Afgørelse om forældelse af genoptagelseskrav og manglende godtgørelse af olieforbrug i kraftvarmeanlæg

Sagen omhandler et svinebrugs anmodning om genoptagelse af afgiftsansættelsen for perioden 1. juli 2003 til 31. december 2003 og godtgørelse af olieafgift for forbrug i et minikraftvarmeanlæg i perioden 1. januar 2004 til 30. september 2005. Selskabet havde erhvervet et dieseldrevet kraftvarmeværk, der producerede el og varme til landbrugsvirksomheden og privatboligen. Dieselolien blev opbevaret i separate tanke, men der forelå ingen forbrugs- og beholdningsregnskaber eller målinger af el- og varmeproduktionen eller forbruget i virksomheden og stuehuset.

SKAT havde oprindeligt efteropkrævet olieafgift, da selskabet ikke var anset for berettiget til fradrag for farvet diesel, og den anvendte olie skulle afgiftsberigtiges efter motorbrændstofsatsen. Efter en klage og et bindende svar, hvor SKAT principielt anerkendte mulighed for fradrag under visse betingelser (bl.a. registrering efter elafgiftsloven og måling), anmodede selskabet om genoptagelse af den tidligere afgørelse.

Genoptagelse af afgiftsansættelsen

Selskabet anmodede om genoptagelse af afgiftsansættelsen for perioden 1. juli - 31. december 2003. Landsskatteretten fastslog, at anmodningen om bindende svar ikke kunne sidestilles med en anmodning om genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Da anmodningen om genoptagelse først blev indgivet den 9. marts 2007, var kravet forældet for perioden 1. juli - 31. december 2003, idet angivelsesfristen for 4. kvartal 2003 var 10. februar 2004. Retten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Godtgørelse af olieafgift for kraftvarmeanlæg

For perioden 1. januar 2004 - 30. september 2005 afviste Landsskatteretten godtgørelse af olieafgift for forbruget i kraftvarmeanlægget.

• Elektricitetsproduktion: Selskabet var ikke registreret efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2, og anlæggets kapacitet på 62 kW var under grænsen for obligatorisk afgiftspligt (Elafgiftsloven § 2, stk. 1, litra a). Da afgiftspligten efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2 er frivillig og kræver anmodning, kunne der ikke anerkendes afgiftspligt forud for en sådan anmodning. Derfor var der ikke hjemmel til godtgørelse af olieforbruget til elektricitetsfremstilling i henhold til Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 3, jf. Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2.
• Varmeproduktion: Varmen blev anvendt i både produktionslokaler (stalde) og privatboligen. Selskabet havde ikke foretaget måling af den fremstillede varme eller det godtgørelsesberettigede/ikke-godtgørelsesberettigede forbrug. Retten fastslog, at det påhviler selskabet at godtgøre betingelserne for tilbagebetaling, og at Mineralolieafgiftsloven kræver måling af det godtgørelsesberettigede forbrug. Der var ikke hjemmel til en skønsmæssig ansættelse af den godtgørelsesberettigede afgift i en situation med manglende målere, jf. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse.

Genoptagelse af afgiftsansættelsen

For perioden 1. juli - 31. december 2003 fandt Landsskatteretten, at godtgørelseskravet var forældet i medfør af Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2. Retten bemærkede, at selskabets anmodning om bindende svar ikke kunne anses som en anmodning om genoptagelse i henhold til bestemmelsen. Da anmodningen om genoptagelse først blev indgivet den 9. marts 2007, og angivelsestidspunktet for den omhandlede periode lå mere end 3 år forud for kravets fremsættelse, var den ordinære forældelsesfrist overskredet. Derudover fandt retten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Godtgørelse af olieafgift for kraftvarmeanlæg

Vedrørende olieforbruget i kraftvarmeanlægget for perioden 1. januar 2004 - 30. september 2005, fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke var berettiget til godtgørelse af olieafgift.

• Elektricitetsproduktion: Selskabet var ikke registreret efter Elafgiftsloven § 2, stk. 2. Da afgiftspligten efter denne bestemmelse er frivillig og forudsætter en anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder, kunne der ikke anerkendes afgiftspligt forud for en sådan anmodning. Følgelig kunne den forbrugte olie til elektricitetsfremstilling ikke anses for godtgørelsesberettiget i medfør af Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 3, jf. Mineralolieafgiftsloven § 9, stk. 2.
• Varmeproduktion: Varmen fra anlægget blev anvendt i både produktionslokaler (stalde) og selskabets stuehus. Selskabet havde ikke foretaget måling af den fremstillede varme eller det godtgørelsesberettigede/ikke-godtgørelsesberettigede forbrug. Retten fastslog, at det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og at Mineralolieafgiftsloven kræver, at opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug sker på grundlag af måling. Der var ikke hjemmel i loven til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den godtgørelsesberettigede afgift i en situation med manglende målere, jf. Mineralolieafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 4.