Begrænsning af regulering af gas- og kuldioxidafgift til 3 år fra anmodningstidspunktet

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om regulering af gas- og kuldioxidafgift med tilbagevirkende kraft i henhold til Gasafgiftslovens § 10, stk. 8. Selskabet anmodede den 17. marts 2008 om en samlet regulering på 5.269.016,33 kr. for perioder fra marts 2003 til juni 2006, baseret på målinger foretaget i 2006-2007.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret imødekom anmodningen delvist og godkendte regulering for perioden fra den 1. februar 2005 og frem, med henvisning til at regulering med tilbagevirkende kraft tidligst kan ske 3 år tilbage fra det tidspunkt, hvor virksomheden anmoder om regulering. Da anmodningen var dateret 17. marts 2008, blev regulering anset for at kunne ske fra 1. februar 2005. Skattecentret henviste til forarbejderne til Gasafgiftslovens § 10, stk. 8 og Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, idet de mente, at bestemmelsen ikke brød med de normale periodiseringsregler.

Klagerens argumenter

Selskabet påstod, at tilbagebetalingsperioden skulle opgøres som 3 år fra påbegyndelsen af den korrekte måling, ikke fra anmodningstidspunktet. De fremførte følgende argumenter:

• Lovtekst og forarbejder: Både lovteksten og lovbemærkningerne (L 210) fastlægger den 3-årige reguleringsperiode som 3 år forud for det tidspunkt, hvor den korrekte måling påbegyndes. Anmodningstidspunktet er ikke nævnt.
• Forældelsesfristens start: Anmodningen om godtgørelse kunne tidligst gøres gældende, når betingelserne i Gasafgiftslovens § 10, stk. 8 var opfyldt, herunder 12 måneders måling og revisorattestation. Da målingerne var tilendebragt i hhv. marts og juli 2007, skulle anmodningen indsendes senest 3 år efter disse tidspunkter, hvilket selskabet havde overholdt ved indsendelse den 17. marts 2008.
• Administrativ skærpelse: Selskabet anførte, at Punktafgiftsvejledningens ændringer, der nævner anmodningstidspunktet, var en uhjemlet administrativ skærpelse uden lovgivningsmæssig baggrund eller offentliggjort praksis, og at den stred direkte mod lovteksten.
• Praksis: Der blev henvist til SKM2008.872.LSR, hvor anmodningstidspunktet ikke blev tillagt betydning for fastlæggelse af reguleringsperioden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets afgørelse, hvilket betød, at selskabet ikke var berettiget til yderligere regulering af gas- og kuldioxidafgift for perioderne før den 1. februar 2005.

Retten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Fortolkning af lovgivningen: Landsskatteretten fandt, at Gasafgiftslovens § 10, stk. 8 (som ændret ved lov nr. 462 af 9. juni 2004) og Kuldioxidafgiftslovens § 10, stk. 6 udelukkende giver hjemmel til at anvende efterfølgende målinger ved opgørelse af afgiftstilsvaret for tidligere perioder. Bestemmelsen er en særskilt hjemmel til skønsmæssig fordeling af energiforbruget, men den fraviger ikke de almindelige fristregler i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
• Anvendelse af forældelsesfristen: I henhold til Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 løber fristen for at gøre et godtgørelseskrav gældende fra det tidspunkt, hvor selskabet – forudsat korrekt foretaget måling – kunne have gjort kravet gældende via momsangivelserne som et fradrag. Det er ikke afgørende, hvornår betingelserne for regulering i medfør af Gasafgiftslovens § 10, stk. 8 (f.eks. 12 måneders måling og revisorattestation) er opfyldt.
• Konklusion om forældelse: Da selskabets anmodning blev indgivet den 17. marts 2008, var afgiftsperioder forud for den 1. februar 2005 forældede i henhold til den 3-årige frist i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.