Lønindkomst - manglende dokumentation for lån tilbagebetaling

Sagen omhandlede en klage over SKATs ansættelse af yderligere lønindkomst på 110.000 kr. for indkomståret 2004 til en anpartshaver og ansat i et ApS, der senere gik konkurs. SKATs forhøjelse var baseret på en række indbetalinger fra selskabet til klagerens bankkonto, som ikke var selvangivet som indkomst. SKAT begrundede forhøjelsen med, at klagerens kontante privatforbrug var negativt, og at der ikke var dokumentation for, at indbetalingerne var afdrag på lån.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. og argumenterede for, at 95.000 kr. af indbetalingerne var tilbagebetaling af lån, klageren havde ydet selskabet. Som dokumentation henviste repræsentanten til selskabets årsregnskab for 2003/2004, der viste en nedbringelse af posten "anden gæld". De resterende 15.000 kr. blev hævdet at være skattefri refusion for udlæg afholdt for selskabet, hvilket blev understøttet af en identisk postering på klagerens kontoudtog. Klageren anfægtede desuden SKATs brug af en anonym anmeldelse fra klagerens ekskone som grundlag for sagen.

SKATs begrundelse for ekstraordinær ansættelse

SKAT fandt, at forældelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 ikke fandt anvendelse, men derimod bestemmelserne om ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette skyldtes, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at selvangive de konstaterede indtægter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, der definerer skattepligtig indkomst som den skattepligtiges samlede årsindtægter, og Skattekontrolloven § 1, der pålægger skattepligtige at selvangive deres indkomst.

Retten fandt, at:

• Indbetalingen på 15.000 kr. den 29. november 2004, tekstet "Udlæg", kunne anerkendes som refusion for et reelt udlæg afholdt af klageren for selskabet vedrørende kalk og mørtel. Dette blev understøttet af et identisk udlæg på klagerens konto den 25. november 2004.
• For de resterende indbetalinger på 95.000 kr. var der ikke fremlagt dokumentation for, at der var tale om tilbagebetaling af et lån ydet til selskabet. Selskabets årsregnskaber for 2002/2003 og 2003/2004 viste ingen gæld til klageren.
• Den omstændighed, at selskabets kurator ikke havde gjort indsigelse mod betalingerne, sandsynliggjorde ikke, at der var tale om tilbagebetaling af lån.
• De store, runde beløb på indbetalingerne indikerede, at der ikke var tale om egentlige regningsudlæg.
• SKATs konstatering af bankindsætningerne skete først efter modtagelse af klagerens bankkontoudtog den 20. august 2009.
• Det negative kontante privatforbrug på -212.738 kr. for 2004, opgjort af SKAT på baggrund af klagerens selvangivelse, understøttede SKATs vurdering af, at indbetalingerne måtte anses for yderligere løn til klageren.

Afgørelse

Landsskatteretten nedsatte den påklagede forhøjelse fra 110.000 kr. til 95.000 kr., idet 15.000 kr. blev anerkendt som skattefri refusion af udlæg.