Tilladelse til efterregulering af mineralolieafgift efter installation af målere

Sagen omhandler et mejeris anmodning om efterregulering af mineralolieafgift i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 8. Skattecentret havde ved et kontrolbesøg konstateret, at mejeriet havde foretaget fuldt fradrag for tilfaktureret olieafgift, herunder ikke-godtgørelsesberettiget afgift vedrørende energiforbrug til opvarmning og varmt vand. Skattecentret havde efteropkrævet 2.185.274 kr. for perioden 1. januar 2007 til 31. oktober 2009.

H1's revisor havde i 2002 og 2003 foretaget en skønsmæssig efterregulering af en mindre del af rumvarmeforbruget. H1 anmodede den 17. februar 2010 om regulering med tilbagevirkende kraft og oplyste, at de var i gang med at opsætte målere for at opfylde betingelserne.

Skattecentret afviste anmodningen med den begrundelse, at H1 ikke havde bestræbt sig på at følge reglerne, og at lovændringen ikke var tiltænkt at give økonomisk fordel til virksomheder, der ikke havde fulgt reglerne. Skattecentret henviste til Punktafgiftsvejledningen 2010, som angiver, at lempelsen retter sig mod virksomheder, der har bestræbt sig på at følge reglerne, eller som hidtil har benyttet standardsatser og nu opsætter målere. De fremhævede, at fordeling af energiafgift til rumvarme/varmt vand og procesformål ikke kan ske på basis af en fast fordelingsnøgle, et skøn eller anden fordeling, i modsætning til elektricitet.

H1's repræsentant argumenterede for, at efterregulering var berettiget. De henviste til bemærkningerne til lovforslag L 210 (fremsat 31. marts 2004), som specifikt nævner tilfælde, hvor en virksomhed ikke har installeret målere i tilstrækkeligt omfang, eller hvor en kedel forsyner både rumvarme og procesvarme via samme forsyningsnet uden målere. De henviste desuden til SKM2008.872.LSR, hvor Landsskatteretten havde fastslået, at en virksomhed, der ikke havde foretaget måling af el-vandvarmere, havde ret til at måle med tilbagevirkende kraft, da Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 8 er enslydende med Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 8.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattecentrets afgørelse og fandt, at H1 var berettiget til efterregulering af mineralolieafgift. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 8 og de tilhørende lovbemærkninger (L 210 af 31. marts 2004).

Begrundelse

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Lovens formål: Bestemmelsen i Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 8 blev indført for at give virksomheder mulighed for efterregulering, når de efterfølgende installerer målere. Dette gælder især i tilfælde, hvor virksomheden tidligere enten ikke har installeret målere i tilstrækkeligt omfang, eller hvor målerne ikke har været korrekt monteret/virket.
• Kombineret forsyning: Lovbemærkningerne nævner specifikt situationer, hvor en kedel forsyner både rumvarme og procesvarme via samme forsyningsnet uden installerede målere, hvilket afspejler den foreliggende sag.
• Præcedens: Landsskatteretten henviste til SKM2008.872.LSR, som vedrørte en enslydende bestemmelse i Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 8. Denne afgørelse fastslog, at en virksomhed, der ikke havde foretaget måling, men efterfølgende opfyldte betingelserne for måling, havde ret til at måle med tilbagevirkende kraft.
• Faktiske forhold: Skattecentret havde konstateret, at H1 ikke havde installeret tilstrækkelige målere til olieforbrug vedrørende rumopvarmning og varmt vand. Efterfølgende har H1 installeret de nødvendige målere.

Landsskatteretten fandt, at H1's situation faldt inden for rammerne af Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 8, forudsat at de øvrige betingelser for tilladelse fra skattecentret kan anses for opfyldt.