Delvis omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand ved klage over registreringsafgift

Sagen omhandler en klagers ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten. Klagen vedrørte både beregning af registreringsafgift og hæftelse for denne afgift på en parallelimporteret bil. SKAT havde oprindeligt afslået ansøgningen med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, da sagen var anset for at skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Bilen, en Volkswagen Passat, blev indregistreret i 2006, og afgiften blev oprindeligt beregnet på baggrund af en urigtig faktura. Den korrekte afgift var væsentligt højere. SKAT opkrævede yderligere registreringsafgift hos klageren, som blev anset for at hæfte for afgiften. Klageren påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, primært med påstand om forældelse, hvilket Landsskatteretten i en tidligere afgørelse af 2. marts 2011 fandt var tilfældet, og den yderligere opkrævede afgift blev nedsat til 0 kr. Denne afgørelse blev truffet i Landsskatterettens kontor uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Klagerens repræsentant ansøgte herefter om fuld omkostningsgodtgørelse, idet det blev anført, at sagen var en hæftelsessag vedrørende afgifter, som burde være omfattet af adgangen til omkostningsgodtgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 1, nr. 1. Repræsentanten argumenterede for, at den sproglige formulering af Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 var uklar, og at SKATs egen klagevejledning havde skabt en berettiget forventning om godtgørelse.

SKAT fastholdt oprindeligt afslaget på godtgørelse og krævede den udbetalte acontogodtgørelse tilbagebetalt, idet de mente, at hæftelsessager vedrørende registreringsafgift, der afgøres uden læge retsmedlemmer, ikke er godtgørelsesberettigede. Under sagens behandling i Landsskatteretten ændrede SKAT dog sin indstilling til delvist at imødekomme klagerens anmodning for den del af sagen, der vedrørte afgiftsberegningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fastslog, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med den del af klagen, der vedrørte beregning af registreringsafgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4, kunne godtgøres. Opgørelsen af det godtgørelsesberettigede beløb blev overladt til SKAT.

Landsskatteretten traf afgørelse med stemmelighed, hvor retsformandens stemme var afgørende. To retsmedlemmer stemte for den delvise godtgørelse, mens to andre stemte for fuld godtgørelse.

Begrundelse for delvis godtgørelse

• Hæftelsesspørgsmålet: Klageren var ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter vedrørende hæftelsesspørgsmålet efter Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1. Dette skyldtes, at sager om hæftelse for registreringsafgift efter Bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011 § 1, stk. 1, nr. 105 afgøres uden medvirken af ordinære retsmedlemmer. Undtagelsen i Skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2 for hæftelsessager gælder kun for hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol, ikke for hæftelse for registreringsafgift.
• Afgiftsberegning: Klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter vedrørende beregning af registreringsafgiften efter Registreringsafgiftsloven § 4. Disse sager skal efter Bekendtgørelse nr. 1200 af 14. december 2011 § 1, stk. 1, nr. 105 behandles med medvirken af ordinære retsmedlemmer. Det forhold, at Landsskatteretten i denne konkrete sag behandlede afgiftsberegningsspørgsmålet sammen med hæftelsesspørgsmålet (dvs. uden ordinære retsmedlemmer), ændrede ikke på retten til godtgørelse for denne del af sagen.
• Berettiget forventning: SKATs klagevejledning i afgørelsen af 22. juli 2010 kunne ikke anses for at have givet klageren en retsbeskyttet forventning om fuld omkostningsgodtgørelse. Vejledningen informerede alene om muligheden for at ansøge om godtgørelse, ikke et tilsagn om denne.