Beskatning af gældsbreve, renter og renteudgifter – manglende dokumentation for fradrag og skattepligt af gældsbreve

Sagen omhandler klagerens skattepligt i indkomstårene 2005, 2006 og 2007, herunder beskatning af modtagne gældsbreve, renteindtægter og fradrag for renteudgifter. Klageren var registreret som fraflyttet Danmark i perioden, men hævdede at have haft bopæl i Danmark og levet af lånte midler, hvorfor han ikke havde indsendt behørige selvangivelser. SKAT havde foretaget skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst.

Gældsbreve

Klageren modtog to gældsbreve på henholdsvis 478.000 kr. og 995.000 kr. i 2005 i forbindelse med salg af to ejendomme, som hans tidligere kæreste, [person1], ejede. Klageren havde kautioneret for lån i ejendommene og hævdede at have afholdt udgifter til istandsættelse samt at have et kompensationskrav for den merværdi, han havde tilført ejendommene. Gældsbrevene var rente- og afdragsfri og kunne opsiges med 14 dages varsel. Efter udstedelsen indtrådte [virksomhed1] ApS som debitor på begge gældsbreve. SKAT anså beløbet på 1.473.000 kr. for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, da det ikke var dokumenteret, at klageren havde et retskrav på kompensation, og det ikke blev anset for en skattefri formuedeling eller gave.

Renteindtægter

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af renteindtægter på 24.000 kr. i 2006, tilskrevet klagerens mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS, jf. selskabets regnskab.

Renteudgifter

SKAT havde ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 125.262 kr. i 2005 og 22.941 kr. i 2006. SKAT henviste til, at klageren var i restance med betaling af gæld, og at renteudgifter kun kan fradrages, når de er betalt, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8. Klageren bestred dette og hævdede, at gælden i ejendommene var overtaget af køber, og at han derfor ikke var i restance. Klageren fremlagde en posteringsoversigt, der viste tilskrevne renter af gæld og overtræk, samt overførsler til kontoen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsatte klagerens skønsmæssigt ansatte B-indkomst med 100.000 kr. for indkomstårene 2005, 2006 og 2007. Retten fandt, at der var grundlag for en skønsmæssig ansættelse, men at denne skulle tage udgangspunkt i hævninger på klagerens mellemregningskonti, hvilket ikke var sket.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af modtagne gældsbreve på i alt 1.473.000 kr. i indkomståret 2005. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at han havde afholdt udgifter for sin tidligere samlever, eller at han havde et kompensationskrav. Der var heller ikke tale om et skattefrit kompensationsbeløb efter Højesterets praksis, da parterne kun havde været samboende i et par år, og det ikke var dokumenteret, at klagerens indsats havde ført til en væsentlig formueforøgelse hos samleveren. Da klageren og den tidligere samlever ikke var samboende på tidspunktet for underskrivelsen af gældsbrevene, fandt Boafgiftsloven § 22, stk. 1 ikke anvendelse. Gældsbrevene blev anset for en skattepligtig gave eller et arbejdsvederlag, som klageren havde rådet over, og beløbet skulle derfor beskattes i 2005 i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter på 125.262 kr. i 2005 og 22.941 kr. i 2006. Retten lagde til grund, at kreditmaksimummet på klagerens konto blev overskredet ved tilskrivning af renter, og at overførsler alene nedbragte saldoen til kreditmaksimummet, ikke betalte renteudgifterne. Da der ikke var betalt renteudgifter i 2004, kunne der ikke godkendes fradrag i 2005, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8. Klageren havde heller ikke dokumenteret, at de resterende renteudgifter var forfaldne. For 2006 var der ikke fremlagt dokumentation for gældsforholdet eller betaling af renter for tidligere år, hvorfor fradrag blev nægtet i henhold til Ligningsloven § 5, stk. 1 og Ligningsloven § 5, stk. 8.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af renteindtægter på 24.000 kr. i 2006. Beløbet var tilskrevet klagerens mellemregningskonto i et selskab og var derfor skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e.