Stadfæstelse af afslag på omgørelse vedrørende fri bil - Manglende utilsigtethed, [Skatteforvaltningslovens § 29](/ref/skatteforvaltningsloven_§_29)

Sagen omhandlede, hvorvidt der kunne ske skattemæssig omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 af beskatning af fri bil, der var stillet til rådighed for klageren pr. 30. december 2005.

Klageren, der var statsautoriseret ejendomsmægler og ejer af et investeringsselskab, havde fået stillet en ny bil til rådighed af selskabet den 30. december 2005. Ved et kontrolbesøg konstaterede SKAT, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil ikke var korrigeret i forbindelse med udskiftningen af bilen. Værdien af fri bil for klageren for indkomstårene 2006 til 2008 var opgjort på baggrund af den forrige bil, som havde en lavere værdi. Klageren havde selvangivet 90.432 kr., hvor det rettelig skulle have været 129.800 kr.

Klageren anmodede herefter SKAT om omgørelse, idet der var indgået en aftale om, at klageren i stedet skulle betale selskabet 129.800 kr. for den private anvendelse af bilen.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT godkendte ikke omgørelse, da betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29 ikke blev anset for opfyldt. SKAT argumenterede, at SKM 2002.122 LR ikke var sammenlignelig, da den vedrørte en overset lovregel, mens klageren og selskabet i denne sag var vidende om reglerne for fri bil. Det måtte stå klart, at beskatningsgrundlaget ændredes ved anskaffelse af en ny bil, og det var ikke en utilsigtet skattemæssig virkning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes skattemæssig omgørelse, så klageren i stedet betalte selskabet 129.800 kr. årligt for den private anvendelse af bilen i årene 2006-2008. Det blev anført, at det selvangivne beløb udelukkende beroede på en fejl, og at der ikke var tale om et forsøg på at spare skatter. Klageren henviste til SKM 2002.122 LR som sammenlignelig, idet selskabet i den sag havde overset en åbenbar regel om skattepligtige aktieavancer. Klageren argumenterede, at de forøgede skattemæssige virkninger var utilsigtede og væsentlige, og at klageren ville have disponeret anderledes, hvis han havde været opmærksom på konsekvenserne. Klageren mente, at alle betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 var opfyldt, herunder at dispositionen var lagt klart frem for myndighederne, og at de privatretlige virkninger af en ændring var enkle og overskuelige, samt at alle berørte parter tiltrådte anmodningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at der ikke kunne godkendes omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 af fri bil stillet til rådighed for klageren pr. 30. december 2005.

Retten fandt, at det forhold, at der i forbindelse med fri bil stillet til rådighed for klageren fra det af klageren 100 % ejede selskab var anvendt et beregningsgrundlag for en helt anden bil med en lavere værdi, hvilket efterfølgende var ændret ved SKATs afgørelse, ikke kunne anses for at have haft sådanne utilsigtede skattemæssige virkninger som anført i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2. Dette skyldtes, at de skattemæssige virkninger af dispositionen uden videre kunne forudses. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten tog ikke stilling til de øvrige betingelser i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1.