Afgiftskrav på øl, vin og spiritus – Indførsel fra Tyskland – Privat brug vs. Erhvervsmæssig indførsel

Sagen omhandler SKAT's afkrævning af øl-, vin- og spiritusafgift fra klageren i forbindelse med indførsel af store mængder alkohol fra Tyskland til Danmark. Klageren, en svensk statsborger, blev stoppet i en personbil med trailer fyldt med øl, vin og spiritus. Den samlede mængde var 1.924,56 liter øl, 392,4 liter vin og 192 liter spiritus, fordelt på tre personer. Klageren forklarede, at varerne var til eget forbrug og skulle bruges til flere private fester og almindeligt forbrug i tre husstande i Sverige.

SKAT afkrævede afgift på 19.765 kr., idet de vurderede, at den indførte mængde var en klar overskridelse af de vejledende mængder for privat brug, og derfor måtte anses for erhvervsmæssig indførsel. SKAT henviste til, at selvom mængden blev fordelt på tre personer, overskred den stadig de vejledende mængder markant (f.eks. øl med ca. 483%). Desuden blev det anført, at varer til klagerens bror, der ikke boede på samme adresse, ikke kunne anses for eget eller husstandens forbrug.

Klageren nedlagde principalt påstand om, at Danmark ikke havde beskatningsretten, da varerne var købt i Tyskland til privat brug i Sverige og ikke var overgået til forbrug i Danmark, jf. Rådets Direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 1. Subsidiært påstod klageren, at varerne var indført til privat brug i Sverige af tre personer. Klageren argumenterede for, at vurderingen af "eget brug" skulle tage hensyn til flere kriterier end blot mængden, herunder den forretningsmæssige status, transportform, dokumenter, varens art og begrundelsen for besiddelse, jf. Rådets Direktiv 2008/118/EF artikel 32, stk. 2. Det blev fremhævet, at de vejledende mængder kun er minimumssatser, og at en overskridelse ikke i sig selv medfører erhvervsmæssig indførsel. Klageren anførte også, at gaver til familiemedlemmer, selvom de ikke bor i samme husstand, bør betragtes som "eget brug".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om afgiftspligt. Retten lagde til grund, at varerne var indkøbt i Tyskland og indført af klageren selv til Danmark.

Retten fandt, at de indførte mængder øl, vin og spiritus var afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 4, Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 og Spiritusafgiftsloven § 2a.

Det blev fastslået, at varerne var overgået til forbrug ved indførslen til Danmark, jf. Rådets Direktiv 2008/118/EF artikel 6, stk. 1, litra c, da der ikke forelå et ledsagedokument, og klageren ikke var registreret oplagshaver.