til kortet, og at han ikke var ejer af den slovakiske konto eller de udenlandske selskaber. Endvidere gjorde klageren gældende, at sagen var forældet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. Nævnet fandt, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at de hævede beløb hidrørte fra allerede beskattede midler. Da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for, at andre personer havde haft rådighed over eller hævet på kontoen, ansås beløbet for at være tilgået ham og dermed skattepligtigt i medfør af Statsskatteloven § 4. Nævnet lagde vægt på manglende dokumentation for kontoens reelle indehaver, at indsætningerne ikke var beskattede midler, og manglende dokumentation for køb/ejerskab af maskinen. Det blev bemærket, at den efterfølgende anvendelse af beløbet var uden betydning for beskatningen, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Nævnet afviste klagerens argumenter om, at andre havde adgang til kortet, og henviste til, at de kontante hævninger var foretaget i Danmark, mens den anden påståede fuldmagtshaver boede i Ungarn. Desuden stemte klagerens forklaring om hæveperioden ikke overens med det samlede hævede beløb.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klageren måtte anses for skattepligtig af de hævede beløb på i alt 1.041.950 kr. Retten lagde vægt på følgende:

• Oplysninger fra Tax Directorate of the Slovak Republic om, at klageren personligt modtog kreditkort nr. [...1], som afløste kreditkort nr. [...2].
• Virksomheden, der ifølge oplysningerne var kortholder, havde hjemsted på klagerens bopælsadresse.
• Det havde ikke været muligt at få klageren til at oplyse nærmere om ejerforholdene til de omhandlede selskaber, på trods af skattemyndighedernes forsøg på at indhente oplysninger.
• Retten anså det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at en del af de hævede beløb var brugt til køb af en maskine.

Vedrørende klagerens påstand om forældelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, fandt retten, at klageren ved ikke at selvangive de foretagne hævninger som skattepligtig indkomst mindst groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelserne for de påklagede indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Der var som følge heraf ikke indtrådt forældelse for disse indkomstår.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.