Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Varebil på gule plader - Indkomstårene 2005 og 2006

Sagen omhandlede beskatning af fri varebil for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren, der var direktør og hovedaktionær i et selskab, havde fået ansat værdi af fri bil til beskatning af SKAT, da selskabet havde stillet en KIA Sorento Van til rådighed. SKAT mente, at bilen blev anvendt til daglig kørsel mellem bopæl og arbejde, og at der ikke var ført kørselsregnskab. SKAT baserede delvist sin afgørelse på observationer af en anden varebil (Audi Q7) i 2007 og 2008, som klageren havde rådighed over i 2007.

Klageren og dennes repræsentant nedlagde påstand om, at indkomsten skulle nedsættes, da den omhandlede varebil på gule plader udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. Klageren havde underskrevet en erklæring om, at bilen ikke måtte anvendes privat, og det blev fremhævet, at klageren i de pågældende indkomstår havde haft rådighed over eller ejet andre private biler af højere komfort og køreegenskaber.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKAT's afgørelse og ansatte værdien af fri bil til 76.323 kr. for hvert af indkomstårene. Nævnet anerkendte, at der var enighed om, at kørsel mellem bopæl og fast arbejdsplads havde fundet sted i et vist omfang. Nævnet lagde vægt på, at SKAT's afgørelse for 2007, der også vedrørte beskatning af fri bil baseret på observationer af privat kørsel, ikke var påklaget og derfor var gældende. Nævnet fandt, at der på baggrund heraf var grundlag for beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4, idet der var en formodning for privat anvendelse, når en varebil var stillet til rådighed på tilsvarende vilkår.

Klagerens argumenter

Klageren bestred Skatteankenævnets afgørelse og argumenterede for, at bevisbyrden for privat anvendelse af gulpladebiler med virkning fra 1. januar 2002 var lagt over på skattemyndighederne. Det blev anført, at skattemyndighederne havde pligt til at påvise (dokumentere) privat kørsel, og at en formodning baseret på en ikke-påklaget afgørelse for et senere år ikke var tilstrækkelig. Klageren redegjorde desuden for, hvordan varebilen i 2007 blev anvendt på de datoer, hvor SKAT havde observeret bilen, og anførte, at bilen på den sidste observationsdato slet ikke var til klagerens rådighed.

Klageren henviste til, at Ligningsloven § 16, stk. 4 (som ændret pr. 1. januar 2002) ikke finder anvendelse for biler med gule plader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter Vægtafgiftsloven § 2 og Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1. Det blev også fremhævet, at klageren havde adgang til andre private biler i de omhandlede år, hvilket talte imod privat anvendelse af varebilen:

Klageren konkluderede, at skattemyndighederne på ingen måde havde påvist privat anvendelse for indkomstårene 2005 og 2006, og at ankenævnets forudsætning om privat anvendelse for 2007 var fejlagtig og ikke kunne begrunde beskatning for tidligere år.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at Skatteankenævnet i sin afgørelse for indkomstårene 2005 og 2006 primært havde lagt vægt på tre observationer af køretøjet foretaget af SKAT i november 2007 og januar 2008.

Retten henviste til, at reglerne for beskatning af firmabiler på gule nummerplader blev ændret med virkning fra 1. januar 2002, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Disse regler finder ikke anvendelse, hvis to betingelser er opfyldt:

• Bilen skal være en varebil omfattet af Vægtafgiftsloven § 4, stk. 1, dvs. en varebil på gule nummerplader.
• Der må ikke være betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter Vægtafgiftsloven § 2.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket SKAT som udgangspunkt må lægge til grund. Det følger af lovbemærkningerne, at hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil firmabilen blive omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed i Ligningsloven § 16, stk. 4.

Landsskatteretten havde ved afgørelse af 21. juli 2014 ikke fundet det godtgjort, at klageren havde anvendt det omhandlede køretøj privat i 2007. På baggrund heraf fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at varevognen havde stået til rådighed for privat anvendelse i indkomstårene 2005 og 2006, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Klageren fik derfor medhold i den nedlagte påstand, og ansættelsen af værdi af fri bil blev nedsat til 0 kr. for begge indkomstår.