Manglende dokumentation for renteudgifter: Stadfæstelse af SKATs afgørelse om nægtet fradrag

Sagen omhandler klagerens selvangivelse af renteudgifter på 240.000 kr. i indkomstårene 2009 og 2011, som SKAT ikke har godkendt fradrag for. Klageren havde i 2004, sammen med en medtiltalt, ved en finsk byret blevet dømt til at betale en erstatning på 500.000 USD til selskabet [virksomhed1] Ltd som følge af groft bedrageri. Dommen blev stadfæstet af landsretten i 2007. Erstatningskravet vedrørte et lån på 500.000 USD, som klageren havde stillet selvskyldnerkaution for.

I 2008 blev der foretaget udlæg i klagerens ejendom for 5.339.440 kr. til fordel for [virksomhed1] Ltd. Klageren anførte, at dette udlæg havde fjernet friværdien i hans bolig, og at de selvangivne renteudgifter var relateret til denne gæld. Klageren fremlagde desuden en opkrævning fra [finans1] og flere renteberegninger, herunder en der refererede til den finske rentelovs § 4, stk. 1, med opgjorte renter for perioden 1995-2007.

SKAT afviste fradraget med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, at renteudgifterne var betalt, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. SKAT bemærkede, at dommen alene tog stilling til bedragerispørgsmålet og ikke til betaling af renter. Klageren fastholdt sin påstand om fradrag og henviste til, at han ikke selv havde kunnet udfylde sin selvangivelse for 2009 på grund af frihedsberøvelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 5, stk. 1, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, som fastslår, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det blev yderligere bemærket, at renteudgifter først kan fradrages, når betaling sker, hvis de ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. Ligningsloven § 5, stk. 8.

Retten fastslog, at det er klagerens ansvar at dokumentere:

• Renteudgifternes eksistens.
• At de fratrukne renteudgifter vedrører henholdsvis indkomstårene 2009 og 2011.
• Hvorledes renteudgifterne på 240.000 kr. for hvert indkomstår er opgjort.
• At der er tale om forfaldne renter.
• At renteudgifterne er betalt, herunder om de er betalt ved udlæg i klagerens ejendom i 2008.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggjort, at renteudgifterne var forfaldne og betalt. Der kunne derfor ikke godkendes fradrag for renteudgifter med 240.000 kr. i henholdsvis indkomstårene 2009 og 2011.

SKATs afgørelse blev hermed stadfæstet.