Omkostningsgodtgørelse for klage over Motorankenævnets afgørelse

Sagen omhandlede en klagers anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten. Klagen vedrørte fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af en Ferrari i henhold til Registreringsafgiftsloven § 10.

Klageren havde oprindeligt anmeldt en Ferrari til afgiftsberigtigelse i 2007. SKAT fastsatte den afgiftspligtige værdi til 254.950 kr. Klageren påklagede afgørelsen til Motorankenævnet, som nedsatte værdien til 218.374 kr. Klageren påklagede herefter Motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten med påstand om en lavere afgiftspligtig værdi. Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse med henvisning til Registreringsafgiftsloven § 10 samt Bekendtgørelse om værdiansættelse af motorkøretøjer § 1, § 8 og § 9.

SKAT afslog klagerens ansøgning om acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand. SKAT henviste til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, som undtager sager om registrering af køretøjer fra omkostningsgodtgørelse, når de efter retspræsidentens bestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. punktum skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer. SKAT argumenterede, at klagerens sag vedrørte en værdifastsættelse efter Registreringsafgiftsloven § 10, som i henhold til Bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 § 1, stk. 1, nr. 106 skulle behandles uden læge retsmedlemmer.

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse. Repræsentanten anførte, at Landsskatterettens afgørelse i denne sag, samt i lignende tidligere sager, faktisk var truffet med deltagelse af læge retsmedlemmer (særligt motorsagkyndige medlemmer indstillet af Danmarks Automobilforhandler Forening og Trafikstyrelsen). Det blev fremhævet, at Landsskatterettens egen forretningsorden (Landsskatterettens forretningsorden § 10, stk. 3) foreskriver deltagelse af to ordinære retsmedlemmer i sager om registreringsafgift. Klageren argumenterede, at hvis en sag de facto er afgjort med deltagelse af læge retsmedlemmer, skal der ydes omkostningsgodtgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1.

SKAT fastholdt sin position og præciserede, at de læge retsmedlemmer, der henvises til i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 (via Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. punktum og Skatteforvaltningsloven § 12, stk. 3), ikke er de samme som de særligt motorsagkyndige medlemmer nævnt i Skatteforvaltningsloven § 12, stk. 4. Da klagerens sag var afgjort med de særligt motorsagkyndige medlemmer, anså SKAT den ikke for godtgørelsesberettiget.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse. Begrundelsen var, at undtagelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Da klagerens sag var en klage over en afgørelse fra Motorankenævnet, skulle sagen afgøres med deltagelse af læge retsmedlemmer, hvilket også var sket. Klageren fik dog kun 50 % godtgørelse, da der ikke blev opnået fuldt medhold i klagen, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• I henhold til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 ydes der ikke omkostningsgodtgørelse i sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse i Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. punktum skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
• Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 3, 1. punktum giver retspræsidenten hjemmel til at fastsætte regler om, at klager over visse typer af afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer som nævnt i Skatteforvaltningsloven § 12, stk. 3.
• I den foreliggende sag var klagen rettet mod en afgørelse truffet af Motorankenævnet, ikke af told- og skatteforvaltningen. Allerede af denne grund skulle sagen afgøres i Landsskatteretten under medvirken af læge retsmedlemmer, hvilket også var sket.
• Da undtagelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 ikke fandt anvendelse, var klageren berettiget til omkostningsgodtgørelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1.
• Da Landsskatteretten stadfæstede Motorankenævnets afgørelse, havde klageren ikke opnået medhold i overvejende grad. Klageren var derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1.