Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Mulighed for organisatorisk adskillelse af Europaskolen og fastlæggelse af kapacitetsloft)

Tilskud til Europaskolen

Lovforslaget justerer § 33 a, der omhandler tilskud til driften af Europaskolens gymnasiale del. Ændringen indebærer, at bestemmelsen fremover kan dække både det eksisterende taxametertilskud og de særtilskud, som hidtil har været fastsat på den årlige finanslov.

• Dette lovfæster praksis for tildeling af et særligt EB-tilskud (European Baccalaureate) og et yderligere særtilskud.
• Ændringen fjerner en begrænsende formulering, så loven bedre kan rumme forskellige typer tilskud. Det præciseres dog i bemærkningerne, at taxametertilskuddet fortsat kun gives for elever, som kommunen ikke modtager anden finansiering for.

Præcisering af klageadgang

Af ordensmæssige grunde og for at undgå fortolkningstvivl genindsættes ordlyden af § 12, stk. 2. En tidligere lovændring med en solnedgangsklausul skabte usikkerhed om, hvorvidt bestemmelsen om klageadgang var udløbet.

• Det fastslås utvetydigt, at en ansøgers eller forældres klage over regionsrådets afgørelse om en foreløbig gymnasieplads kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.
• Klagefristen er 10 kalenderdage fra modtagelsen af afgørelsen.
• En klage forudsætter, at regionsrådet først har haft mulighed for at genvurdere sin egen afgørelse.

Økonomi og ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten, regionerne eller kommunerne.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. maj 2023.

Organisatorisk fleksibilitet for Europaskolen

Lovforslaget ændrer § 58, stk. 1, i loven om institutioner for almengymnasiale uddannelser, så Europaskolen ikke længere kun kan drives i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, men også kan etableres som en særskilt kommunal institution.

• Baggrund: Europaskolen blev i 2013 oprettet i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Den foreslåede ændring giver Københavns Kommune mulighed for at adskille de to institutioner organisatorisk, hvis kommunen ønsker det.
• Beslutningsproces: En sådan adskillelse vil ikke kræve en ny godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.
• Konsekvens for bestyrelser: Hvis skolerne adskilles, vil de få hver deres bestyrelse. Lovforslaget sikrer, at afgørelser truffet af de enkelte bestyrelser vedrørende Europaskolens første ti klassetrin, ligesom i dag, ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.

Indførelse af kapacitetsloft

Der indføres en ny bestemmelse, § 58, stk. 8, som giver børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte et kapacitetsloft for Europaskolens sidste tre klassetrin (gymnasiedelen).

• Formål: Formålet er at kunne styre antallet af gymnasiepladser på Europaskolen for at undgå utilsigtede konsekvenser for den generelle elevfordeling til de øvrige offentlige gymnasier. Dette skaber en bedre sammenhæng med kapacitetsstyringen på andre gymnasiale uddannelser.
• Procedure: Kapacitetsloftet fastsættes efter høring af Københavns Kommune.
• Fleksibilitet: Loftet kan fastsættes for en årrække ad gangen og kan justeres efter behovet for internationale skolepladser og under hensyntagen til det øvrige gymnasiale udbud.

Justering af tilskudsregler

Lovforslaget justerer § 33 a for at skabe et klarere lovgrundlag for de forskellige tilskud til Europaskolen.

• Ændring: Bestemmelsen ændres, så den eksplicit kan dække både det almindelige taxametertilskud og særlige tilskud, som f.eks. det tilskud, der ydes til driften af European Baccalaureate-uddannelsen (EB). Hidtil har særtilskuddet været reguleret via en tekstanmærkning på finansloven.
• Praksis: Det præciseres, at det almindelige taxametertilskud fortsat kun gives for elever, som Københavns Kommune ikke modtager anden finansiering for, f.eks. fra EU.

Lovteknisk korrektion

Forslaget indeholder en teknisk rettelse af en tidligere lovændring (lov nr. 1562 af 27. december 2019). En bestemmelse (§ 3, stk. 3) om ophævelse af regler for elevfordeling, som ved en fejl ikke blev korrekt ophævet i en tidligere lov, bliver nu ophævet. Dette rydder op i lovgivningen og fjerner juridisk tvivl.

Ikrafttrædelse og økonomiske konsekvenser

• Ikrafttrædelse: Loven foreslås at træde i kraft den 1. december 2022.
• Økonomi: Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske mer- eller mindreudgifter for staten, regioner eller kommuner.
• Geografisk anvendelse: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.