Landsretten anerkender fuld årsagssammenhæng mellem færdselsuheld og efterfølgende erhvervsevnetab trods forudbestående lidelser

Sagen omhandler et erstatningskrav fra en kvinde (appelindstævnte), der i marts 2013 var involveret i et færdselsuheld, hvor hun blev påkørt bagfra og pådrog sig en forvridning af halshvirvelsøjlen (whiplash). Som følge af længerevarende sygdom blev hun efterfølgende opsagt fra sit job som skolelærer og senere tilkendt fleksjob.

Tvisten mellem parterne

Parterne var enige om, at kvindens erhvervsevnetab ville være 65%, hvis der var fuld årsagssammenhæng mellem uheldet og hendes gener. Forsikringsselskabet, Tryg Forsikring A/S, havde dog kun anerkendt et erhvervsevnetab på 20%.

Tryg Forsikring A/S argumenterede for, at kvindens arbejdsophør og tilkendelse af fleksjob primært skyldtes forudbestående lidelser som diabetes, forhøjet stofskifte, stress og depression, og ikke uheldet. Tvisten omhandlede derfor, hvorvidt færdselsuheldet var den overvejende sandsynlige årsag til kvindens helbreds- og erhvervsmæssige gener ud over det anerkendte omfang.

Byrettens afgørelse

Retten i Roskilde gav i første instans kvinden medhold i, at der var tilstrækkelig årsagsforbindelse. Tryg Forsikring A/S appellerede herefter dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og fandt, at der var tilstrækkeligt bevis for årsagsforbindelse mellem færdselsuheldet og kvindens efterfølgende smerter, gener og erhvervsevnetab.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde afgørende vægt på en udtalelse fra Retslægerådet fra november 2019. Retslægerådet vurderede, at kvindens nakkesmerter, spændingshovedpine og gener fra højre arm med over 50% sandsynlighed kunne tilskrives ulykken. Kognitive gener som hukommelsesbesvær og træthed blev anset for at være sekundære fænomener til de kroniske smerter.

Vurdering af forudbestående lidelser

Landsretten bemærkede, at selvom kvinden havde forudbestående lidelser, var der ifølge Retslægerådet ikke grundlag for at antage, at disse lidelser ville have forhindret hende i at arbejde på fuld tid, hvis uheldet ikke var sket. Retten fandt det ikke bevist, at hendes sygemelding i september 2013 var begrundet i diabetes, forhøjet stofskifte eller stress, men derimod i følgerne af uheldet.

Landsretten tilsidesatte på denne baggrund vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), som havde skønnet et erhvervsevnetab på kun 20%.

Endelig afgørelse

Landsretten konkluderede, at kvinden var berettiget til fuld erstatning for erhvervsevnetab, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.