Landsskatteretten: Aftaler med udenlandsk virksomhed anerkendt som entrepriseaftaler – Ikke indeholdelsespligt for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

Sagen omhandlede, hvorvidt [virksomhed2] A/S (selskabet) var forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i vederlag til en række personer, der havde udført arbejde for selskabet via den udenlandske underleverandør [virksomhed1] Ltd. SKAT havde anset personerne for ansat direkte i selskabet og pålagt selskabet indeholdelsespligt og hæftelse for manglende indeholdelse. SKAT havde desuden ændret selskabets fradrag for udgifter til underleverandøren fra entrepriseudgifter til lønudgifter.

Sagens baggrund

Selskabet driver virksomhed med reparation og vedligeholdelse af skibe og både, primært for [virksomhed4] A/S. Selskabet anvendte i vidt omfang underleverandører, hvoraf [virksomhed1] Ltd. var den største. Selskabet havde indgået 14 enslydende kontrakter med [virksomhed1] om faste entrepriseopgaver vedrørende overfladebehandling af skibe. Kontrakterne indeholdt vilkår om faste priser, bod ved fristoverskridelser, erstatningsansvar og [virksomhed1]s forpligtelse til at stille materialer til rådighed. Fakturering skete hver 14. dag baseret på færdiggørelsesgrad.

Det blev oplyst, at [virksomhed1] i visse tilfælde anvendte en underleverandør, [virksomhed8] Ltd., til at udføre arbejdet. De græske arbejdere var for 99%s vedkommende ansat i [virksomhed8] Ltd., som også stod for aflønning og indbetaling af IKA-bidrag (græsk social sikring). E101-erklæringer bekræftede, at personerne var omfattet af græsk lovgivning og ansat i [virksomhed8] Ltd.

Selskabet havde afholdt udgifter til fortæring, husleje, el, varme, rejseudgifter og fagforeningskontingent for de græske arbejdere. Selskabet forklarede, at dette skyldtes kort varsel for indkvartering og krav fra fagforeninger på værftet.

SKAT havde konstateret, at [virksomhed1] ikke var registreret i det danske RUT-register og ifølge græske myndigheder var afmeldt fra momsregisteret samme dag som registreringen i 2004, angiveligt pga. mistanke om svig. Senere oplysninger fra græske myndigheder bekræftede dog, at [virksomhed1] var registreret i det græske selskabsregister, men havde indgivet nulangivelser for moms.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at selskabet var arbejdsgiver for de græske arbejdere og dermed indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKATs begrundelse var bl.a.:

• [virksomhed1] var ikke registreret i RUT-registeret og var afmeldt fra det græske momsregister.
• Selskabet afholdt variable udgifter (rejse, ophold) for [virksomhed1]s ansatte, hvilket er atypisk for underleverandørforhold.
• Kontrakterne var uklare om færdiggørelsesgrad og fakturasammensætning, og teksten på fakturaerne tydede på mandskabsudleje.
• Selskabet havde ikke undersøgt [virksomhed1]s etablering i hjemlandet og havde udvist forsømmelighed.
• Der var ingen oplysninger om de ansattes identitet eller sociale sikring i hjemlandet.

SKAT henviste til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, Kildeskatteloven § 2, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, litra a, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 1, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11, stk. 9, Kildeskatteloven § 68, Kildeskatteloven § 69, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2, Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 3.

Klagerens argumentation

Selskabet påstod, at det ikke var indeholdelsespligtigt, da der forelå entrepriseforhold. Selskabet fremhævede:

• [virksomhed1] var en reel, registreret græsk virksomhed, hvilket var bekræftet af de græske myndigheder. Momsafregistreringen skyldtes momsfritagelse for arbejde på søgående skibe.
• Der var indgået 14 selvstændige entrepriseaftaler med faste priser, hvor [virksomhed1] bar den økonomiske risiko (bod ved fristoverskridelser, erstatningsansvar, egen materialeforsyning).
• [virksomhed1]/[virksomhed8] Ltd. tilrettelagde selv arbejdet og havde særlig faglig kompetence inden for korrosionsbeskyttelse.
• De græske arbejdere var ansat i [virksomhed8] Ltd., som stod for aflønning og social sikring (IKA-bidrag), dokumenteret med E101-erklæringer.
• Selskabets afholdelse af udgifter til indkvartering og fagforeningskontingent var begrundet i praktiske forhold og værftskrav, ikke et arbejdsgiverforhold.
• Selskabet havde haft føje til at anse [virksomhed1] som en selvstændig underentreprenør og havde derfor ikke udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2.
• Der blev henvist til retspraksis, herunder SKM2010.554, en utrykt Landsskatteretskendelse af 18. november 2008 (j.nr. 06-01661), UfR 1977.844, TfS 2002.844 og en utrykt Landsskatteretskendelse af 17. juni 2008 (j.nr. 07-01222), der understøttede, at en samlet vurdering af forholdene talte for entreprise og manglende forsømmelighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at de fremlagte kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] fremstod som entreprisekontrakter. På baggrund af oplysninger fra de græske myndigheder og fremlagte E101-erklæringer, blev det lagt til grund, at [virksomhed1] var et registreret græsk selskab, og at det havde indgået aftaler med [virksomhed8] Ltd. om udførelse af arbejdsopgaverne.

Landsskatteretten konkluderede, at de personer, som [virksomhed8] Ltd. havde sendt til Danmark for at arbejde for [virksomhed2] A/S, måtte anses for at have stået i et ansættelsesforhold til [virksomhed8] Ltd. Der var derfor ikke grundlag for at anse [virksomhed2] A/S for deres reelle arbejdsgiver.

Som følge heraf:

• Landsskatteretten gav medhold i, at [virksomhed2] A/S ikke var forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i vederlag betalt til [virksomhed1].
• Spørgsmålet om [virksomhed2] A/S' hæftelse bortfaldt.
• De betalte vederlag til [virksomhed1] kunne anses for fradrag for en udgift til underleverandører.