Brugtvognshandler nægtet momsfradrag for bilkøb med fiktive fakturaer

Sagen omhandler en virksomhed, der handlede med brugte biler, og som fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet af SKAT med 103.879 kr. Forhøjelsen skyldtes, at SKAT anså en række købsbilag for at være fiktive, da sælgerne ikke kunne identificeres. Dette medførte, at virksomheden blev nægtet fradrag for købsmoms.

SKATs undersøgelser og begrundelse

SKAT konstaterede en række alvorlige mangler i virksomhedens regnskab og drift:

• Mangelfuld bogføring: Der blev ikke foretaget regelmæssige kasseafstemninger, og regnskabet blev derfor tilsidesat.
• Uidentificerbare sælgere: En lang række biler var angiveligt købt af personer, som ikke eksisterede eller ikke kunne findes på de angivne adresser.
• Uoverensstemmelser: Registreringsattester stemte ofte ikke overens med de navne, der var anført på købsbilagene.
• Uregistreret aktivitet: Der var tegn på et betydeligt større antal bilhandler end bogført, herunder køb via bilauktioner, som virksomheden ellers benægtede at benytte.

SKAT konkluderede, at virksomheden kunstigt havde opskrevet købspriserne på biler ved hjælp af fiktive bilag for at opnå en uberettiget momsrefusion.

Virksomhedens argumenter

Virksomhedens indehaver afviste anklagerne og fremførte, at:

• Regnskabet var tilstrækkeligt for en bibeskæftigelse, og der var ikke krav om kasseapparat.
• Han havde primært fungeret som formidler for en anden person, [person1], som var den reelle sælger og ansvarlig for bilagene.
• Alle formidlingshonorarer var korrekt indtægtsført som samleposter.
• Hans regnskabsmateriale var blevet stjålet, og han havde været udsat for afpresning, hvilket havde påvirket hans forklaringer til politiet.

Indehaveren bestred, at han havde handlet på bilauktioner eller anvendt fiktive bilag, og mente, at SKATs beviser var baseret på misforståelser og indicier, f.eks. markedsføringsbilleder fra hjemmesiden.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar.

Retlig Begrundelse

Retten fastslog, at SKATs anmodning om en yderligere forhøjelse under klagesagen ikke kunne behandles, da der ikke forelå en formel afgørelse herom fra SKAT.

I henhold til Momsloven § 55 skal momsregistrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol af afgiften. Hvis regnskabet er mangelfuldt, kan SKAT fastsætte afgiften skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

For at anvende brugtmomsordningen, som beskrevet i Momsbekendtgørelsen § 92, stk. 4, skal der udstedes et afregningsbilag for hvert køb fra en privatperson. Dette bilag skal indeholde specifikke oplysninger, herunder sælgers navn, adresse og en attestation fra sælger. Landsskatteretten konstaterede, at virksomhedens afregningsbilag ikke opfyldte disse krav, da sælgerne i mange tilfælde ikke kunne identificeres, og underskrifter manglede. Derfor kunne brugtmomsordningen ikke anvendes.

Da brugtmomsreglerne ikke fandt anvendelse, skulle fradragsretten vurderes efter de almindelige regler i Momsloven § 37, som kræver gyldig dokumentation i form af fakturaer. Da købsbilagene blev anset for fiktive, var dokumentationskravet for fradrag for købsmoms ikke opfyldt.

Tilsidesættelse af regnskabet

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte regnskabet af flere årsager:

• Manglende indtægtsføring: En acontobetaling på 8.400 kr. ekskl. moms fra en kunde i forbindelse med en skade var ikke bogført.
• Bogføringsfejl: Der blev fundet flere uoverensstemmelser mellem bilag og bogføring, f.eks. forkerte beløb og betalinger bogført som kontante, selvom de var sket via bank.
• Manglende kasseafstemning: Fejlene indikerede, at der ikke var foretaget effektive og jævnlige kasseafstemninger.

Da regnskabet var mangelfuldt og ikke kunne danne grundlag for en korrekt opgørelse, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret. Retten tiltrådte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.